Berlingske Business

Knæk koderne: Der er et stort behov for en digital vækstplan

27BUS504813811-152245.jpg
Der mangler ikke blot IT-specialister. Der er brug for at styrke de digitale kompetencer hos os alle, fastslår Jens Klarskov. Illustration: Iris

Danske unge er mindre digitalt interesserede end unge i andre lande. Men de bør lære om big data-analyser, programmering og kodning. Digitali­sering er løsningen på øget produktivitet og styrkelse af væksten. Vi har ikke råd til at mangle arbejdskraft.

Kigger vi ud over vores nærområde ser vi, at de nye store tech-­giganter, der definerer den fremvoksende digitale økonomi, alle er skabt i andre dele af verden. Det er svært at befri sig fra tanken om, at den digitale udvikling rykker hurtigere andre steder end i Danmark og Europa.

Danmark er inde i et økonomisk opsving. Endelig har vi opnået pæn vækst, men væksten er højere i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med.

Det skal vi ikke stille os tilfreds med. Det glippede med skattereformen, der kunne have bidraget til at forlænge og forstærke opsvinget ved at øge arbejdsudbuddet og produktiviteten. Men mindst lige så vigtigt er det, at vi nu for alvor for sat gang i digitaliseringen af Danmark.

29BUS20180126-145557-6-1653.jpg

Det er derfor helt rigtigt, at regeringen har nedsat Disruptionrådet og nu barsler med en digital vækstplan. Vi skal nemlig huske, at hver medarbejder i virksomheder med en høj grad af digitalisering ifølge Erhvervs­ministeriet bidrager med 135.000 kr. mere i værditilvækst end medarbejdere i virksomheder med en lav digitaliseringsgrad.

Men især de gode IT-specialister og IT-uddannede bliver stadigt vanskeligere at opdrive. Det er i øjeblikket den største barriere for digitaliseringen og dermed en af de støre udfordringer for samfundet.

Mangel på IT-specialister betyder, at virksomheder kan være tvunget til at takke nej til nye ordrer, eller sætte udvikling af digitale forretningsmodeller på pause.

pix-Digital post

Vi ser frem til, at vækstplanen rummer initiativer på dette område. For det bliver mere end vanskeligt at opbygge et nyt Google eller få ideen til det næste sociale medie uden dygtige medarbejdere.

Desværre er danske unge mindre digitalt interesserede end unge i andre lande. Vi vil gerne være digitale forbrugere og se TV-serier og dele feriebilleder på nettet. Men danske unge er ikke klar til at lære om big data-analyse, programmering og kodning i lige så høj grad som unge i mange andre lande som USA, Kina, Tyskland og Frankrig, viser en af vores analyser.

Det kommer til at kræve store reformer af vores uddannelsessystem at få alle med. Vi skal ikke alle være superprogrammører, men en åbenhed over for de allermest centrale kompetencer på fremtidens arbejdsmarked er en god begyndelse. Vi mener, at det er nødvendigt at introducere de unge for kodning i skolen.

For at skaffe flere IT-kompetencer på den korte bane foreslår Dansk Erhverv bl.a., at nyuddannede IT-talenter fra lande uden for EU skal kunne ansættes, hvis de aflønnes til minimum 323.000 kr.

pix-TDC-skilt

I dag skal de mindst tjene 418.000 kr., men det beløb vil vi have sat ned, så man først skal tjene det efter fire år. På den måde bliver det lettere at rekruttere de nyuddannede eksperter, som er vigtige for dansk digital udvikling.

Der mangler ikke blot IT-specialister. Der er brug for at styrke de digitale kompetencer hos os alle. I handelssektoren, hvor fysisk og online handel smelter sammen og giver nye forretningsmuligheder, men åbner også spillebanen for konkurrence fra udenlandske mastodonter. I transportsektoren, hvor droner allerede er i luften, mens de selv­kørende biler er lige om hjørnet, hos revisoren, hvor data og ny teknologi er med til at ændre arbejdet med finansielle oplysninger. På velfærdsområdet, hvor telemedicin og sundhedsdata kan øge kvaliteten i behandlingen og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet – og der er flere eksempler.

Der er masser af steder at tage fat.

Dansk Erhvervs analyser viser, at hvad tredje dansker oplever, at de ikke er blevet klædt tilstrækkeligt på med digitale kompetencer i uddannelsessystemet. Og der er ikke den store forskel på, om man er ung eller gammel; nyuddannet eller blev færdig for længe siden.

FILES-US-IT-SUICIDE-FACEBOOK

Det kalder på styrkelse af de digitale kompetencer på tværs af uddannelsessystemet – fra folkeskolen, hvor der skal oprettes et selvstændigt kreativt IT-fag, til erhvervsuddannelser og universiteter til voksen- og efteruddannelsessystemet.

Og så har vi brug for en gevaldig opstrammer på IT-sikkerhed og databeskyttelse.

Digitaliseringen bygger på en forudsætning om borgernes accept og tillid, og den skal man gøre sig fortjent til. En række uheldige sager i den offentlige sektor efterlader indtryk af, at man har taget denne tillid for givet og glemt IT-sikkerheden undervejs. Vi har brug for et datatilsyn med en vejledende og proaktiv rolle. IT-sikker­heden skal styrkes internt i den offentlige forretning, og give dem ressourcer til også at have en vejledende rolle i forhold til danske virksomheders arbejde med persondata.

Regeringens digitale vækstplan, som ventes offentliggjort i morgen, skal bidrage til øget vækst og produktivitet i det danske erhvervsliv og et godt offentligt-privat samarbejde, men teknologiudvikling stopper ikke og derfor er der behov for en instans, der følger udviklingen og løbende bidrager med gode råd, som sikrer, at vi er på forkant med udviklingen.

Derfor anbefaler Dansk Erhverv, at regeringen opretter en enhed med fokus på offentligt privat samarbejde og med en bestyrelse med repræsentation fra det offentlige, fagforeninger og erhvervslivets interesseorganisationer.

Men vi skal selvfølgelig huske, at digita­liseringen først og fremmest er en historisk omstillingsproces, der bringer mange gode muligheder med sig. Både for den enkelte forbruger og virksomhed, og på samfundsniveau. Digitalisering er således nøglen til at løse to af vores centrale udfordringer:

Hvordan vi kan øge vi vores produktivitet og styrke vores vækstmuligheder – og hvordan vi undgår at arbejdskraftmangelen bliver så alvorlig, at det kvæler vores opsving.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen