Berlingske Business

Konstant multitasking er gift for forretningen

25BUS569654035-120254.jpg
Når du føler dig som en blæksprutte, er det på tide at stoppe din multitasking og i stedet give din hjerne bedre betingelser. Illustration: Iris

Management. Giv hjernen de bedste arbejdsbetingelser. Det sker, når den får plads til at fokusere, skriver Sydbanks erhvervsdirektør, Morten Barsballe Nielsen.

Er det nu også blevet farligt at multitaske?

Dét spørgsmål er jeg blevet stillet flere gange, siden Sydbank gik ud med en kampagne, der stiller skarpt på de negative konsekvenser af multitasking ude i landets virksomheder.

Og nej, multitasking behøver selvfølgelig ikke at være farligt. Det er naturligvis en fordel at kunne klare flere ting på én gang. Både privat og i arbejdslivet. Ofte er der ikke nogen vej udenom. Men det må ikke blive en dårlig vane.

Desværre er de fleste af os i risikozonen for, at multitasking rent faktisk går hen og bliver en dårlig vane. Her tænker jeg på situationer, hvor lederen som hovedregel har en alenlang to-do-liste og hele tiden skal forholde sig til flere ting på én gang, så de vigtigste opgaver drukner i travlhed og for mange gøremål.

Det kan fungere et stykke tid, men på et tidspunkt bliver det rigtig dyrt for virksomheden, hvis lederen hverken har tid til at løse de enkelte opgaver ordentligt eller til at fokusere i længere tid på vigtige beslutninger om investeringer eller strategiske tiltag.

16BUS612800822-133545.jpg

Jeg oplever enorm travlhed og mange opgaver på blokken som en stor del af mange lederes hverdag. Travlheden er en konstant i en leders liv, men vi skal sørge for, at vi har travlt på den rigtige måde, og at der er kvalitet i travlheden.

I mange år har der hersket en tro på, at vi skal være i stand til at »holde mange bolde i luften« for at nå mere og være effektive. Det er også fristende at tro, at vi er mere effektive, når vi presser flere opgaver ind på samme tid og faktisk gennemfører dem. Men det har været en øjenåbner for mig at se, hvor høj prisen for en alt for lang to-do-liste er.

Forskning viser nemlig, at vi bliver langt mindre produktive og i højere grad fejler ved multitasking.

Den amerikanske forsker og molekylærbiolog John Medina påpeger i sin bog Brain Rules, at massiv multitasking får os til at lave dobbelt så mange fejl, og at det tilmed tager os dobbelt så lang tid at udføre et stykke arbejde.

Vender vi øjnene hjem mod Danmark, så genkender danske virksomheder billedet.

47 pct. af de danske virksomheder mener ifølge en ny MyResearch-undersøgelse, at multitasking med mange opgaver fører til flere fejl og hæmmer produktiviteten.

Foruden det åbenlyse – at virksomheder ikke ønsker at lave flere fejl og være mindre produktive, så risikerer den ufokuserede virksomhed tilmed også at tabe på længere sigt. Der er simpelthen ikke tid nok til at tænke strategi og fremtidige forretnings­planer grundigt igennem, når der hele tiden kommer nye forstyrrelser i vejen.

s

Nu tænker mange af jer sikkert: »Ja, ja, men hvad er alternativet til multitasking? Som leder er mange forskelligartede opgaver et ufravigeligt faktum.« Og det er ganske rigtigt, og derfor bør ledelse og virksomhedsdrift i 2018 i højere grad handle om fokus.

Svaret på det ekstreme forandringstempo i vores samfund og det åbenlyse behov for at kunne handle hurtigt og effektivt er nemlig ikke, at vi skal have endnu flere bolde i luften og gennemføre en længere to-do-liste.

Vi skal derimod give hjernen de bedste arbejdsbetingelser, og det får den, hvis den får plads til at fokusere.

Vi skal være bedre til at prioritere i opgaverne, så vi kan fokusere på de vigtigste, og så skal vi lære at at uddelegere andre opgaver, så de ikke fylder på skrivebordet.

Det skal vi også i Sydbank, og vi skal hjælpe vores kunder med den udfordring. Vi anser det som en af vores vigtigste opgaver at hjælpe med at styrke vores kunders virksomheder og deres fortsatte udvikling. Netop derfor sætter vi multitasking og nye prioriteringer af arbejdsopgaverne på dagsordenen.

For fremtiden er jeg nemlig overbevist om, at fokus frem for multitasking er opskriften på højere produktivitet, færre fejl og stærkere virksomheder.

Overvægtige Overvægt og fedme skærer op til ti år af levetid

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen