Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Kronik: Offentligt IT-indkøb som barriere for tech-klynger

14BUS20150716-122720-4BM-12.jpg
Software udvikles ikke med traditionelle lange kravspecifikationer og manualer. Og meget udvikling finder sted, efter at produktet er lanceret. Arkivfoto: David Leth Williams

Lange kravspecifikationer fungerer ikke for tech-startups, men fremmer tunge og langsommelige monopolløsninger til glæde for etablerede selskaber.

Klaus Nyengaard er serieiværksætter og medstifter af Nordic Makers. Han har bl.a. været med til at gøre Just Eat til en global, børsnoteret virksomhed. Klaus Nyengaard kan også følges på bloggen klausnyengaard.com

Vi kender overskrifterne om offentlige IT-skandaler. Projektnavne som Polsag (Politiet), Et Fælles Inddrivelsessystem (SKAT), Digital Tinglysning (Domstolstyrelsen) og Social Pension (Kommunerne) er blot nogle eksempler på, hvordan det kan gå galt med store IT-projekter, hvor det offentlige er kunde.

Billede

Alle med erfaring inden for IT-udvikling vil notere, at udvikling af innovative systemer er risikobefængt, og derfor skal man regne med, at nogle gange går det galt. Men der er dog en anden vinkel, som de relevante politikere og embedsmænd skal kende: indkøbs- og udviklingsmetodikken er ofte forkert! Det resulterer ikke blot i dårlige systemer men er også med til delvist at underminere skiftende regeringers ønske om at etablere en klynge af innovative virksomheder inden for velfærdsteknologi.

Lad mig først nævne, at jeg har investeret i virksomheder, der netop sælger velfærdsteknologiske softwareløsninger til det offentlige Danmark som en del af deres basis for at kunne erobre verden senere hen (Sekoia, Famly, Peergrade). Men jeg håber, at min logik viser, at jeg ikke kun er ude i et egoistisk ærinde.

For at forstå min pointe skal man kende til, hvordan man udvikler software. I årtier har det været ved, at man først lavede en laaang kravspecifikation, der meget detaljeret redegjorde for alle elementer af det endelige produkt. Derefter blev denne moppedreng af en bog smidt over muren til udviklerne, der gik i gang med at kode, typisk opdelt i en række faser. Endelig til sidst blev det færdige produkt afleveret til kunden efter en afsluttende testfase. Og mange år er gået.

pix-IT-Universitetet

Oftere og oftere er det ikke den hensigtsmæssige udvikingsmodel. Der er flere problemer med den, og i den henseende er første problem, at ofte specificeres projekterne fra start så omfattende, at der er flere år fra første kravspecifikation til lancering. Derfor er der stor risiko for, at både behov og teknologier har flyttet sig i mellemtiden.

Man venter ikke fem år

Blandt tech-startup-selskaber fungerer det som hovedregel anderledes. Her benytter man en iterativ proces, hvor man begynder med en hypotese om, hvad kernefunktionen er, og hvordan den skal præsenteres til slutbrugeren. Derefter forsøger man at lave den mest minimale løsning (Minimum Viable Product), som kan vise, at brugernes behov er dækket. Typisk ændres hypotesen om produktdesign flere gange undervejs, da man meget aktivt analyserer brugerdata for at sikre, man er på rette vej. Der ventes ikke fem år på at finde ud af, om løsningen rammer plet.

Der er mange fordele ved denne udviklingsmodel, bl.a. kommer man hurtigt ind til kernen af, hvad der virkeligt er brug for, så man ikke bruger mange års udvikling på et forkert grundlag. For det andet er den senere udvikling af en mere komplet løsning meget brugerdrevet under faktiske brugsforhold, og ikke hvad en analytiker fandt frem til flere år tidligere. Alt i alt så får man hurtigere innovative løsninger på bordet, den slags løsninger, der virkelig kan være med til at gøre tingene markant bedre. Den slags velfærdsteknologiske løsninger, der skal være med til at bevare velfærden i en verden med stadig mere pressede ressourcer.

pix-Digitalisering

Hvorfor er der så ikke flere offentlige systemer, der udvikles på den iterative måde? Jeg ved det ikke, men der er nok lidt træghed i systemet. Derudover har de store, etablerede udbydere som IBM, KMD og CSC en interesse i at fastholde det offentlige i at købe ind via den slags projekter, for det er, hvad deres forretning er tunet til: alenlange kravspecifikationer og årelange udviklingskontrakter.

Bedre projektledelse er helt sikkert et element i at sikre færre skandaler, men indkøb af offtentlige systemer skal også i højere grad (ikke altid) følge den iterative proces. Det kan godt tænkes, at det ikke er noget, der behager etablerede leverandører til det offentlige, men så må de jo lære lidt af start-up-verdenen.

For dyrt og for sent

Problemet er dog større end »blot«, at danske borgere for ofte får for dyre og forkerte systemer for sent.

I Danmark har vi en unik mulighed for at udvikle velfærdsteknologi, som senere kan sælges til hele verden.

Skiftende regeringer er kommet med diverse skåltaler i den forbindelse, men hvad der virkelig er brug for, er, at det offentlige køber fra den klynge af innovative virksomheder, der rent faktisk udvikler nye løsninger.

Billede

Hvis man ikke kan få en base af stamkunder i sit hjemmemarked, så er det virkelig svært at blive en internationalt ledende virksomhed. Og i vores land sidder det offentlige på næsten hele velfærdssektoren. Alternativet er, at man givet markedet til IBM, KMD, CSC, etc., og de små innovative virksomheder får ikke lov til at vise deres varer.

Et konkret eksempel viser problemstillingen. For tre år siden lancerede det nyskabte firma Famly en løsning til at forbedre kommunikationen og lette administrationen i børnehaver. Siden er systemet solgt til mere end 200 institutioner i Danmark. Tidligere i år fik selskabet en stor kapitalindsprøjtning, så det nu ekspanderer i bl.a. England og Tyskland baseret på sine erfaringer og kunder i Danmark. For et stykke tid siden er der så via KL og KOMBIT lanceret et fem-års projekt for at udvikle en løsning til danske børnehaver, som på magisk vis næsten samtlige danske kommuner har underskrevet, at de ønsker. Det vil sige, at det officielle Danmark har sagt, at der skal være et monopol på levering af denne løsning i Danmark. En leverandør! Og den skal have flere hundrede millioner kroner jvf. en kravspecikation, der giver en »big bang«-lancering omkring 2020 med alle de potentielle problemer, som vi igen og igen har set.

Udnyt konkurrencen

Hvorfor tager man ikke og ser på de otte-ti udbydere, der er på markedet allerede? Hvorfor lader man ikke kravene følge de løsninger, der allerede i de fleste tilfælde fungerer rigtigt godt, og så bede de innovative virksomheder iterere videre på deres produkt, så det hvert kvartal blev bedre og bedre? Tror de ansvarlige for den her proces virkeligt, at de i 2015-16 kan lave kravspecikationen, der giver det ultimative produkt i 2020? Ved kommunerne i detaljer, hvad de har sagt ja til, og hvilke løsninger der allerede findes, og som de kan få et slagtilbud på? Nogle vil så sige »stop med at pive og bliv selv en udbyder på licitationen, det må I jo så let kunne vinde«? For det første så hjælper det jo ikke kommunerne med at komme igang allerede nu, og for det andet så stipulerer udbudsbetingelserne, at der skal være en egenkapital på gennemsnitligt mindst 200 mio. kr. de seneste tre år, omsætning på gennemsnitligt mindst 250 mio. kr. samt være overskud. Det er det samme som at udelukke iværksætterfirmaer og give ordren direkte til KMD og deslige. Det er jeg som skatteyder og vælger meget utilfreds med!

pix-ITU

Jeg vover den påstand, at hvis kommunerne i dag valgte at købe fra de eksisterende udbydere af løsninger, så ville de ikke kun øjeblikkeligt have en løsning, der ramte de fleste af deres behov, men de ville også hurtigere, billigere og sikrere komme frem til den løsning, de ultimativt ønskede. Og den offentlige indkøbsstrategi støttede selskaber, der havde endnu bedre chancer for at vinde internationalt.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen