Berlingske Business

Kære studerende: Brug mindre tid på universitetet, hvis du vil have et job

Allan + KU
De nyuddannede ved for lidt om arbejdsmarkedet, påpeger Allan J. Christensen Niras. Foto:

Synspunkt. De nyuddannede ved for lidt om arbejdsmarkedet. Undgå derfor at blive kandidat og færdig på den ufede måde.

Der er gang i hjulene, og arbejdsløsheden er lav. Desværre gælder det ikke for nyuddannede kandidater fra universiteterne. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 22 procent af de nyuddannede ikke er i job op til et halvt år, efter de har gjort studiet færdigt. Andelen af arbejdsløse afhænger meget af, hvilket universitet der udklækker kandidaterne, men at mere end hver femte nyuddannede ikke har et arbejde, er et stort problem.

Det er ikke alene et personligt problem for de kandidater, der har brugt 18 år på at uddanne sig til at være en højt kvalificeret arbejdskraft. Det er også samfundsøkonomisk en rigtigt dårlig forretning, hvis ikke vi formår at omsætte fremdriftsreformens korte uddannelsestid til høj og hurtig beskæftigelsesgrad.

Billede

Men hvorfor har de højtuddannede så svært ved at lande det første job? Forklaringen kan være, at vi uddanner for mange akademikere. En anden, at de unge har brug for en puster efter at have løbet stakåndet gennem systemet for at stå med en kandidatgrad som 24-årige.

Mulige forklaringer, men en tredje forklaring er, at de nyuddannede ved alt for lidt om arbejdsmarkedet. Og det er i høj grad, fordi universiteterne er for dårlige til at samarbejde med kommende arbejdsgivere og integrere deres behov i uddannelserne.

De forsøger med aftagerpaneler og gode forskningssamarbejder. Men universiteterne inddrager ikke tilstrækkeligt de kommende arbejdsgivere i kerneopgaven: At undervise og udvikle de studerende, så de hurtigt kan tilpasse sig arbejdsmarkedets behov.

Mulighederne for samarbejde er mange: praksisrettede undervisningstiltag i samarbejde med virksomheder, udbygning af praktik og hyppigere brug af gæsteforelæsere –bare for at nævne nogle få eksempler.

06BUSledighed-155110.jpg

Som erhvervsleder har jeg selv haft fornøjelsen af at være det friske pust udefra, når jeg underviser i at omsætte de studerendes faglighed til praksisrettet værdi.

Men de gode eksempler på samarbejde er for sparsomme. Samarbejde forbliver ildsjælebåret, for der er mere prestige i antallet af videnskabelige artikler end i, hvor mange dimittender der får job.

Universitetsansatte har en lang tradition for at prioritere arbejdsindsatsen i deres eget lille økosystem: Først kommer forskning, dernæst undervisning – og kun hvis tiden tillader det, kan man pleje omgang med dem uden for campus.

Det står så galt til med universiteternes evne til at skabe jobparate kandidater, at det bedste råd til studerende er at bruge masser af tid uden for universitetet, hvis de hurtigt vil i job efter specialet.

06BUSledighed2-155128.jpg

En nylig effektanalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at kandidatstuderende med et relevant studiejob i gennemsnit har 10-20 procentpoint større sandsynlighed for at være i job året efter dimission i sammenligning med studerende, der ikke har et relevant studiejob. Samtidig giver det relevante studiejob en positiv løneffekt i niveauet 1.300-4.600 kr. om måneden.

Fint, at de studerende nu ved, at de skal være varsomme med at bruge for meget tid på universitetet, hvis endemålet er at få et job. Men også ganske smerteligt, hvis vi har ambitioner på universiteternes vegne om at blive en central samarbejdspartner for at styrke Danmarks fremtidige konkurrencekraft.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen