Berlingske Business

Kontanternes død og en konfliktsky nationalbank truer statslig infrastruktur

18BUSNationalbanken-124856.jpg
Nationalbanken med Lars Rohde i spidsen ser udelukkende sig selv som bankernes bank, mener den pengepolitiske forening Gode Penge. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Elektronisk valuta. Med det nuværende finansielle setup er kursen er sat mod monopoldannelse på betalings­området. Sveriges Riksbank tager truslen alvorligt – mens Nationalbanken i Danmark passivt ser til.

Balancen mellem danskernes brug af kort- og kontantbetalinger tippede i løbet af 00erne. I 2000 blev 55 pct. af vores betalinger udført med kontanter, og i 2016 er tallet faldet til 20 pct. I Sverige er man en anelse længere i udviklingen mod det kontantløse samfund. Her udføres kun 15 pct. af betalingerne med kontanter.

De smarte digitale løsninger, der tilbydes af de private selskaber Nets og MobilePay, er en betydelig forklaring på udviklingen herhjemme, men andre faktorer spiller også ind. Anført af bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, har den finansielle sektor erklæret krig mod kontanterne under det belejlige påskud at ville komme sorte penge til livs.

Senest har erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) gjort det muligt for butikker at afvise kontantbetalinger i aften- og natte­timerne, mens de gebyrer, som bankerne tager for håndteringen af kontanter, har gjort butikkerne til en villig alliancepartner i kampen mod kontanterne.

1

Med det nuværende finansielle setup er udviklingen dog alt andet end uproble­matisk. Med det nyligt privatiserede Nets’ dominerende rolle på betalingsområdet og bankernes MobilePay som eneste reelle konkurrent vil et farvel til kontanterne betyde en privatisering af landets betalingsinfrastruktur – som på alle måder må betegnes som lige så vigtig som vores vej- og elnet.

Når statens nuværende Dankort-aftale med Nets udløber i 2019, vil intet stå i vejen for at indføre høje gebyrer. Kun fantasien sætter grænsen for, hvordan disse kan implementeres, men faktum vil være, at vi vil komme til at skulle betale mere blot for æren af at få lov til at betale.

Situationen har fået Sveriges Riksbank til at tage et alvorligt kig i krystalkuglen, og vur­deringen lyder, at vi med den nuværende udvikling er på vej mod en privat infrastruktur for betalinger, og at den vil føre til en økonomi, hvor befolkningen ikke længere har adgang til de penge, der udstedes af centralbanken, men derimod kun de private penge, der udstedes af bankerne.

Ejerlejligheder: Priser på lejligheder i København rasler ned. Her lejlighedskompleks på Teglholmen i Københavns Sydhavn.

På den måde vil bankerne opnå fuld kontrol med betalingsinfrastrukturen, og det vil ifølge Riksbanken føre til en alvorlig svækkelse af konkurrencen og gøre samfundet sårbart i tilfælde af økonomiske kriser.

Netop derfor begyndte Sveriges centralbank, Riksbanken, i november 2016 at arbejde på en model, hvor digitale kontanter, også kaldet eKrona, stilles til rådighed for svenske husholdninger og virksom­heder.

Modellen vil betyde, at den almindelige befolkning ligesom bankerne vil kunne holde konti i deres centralbank og bruge dennes digitale infrastruktur til gennemførsel af betalinger frem for bankernes. Ganske ligesom det med kontanter stadig er muligt at omgå bankernes betalingssystemer i dag.

Onsdag - Nationalbank

I en tale fra den svenske centralbank­direktør, Stefan Ingven, 8. december kom vi endnu et skridt tættere på indførelsen af digitale kontanter. Med henvisning til at Riksbanken for over 350 år siden skrev historie ved at være den første centralbank i verden til at indføre ­pengesedler, gjorde centralbankdirektøren opmærksom på, at banken måske med digitale kontanter er på vej til at skrive historie igen.

På den anden side står Danmarks Nationalbank med Lars Rohde i spidsen.

4. december afviste han i en tale til Danmarks finansielle spidser, at Nationalbanken ville følge trop med et lignende projekt. Nationalbankdirektøren argumenterede bl.a. for, at digitale kontanter ville udsætte bankerne for urimelig konkurrence. Han kunne berolige Danmarks finansielle sektor med, at han ikke ville stille sig i vejen for den totale privatisering af Danmarks betalingsinfrastruktur.

Tilbage står vi med to skandinaviske centralbanker, som har vidt forskellige opfattelser af, hvad der er en centralbanks rolle. På den ene side er der den danske, som alene ser sig som selv som bankernes bank, og som ikke behøver at tage statens infrastrukturelle magtposition eller befolkningens almene interesser i betragtning. En centralbank som tilsyneladende helst ønsker at tilgodese den finansielle sektor.

1

På den anden side er den svenske, der ser udviklingen som en trussel mod statens infrastrukturelle magt, og som er villig til at til at gå nye veje for at give befolkningen et betalingssystem, som ikke kun tilgodeser bankerne, men som også virker tilfredsstillende for samfundet som helhed.

Mens digitaliseringen af vores samfund utvivlsomt er kommet for at blive, er det ikke en absolut selvfølge, at den også skal lede til yderligere privatisering af statslig infrastruktur. Den nuværende udvikling mod kontantløshed bør derimod stå som et godt eksempel på, hvilke farer der lurer, hvis staten giver sig ukritisk hen til fremtidens smarte digitale løsninger.

Da Nationalbanken imidlertid ikke ser bevarelsen af statens infrastrukturelle magt som dens opgave, tvinger den på bedrøvelig vis det politiske system til at tage affære. For at undgå opbygningen af overnormale profitter, der i sidste ende kan true statens demokratiske sammenhængskraft, må politikerne egenhændigt sikre statens fremtidige infrastrukturelle relevans gennem rettidig omhu og fremtidssikrede digitale løsninger.

Landets infrastruktur er truet, og for at modstå truslen må tabuet brydes. Om nødvendigt må Nationalbankens uafhængighed tilsidesættes og dens mandat politiseres.

Der er al mulig grund til at gå samme vej som Sverige.

Tune Revsgaard Nielsen er politisk koordinator i den penge­politiske forening Gode Penge og kandidat i økonomisk historie fra Lunds Universitet i Sverige

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen