Berlingske Business
15:05EU-udvalg vil skrumpe EU-Parlament ved brexit

Kvinde, mand dig op og bliv iværksætter

10BUS195043349-125653.jpg
Der er behov for flere kvindelige iværksættere – og skal det lykkes, er der brug for et mere nuanceret billede af iværksætterlivet, skriver Louise Lindhagen. Illustration: Iris

Karriere. Alt for få kvinder vælger at blive iværksættere. Kvinder skal slippe kontrolgenet og tage springet.

Netværksmødet lakkede mod enden. Min røde kjole føltes besnærende. Det var en almindelig kjole, lige op og ned, hverken for kort eller for udringet, og da jeg havde stået derhjemme foran spejlet, havde den røde kjole virket som det oplagte valg hér få dage før jul. Nu var jeg knap så sikker på, at kjolen var det rigtige valg.

Måske var det farven. Måske var det bare det faktum, at det var en kjole. Jeg var nemlig til et netværksmøde for iværksættere, hvor kvinderne som altid var i undertal.

Statistikken taler sit klare sprog: Få kvinder vælger en karrierevej som iværksættere, og mindre end hvert tredje nye CVR-nummer er oprettet af en kvinde.

Mens ligestilling på arbejdsmarkedet og ledelsesgangene er blevet et brandvarmt emne, mangler der stadig fokus på manglen på kvindelige iværksættere.

Det koster samfundet tab af ideer og arbejdspladser og ikke mindst den person­lige glæde for kvinderne ved at se deres virksomhed vokse.

Kvinder er ikke pr. natur mindre idérige eller dårligere iværksættere end mænd, men forestillingen om iværksætterlivet harmonerer dårligt med den stereotype kvindes temperament. Her skyldes ligestillings­udfordringen i langt højere grad mentale barrierer, og derfor må der tages initiativer til at få flere kvinder ind i iværksætternes innovative verden.

10BUS725710786-115121.jpg

Et liv som iværksætter forbindes ofte med de tre u’er: Uforudsigelig arbejdstid, usikker indkomst og utryghed, fordi iværksætteren konstant presses ud af sin komfortzone.

Denne forestilling om livet som iværksætter er ikke appellerende for den stereotype kvinde med et kontrolgen på størrelse med Kilimanjaro. Kvinder har generelt brug for mere tryghed og har sværere ved at træffe beslutninger med uvisse konsekvenser.

Føler kvinden samtidig et stort ansvar i hjemmet, bliver de svingende arbejdstider til dårlig samvittighed, der kolliderer med forestillingen om det perfekte familieliv.

Kontrolgenet bliver en mental barriere, der får mange kvinder til at opgive, inden de overhovedet er begyndt.

For at få flere kvindelige iværksættere er der brug for et mere nuanceret billede af iværksætterlivet. At være iværksætter kræver hårdt arbejde, men der ligger også en fleksibilitet i iværksætterens hverdag, som findes for de færreste lønmodtagere.

Indkomsten svinger, men det sociale sikkerhedsnet i Danmark giver gode betingelser for at afbøde faldet, hvis idéen ikke skulle vækste som forventet.

Samtidig skal kvinder tænde for positivknappen i kontrolgenet, for når en virksomhed skal etableres og drives, er kontrolgenet en styrke, hvis det bruges rigtigt.

10BUS399176266-124904.jpg

Når kontrolgenet bruges til at tænke »hvad nu når« fremfor »hvad nu hvis ikke«, giver man slip på frygten. Man ser risici i øjnene og overvejer, hvordan man vil håndtere dem. Dermed kan virksomheden styres mere effektivt, end når den mandlige iværksætter bare buldrer derudaf.

Derfor skal mit råd lyde: Kvinde, mand dig op og før din idé ud i livet!

Hvis du vil have noget bestemt i livet, må du selv sørge for, at det sker.

Du kan ikke forvente, at noget kommer til dig, og iværksætterlivet er langt fra så sort/hvidt, som du ofte forestiller dig.

Husk, at der er ingen, der tvinger dig til at hænge i en tynd tråd over for din arbejds­giver, og at der er et socialt sikkerhedsnet under dig.

Tag springet, og lad os blive flere kvinder til netværksmøderne.

04BUSpia3-154110.jpg


Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen