Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Kan man tjene penge på at redde verden?

16BUSKlimaforandringer-FILE.jpg
Verden kan ikke reddes af filantroper alene. En bedre fremtid skal være økonomisk bæredygtig. Foto:

Verdensmål. Verden kan ikke reddes af filantroper alene. En bedre fremtid skal være økonomisk bæredygtig.

Det ene sted var der højt til loftet, blanke gulve, raffinerede råkost­anretninger og folk i jakkesæt og høje hæle. Det andet sted var der lavloftet, gynger i gangene, kaffe på kanden og folk i cowboybukser og flade sko.

Det ene sted var der ministre på podiet, royalt besøg og titler, der alle begyndte med C. Det andet sted var der frivillige på bænkene, etiketten var uformel, og C stod for Civilsamfund.

Men begge steder blev der talt om FNs Verdensmål og om, hvordan man kan bidrage til at indfri dem inden 2030. Det ene arrangement fandt sted i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København med bl.a. Dansk Industri som initiativtager. Det andet foregik hos KPH Projects på Vesterbro med Sociale Entreprenører i Danmark som arrangør.

De to arrangementer i sidste uge viser, at FNs Verdensmål, også kaldet SDG, for alvor er ved at komme på agendaen hos store, etablerede virksomheder såvel som hos små og socialøkonomiske startups. Og det er et nyt og fantastisk perspektiv, at der nu er en fælles dagsorden at tale ind til, når det gælder om at udvise samfundsansvar. Et fælles sprog og nogle fælles mål.

For det er det, som FNs 17 verdensmål tilbyder – og fordrer. Verdensmålene blev besluttet af FN i 2015 og omfatter 193 lande. De fastsætter ambitiøse mål som bl.a. at udrydde fattigdom, bekæmpe klimaforandringer og sikre anstændigt arbejde for alle.

16BUSrobotter-115934.jpg

Mens den slags målsætninger tidligere var forbeholdt idealistiske NGOer, så kan store, profitdrevne virksomheder i dag også se sig selv i den kontekst. For det er i den grad muligt at tjene penge på at gøre verden til et bedre sted at være. Det har virksomheder som Vestas, Novo Nordisk og Grundfos vist.

Men ikke kun store, veletablerede virksomheder kan få økonomi og det at arbejde for verdensmålene til at gå hånd i hånd. Mindre og mellemstore virksomheder kan også. Det anslås, at der globalt set findes markedsmuligheder for den private sektor på 12 billioner dollar i arbejdet for at nå verdensmålene. Markederne findes bl.a. i løsninger og produkter, som danske virksomheder allerede producerer eller har potentialet til at opfinde. Små som store.

Ofte handler det om at indgå partnerskaber. Men til en start handler det om at blive skarp på, hvor man som virksomhed har kompetencer, der kan bringes i spil i forhold til verdensmålene. Til det formål har DI udarbejdet et kompas, som kan vejlede virksomheder i, hvordan man kommer i gang. Her skal man også huske at se på, om man på nogle områder modarbejder verdensmålene, og om der er basis for at ændre kurs på de områder.

Når man først er kommet i gang med den proces, bliver kommunikation en vigtig parameter. Synlighed i forhold til, hvordan man arbejder med verdensmålene, kan føre til nye og vigtige partnerskaber. Til øget efterspørgsel efter ens ydelser og produkter. Til anerkendelse hos kunder og samarbejdspartnere og ikke mindst hos medarbejderne. At være ansat et sted, som bidrager til at løse nogle af klodens store udfordringer, giver mening for de fleste. I en fremtid, hvor der bliver kamp om hoveder og hænder, er ikke mindst det en vigtig parameter. At redde verden kan ikke overlades til filantroper alene. Det skal gøres økonomisk bæredygtigt.

De to arrangementer i sidste uge viste, at handsken tages op af såvel store som små virksomheder.

21BUSSashimi-Royal-134558.jpg

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen