Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Kvinderne må være realistiske

Speaker at conference and presentation

Der skal penge i kassen, og virksomhederne er selv de bedste til at finde ud af, hvordan man skal klare sig, og hvor mange kvinder man vil have i ledelsen.

»Vi kommer næppe uden om kvindekvoter,« skriver Berlingskes erhvervskommentator Jens Chr. Hansen i Business 25. januar 2016: »... kvoter er den mindst dårlige løsning – hvis man altså for alvor vil have fremskridt og flere kvinder i toppen af Erhvervs-Danmark.«

31MAGErenbjerg1-084043.jpg

Det er en interessant konklusion fra en seriøs og indsigtsfuld erhvervsjournalist. Konklusionen bygger på Boston Consulting Groups (BCGs) undersøgelse af kvinder i ledelse: »Creating Value with Gender Diversity in Danish Companies«. Undersøgelsens baggrund argumenteres i rapportens indledning bl.a. med følgende:

»Diversity is an opportunity for Danish companies to improve their performance and create more value, particularly by increasing the share of women in leadership«, og »Danish companies have far fewer women than men in management and leadership positions ... lagging behind their Nordic competitors«, og »Several studies show that all of these outcomes lead to better decisions and ultimately to better financial performance and value creation. For example, a study by Danmarks Statistik found that from 2006 through 2013, companies with at least one female board member had a return-on-equity advantage of 2.9 percentage points, on average...«

Rapportens drivkraft er således på den ene side, at BCG mener at have belæg for, at virksomheder, som har kvinder i bestyrelsen eller i direktionen, tjener flere penge end virksomheder, som ikke har, og på den anden side, at der i danske virksomheder er for få kvinder. Rationalet er altså: Udpeg flere kvinder til bestyrelse og topledelse, så kommer virksomhederne til at tjene flere penge!

Katrine Mitens

Men problemet er så ifølge rapporten, at det er svært for kvinderne at komme frem i de mandsdominerede virksomheder. Ledelsen gør ganske enkelt ikke nok for at få kvinderne frem, og de fleste af HR-cheferne kan ikke se, at kvinderne er interesserede. Det har man fået at vide ved interview med 30 HR-chefer i Danmarks største virksomheder og online spørgeskemaer til 500 kvindelige ledere i en ikke nærmere defineret størrelsesklasse af virksomheder.

Lad os tage profitsiden først og antage, at der vitterligt er belæg for, at virksomheder med kvinder i ledelsen tjener flere penge end dem, som ikke har. Jeg skulle så mene, at Jens Chr. Hansen groft undervurderer danske virksomhedslederes og aktionærers intelligens og kompetence, når han mener, at de gennem kvoter må tvinges til at udpege flere kvinder.

Med det konkurrence- og indtjeningspres, som danske virksomheder er udsat for, burde det så være en »no-brainer« at udpege flere kvindelige ledere! Ville det derfor ikke være klædeligt af en erhvervsjournalist at respektere ledelsernes egne beslutninger om hvor mange kvinder, de vil have i ledelsen? Hvor mange er i øvrigt nok? Er det 50 pct.? Og hvad med de øvrige persongrupper i diversitetsspektret; hvor mange procent skal deres kvote være? For slet ikke at tale om, at tvang gennem kvoter vil være et indgreb i ejeres ret til at forvalte deres egne aktiver.

mmm

I vores samfund er vi vant til, at indgreb i denne ret har mere tungtvejende begrundelser. Skal vi så også se indgreb i, hvordan virksomheder betjener deres kunder, når nu forskning og erfaring viser, at nogle måder at betjene kunder på er mere profitable end andre?

Kvoter i denne sammenhæng smager af politisk korrekthed, og politisk korrekthed er, at man omgår kendsgerninger og sund fornuft ved en retorik, som er tilpasset særlige interessegruppers følelser.

Familielivet er en udfordring for kvinder

Den anden side af »problemet« er ifølge BCG, at det er svært for kvinderne at komme frem til lederposterne.

Også her burde det være evident, at hvis aktionærer og ledelse mener, at det vil være en god idé med flere kvinder i ledelsen, ja så vil de naturligvis, som flere store virksomheder allerede har gjort, gøre sig umage for, at det kan komme til at ske. Det kan være, at erkendelsen i nogle virksomheder er længe om at indfinde sig, men mon ikke det kommer, hvis det virkelig giver mere profit?

Det, som desværre ikke er særligt godt belyst i undersøgelsen, er to forhold. For det første en seriøs psykologisk-antropologisk belysning af spørgsmålet: Hvor stor forskel er der på mænd og kvinders adfærdspræferencer i relation til ledelse? Har vi i den politiske feministiske korrektheds regime undertrykt en evidensbaseret viden om, at der i stenalderdelen af vores hjerne (det limbiske system), er lejret reelle forskelle på mænd og kvinder, som gør, at gennemsnitskvinden har sværere end mænd ved at gå efter- og bestride toplederstillinger? Det ville være gavnligt med en seriøs og saglig belysning heraf.

Marika

Den anden ubelyste – men meget væsentlige – problemstilling er privatlivet. Et familieliv med to karrierer er rigtig svært at få til at fungere. Især hvis den ene karriere er i topledelse – og vi taler vel at mærke her seriøs topledelse i veldrevne større firmaer.

Mange virksomheder gør allerede noget med f.eks. fleksible arbejdstider og praktisk hjælp af den ene eller den anden art. Men det fjerner ikke, at familierne – kvinderne og mændene – må træffe svære fravalg.

25BUSanja-monrad-fra-dell-1.jpg

Nogle karrierekvinder har en ægtemand, som tager det største slæb i familien, andre har valgt at have en pige i huset eller anden hjælp, atter andre ser karriere over et samlet arbejdsliv, hvor kvinden i familien kører på lavere blus, medens børnene er små, og siden gearer op. Den sidstnævnte løsning er især god for kvinder, som har en høj faglig kompetence, f.eks. regnskab eller jura, som de kan vedligeholde undervejs. Endelig er der de kvinder, som helt fravælger mand eller børn for at få tid til karrieren.

Virksomheder ved bedst selv

At gøre karriere i ledelse med sigte på topledelse i større virksomheder kræver valg og fravalg. Fravalg er svært! Som en af dansk erhvervslivs kvindelige topledere har sagt til mig en gang: »Jeg ved ikke, hvad børnene har på af tøj om morgenen«.

Ledelse er et hårdt job, som ikke bliver mindre hårdt af, at kvinder kommer til med deres andre værdier. Danske kvinder kan ikke ændre de globale konkurrencevilkår, så en topleder får mere tid til familien. Erhvervsvirksomheder er i benhård konkurrence. Der skal penge i kassen, og virksomhederne er selv de bedste til at finde ud af, hvordan man skal klare sig, og hvor mange kvinder man vil have i ledelsen. Ingen seriøse kvinder ønsker vel heller at blive udpeget til topledelse, bare fordi en virksomhed skal leve op til en kvote?

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen