Berlingske Business
15:55Lego-konkurrent falder tungt på skuffende salgsprognose

Krisekommunikation kan blive en boomerang

138812216.jpg
Det er ikke nødvendigvis smart at få »advokater« til at føre firmaers sager i offentligheden, mener dagens kronikør.

Lobbyister som Rossen & Company går helt galt i byen, når de vil lege forsvarsadvokater for klienter med en tvivlsom sag.

Virksomheder kan hyre alle de spindoktorer, de ønsker. Men hvis de gør det på den måde, som Nicolai Frederik Bonnén Rossen benytter, bør virksomhederne meget indgående drøfte med sig selv, om det er en god idé at overlade deres sag – og ikke mindst fremførelsen af den – til en »advokat« – og dermed forsøge at gemme sig for deres kunder, for myndigheder og for offentligheden i almindelighed.

Rossens firma Rossen & Company er åbenbart blevet hyret af en e-handelsvirksomhed ved navn Luxstyle og et datterselskab til ikke bare at tegne et billede af virksomheden som et seriøst erhvervs­drivende foretagende, men også til at føre et korstog mod Forbrugerombudsmandens arbejdsmetoder.

Forbrugerombudsmanden har nemlig anmeldt Luxstyle til politiet og meddelt dette i en pressemeddelelse. Her mener Rossen så, at hans lobbyvirksomhed, modsat den gængse opfattelse i lobbybranchen, skal påtage sig defensoratet offentligt og offensivt på virksomhedens vegne, frem for bag linjerne at rådgive virksomheden i selv at forsvare sig.

28BUSLeif-Skov-120946.jpg

Det er en rigtig dårlig idé for virksom­hederne at skjule sig bag en PR-mand. I det nævnte tilfælde med Luxstyle fremfører Rossen, at virksomheden ikke oplyser sin omsætning, men at man med lidt hypoteseregning kan gætte sig til, at de må have rigtigt mange kunder, og at de flere hundrede klager mod virksomhedens arbejdsmetoder i udlandet, anklager om dårlig forretningsmoral, der figurerer i diverse klagesystemer, på den baggrund er peanuts. Og Rossen skriver minsandten, at virksomhedens direktør har været tilbageholdende med at udtale sig, men at det er lykkedes for PR-firmaet at få en udtalelse fra ham, som så gengives. Imponerende utroværdigt.

Samtidig fortæller Rossen, at virksomheden har henvendt sig til advokater i de lande, som klagerne kommer fra, og fået godkendt deres model for e-handel i de pågældende lande. Og at modellen er den såre enkle, at når man trykker på »bestil«, så bestiller man varen. Man forbigår her det centrale i klagerne: At man hos Luxstyle har bestilt varen, inden man kender prisen. Det er bestemt og heldigvis ikke den gængse forretningsmetode ved nethandel.

Rossen kritiserer yderligere ombudsmanden for at offentliggøre politianmeldelsen og ikke bare i denne sag. Rossen har samlet på tilsvarende sager og roder dermed andre virksomheder ind i felttoget mod Forbrugerombudsmanden. Mit gæt er, at flere af de involverede virksomheder vil betakke sig for at blive inddraget på Luxstyles vegne med deres gamle tvister. Rossen beskylder også Ombudsmanden for at tilsidesætte bl.a. forvaltningsloven. Uden at forholde sig til, at Forbrugerombudsmanden er styret af en lovgivning, der pålægger hende at delagtiggøre offentligheden i sine dispositioner.

21BUSNemeth-1-103309.jpg

Med sit polemiske og aggressive forsvar er det også lykkedes Rossen at vælte endnu en skidtspand ud over sin klient. Forbruger­rådet og handelens interesseorganisation, Dansk Erhverv, er gået sammen om at forsvare Forbrugerombudsmandens ret til at kritisere tvivlsomme forretningsmetoder. Når forbrugernes og erhvervenes talerør går sammen, er det i sig selv opsigtsvækkende. Når de sammen støtter myndigheden, der har til opgave at varetage forbrugernes interesse, er det unægtelig op ad bakke for Rossen at kaste sig ud i lovsang på vegne af sin kritiserede klient.

Jeg har selv holdt mange foredrag for virksomheder om omgang med pressen gennem årene. Overskriften har simplificeret været: Hvis der skal være skandale, så lej et hornorkester og gå i spidsen for skandalen.

Det er dybt utroværdigt for virksomheden at overlade det til en PR-mand at føre sagen i offentligheden. Og når det oveni købet sker på så mangelfuldt et grundlag som her, bliver forsvaret let en boomerang, der gør ondt værre. For virksomheden – kunden, om man vil.

Den seriøse virksomhed vil selvfølgelig gøre sig det klart, hvad dens mål er ved at gå ud i offentligheden og forsvare sig mod kritik. De overvejelser kan man sagtens hente professionel bistand til hos lobby- og PR-virksomheder. Men det må altid foregå på den måde, at det er virksomheden og ikke en »advokat«, der står offentligt på mål for deres handlinger.

Jeg ved godt, at det i nogle brancher er kutyme at bede offentligheden henvende sig til en brancheorganisation i stedet for til den enkelte virksomhed. Men det er jo ikke problemstillingen her. Ville Luxstyle kunne få internethandelens brancheorganisation til at føre sagen? Næppe. For nok er jeg heller ikke, med min erfaring på erhvervsjournalistikkens område, tilhænger af at overlade den enkelte virksomheds problemer i forhold til kunderne til den mere anonyme brancheorganisation. Men såvel den seriøse virksomhed som de store brancheorganisationer har det til fælles, at de nok fortæller deres egen historie, men samtidig omhyggeligt sørger for at benytte sig af fakta i modsætning til simple prokuratorkneb.

businessman signing documents

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen