Berlingske Business

Kraka buldrer med tomme tønder

pix-kraka
Efter to års arbejde præsenterer tænketanken Kraka deres rapport om finanskrisen, og hvad de anbefaler for at undgå en ny. Peter Birch Sørensen Henrik Sass Larsen kom forbi og fik rapporten. Erhvervs- og Vækstministeret d. 30 oktober 2014 Foto:

Nu kan vi næsten ikke holde ud at få flere input fra kloge hoveder og tænketanke om den store finanskrise, dens årsag og hvad der skal til for at undgå den næste krise.

Det bliver efterhånden lidt trættende, når det samme mantra messes igen og igen, hver gang tilsat ekstra 10 pct. dramatik for at få ørenlyd i medieverdenen.

En af tidens mange tænketanke, Kraka, kom efter næsten to års arbejde med resultatet fra sin »finanskrisekommission« i denne uge. Endnu en. Og ja, det ser frygteligt ud, de danske finanshuse står på vaklende pæle, de har for lidt kapital, de har for mange risikable udlån, og den danske finanssektor kan ikke klare sig igennem den næste store krise. Vi kan ikke sove roligt om natten, som tænketankens direktør Peter Mogensen så skræmmende udtrykte det, da den knap 200 sider lange ekspertrapport ramte offentligheden. I følge Kraka har vi kurs direkte mod helvede.

Det særlige ved denne rapport fra Kraka er, at det er lykkedes for Peter Mogensen & Co. at få to af landets ellers mest kølige, økonomiske hjerner til at lægge navn til konklusionerne, professorerne og tidligere overvismænd Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen.

Danske banker klarer sig gennem stresstest

Det giver jo selvfølgelig en vis tyngde, og en vis gennemslagskraft. Men måske man skal hæfte sig mere ved tegningen på forsiden af rapporten, hvor direktør Mogensen sender sine disciple (de to professorer med blindearmbånd og førerhund i Roald Als-stregen) ud med kommentaren, »og så kigger I Jer godt omkring i det økonomiske landskab«. Underforstået, at de ikke må komme tilbage før de har noget i posen, der kan ryste offentligheden, og som direktør Mogensen kan bruge til at markedsføre Kraka.

Et af de mere kontroversielle forslag er at flytte magt fra Folketinget til Det Systemiske Risikoråd i Nationalbanken. Således at Nationalbanken styrer en del af lovgivningen. Det må være ud fra devisen, at politikerne er dumme og uforstående over for komplicerede økonomiske sammenhænge, mens økonomer er kloge og kan se ind i fremtiden og derfor kan tage de rigtige beslutninger.

Det forslag blev dog heldigvis jordet ganske eftertrykkeligt fra flere sider. Blandt andet af Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter og professor Jesper Rangvid fra CBS, som i Børsen fredag, godt nok i pæne vendinger, rettede skarp kritik, når man læste mellem linjerne. Rangvid var i øvrigt formand for regeringens eget nedsatte udvalg, som har været sat til at belyse krisens årsager og komme med løsninger. Mest kontant var nok det konservative folketingsmedlem Brian Mikkelsens kommentar til Kraka-dødsdommen: »Det er jo ikke et teknokrati, vi har. Det er politikerne, der skal have lov til at bestemme, hvad der er rigtigt.«

Kraka

Det store problem er sådan set ikke, at mange gode og kløgtige hoveder laver store rapporter om finanskrisen og mulige løsninger for at undgå præcis den samme krise i fremtiden. Det store problem er, at man er i færd med at flytte ansvaret for at drive de private banker over i offentlig regi. Der er således bred enighed om, at de store sifi-banker ikke må kunne krakke. Og det er selvfølgelig et ædelt og nobelt ønske, men det skævvrider hele systemet og fratager bankejerne ansvaret for at drive en bank, der ikke må krakke. Risikoen er, at det gør både de ansvarlige i bankerne, bankkunderne og bankaktionærerne sløve. Det ultimative ansvar kommer til at ligge hos embedsmændene i staten.

I jagten på at finde en formel, der sikrer bankerne, kræver man en stadig større og større soliditet. Altså finansielle buffere så fede, at selv den værste krise ikke vil kunne skrælle disse fedtlag af. Ultimativt burde man kræve, at hver gang en bank låner en krone ud, skal den lægge en krone i bufferbanken. Så ville systemet være 100 procent sikret. Det giver selvfølgelig ikke mening, det gør banksystemet overflødigt, og vi ville i realiteten kunne klare os med een enkelt bank, en statsbank.

En bank er nu engang sat i verden for at operere med risici, tage indlån ind og yde lån og kreditter baseret på en klassisk bankmæssig kreditvurdering. Lidt forenklet kan man sige, at når en bank ikke har tab, så udfylder den ikke sin rolle som bank. Forskellen på en god og en dårlig bank er ledelsen, og det må bankkunder og bankaktionærer så tage bestik af. Men sådan er det ikke i dag, og skal man følge Kraka-folkene, så skal endnu mere af bankernes ansvar overdrages i statslig regi. Det er en farlig vej at gå, hvis man ellers tror på det private ejerskab.

penge

Politikerne i Danmark og EU har strammet og strammet de senere år, det meste af det ganske fornuftigt. Den europæiske centralbank ECB har netop overtaget det overordnede tilsyn med Europas største banker, og har i den anledning i en stresstest gennemgået disse 130 europæiske banker. Et par håndfulde af disse klarede ikke denne test og skal have hentet ekstra kapital ind. Men for første gang må vi formode, at vi har et nogenlunde ensartet billede af sundhedstilstanden for den europæiske banksektor. Det må række.

Kraka-rapporten overbeviser ikke, og så kommer den i øvrigt for sent. En ekstra kriserapport til samlingen.

ECB

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen