Berlingske Business

Kære bitcoin-kunde, må jeg se noget ID?

26BUS765872035-121130.jpg
Navn, adresse og personnummer bliver formentlig et helt fast krav, når der fremover skal handles med bitcoin og andre kryptovalutaer. Foto: Iris

Kryptovaluta. EU-direktiv vil begrænse anonymiteten bag handel med kryptovalutaer, men er det nok til at løfte troværdigheden bag transaktionerne?

Siden den anonyme Satoshi Nakomoto udgav sit »white paper« og præsenterede bitcoin i 2009, har den digitale kryptovaluta befundet sig i et juridisk ingenmandsland uden for den finansielle regulering og i en skatte­mæssig gråzone.

I takt med udbredelsen og kursstigningerne på bitcoin og andre kryptovalutaer, der tilsyneladende ikke har haft nogen øvre grænse i 2017, har fænomenet fået en del kritik.

Kritikken er bl.a. gået på, at for kriminelle er de digitale kryptovalutaer oplagte at bruge til at hvidvaske og skjule formuer. Blockchain, der er bitcoins underliggende teknologi, fungerer nemlig som en åben peer-to-peer protokol, hvor systemets transaktioner er offentligt tilgængelige. Mens transaktionerne er offentligt tilgængelige, er brugerne derimod anonyme. Det har givet bitcoin et troværdighedsproblem, som bl.a. har gjort banksektoren tilbageholdende med at tage imod bitcoin-kunder.

Nu vil et nyt EU-direktiv sætte en stopper for den anonymitet, som kryptovaluta er forbundet med. Direktivet, der endnu mangler at blive endeligt vedtaget, vil nemlig udvide hvidvaskreglerne til også at omfatte handel med kryptovaluta. Når direktivet vedtages, vil det være første gang i EU, at kryptovaluta omfattes af den finansielle regulering. Indtil videre har området været mere eller mindre selvregulerende.

19BUS20161108-140757-3-1223.jpg

Hvidvaskreglerne kommer ifølge direktivet til at omfatte kryptobørser og wallet-udbydere, så de fremover skal kræve legitimation af deres kunder. Det vil stå i skarp kontrast til reglerne i dag, hvor virksom­hederne ikke er underlagt nogen finansiel regulering og derfor heller ikke kontrolleres af nogen tilsynsmyndighed.

Direktivet vil dog ikke definitivt gøre op med de anonyme handler, hvilket da også nævnes i selve direktivet. Bitcoin bygger nemlig på en teknologi, der i sig selv er svær at regulere centralt.

Eksempelvis er det vanskeligt at regulere decentrale krypto­børser, offline-wallets og private handler. Og så er der selvfølgelig det helt åbenbare forhold, at de fleste kryptobørser og wallet-udbydere er placeret uden for EU og derfor ikke er omfattet af reguleringen.

En bekymring kan derfor være, om reguleringen i bedste fald vil være nyttesløs og i værste fald kvælende for innovationen på markedet. Imidlertid ønsker mange virksomheder på området at blive reguleret, da den manglende regulering giver dem et troværdighedsproblem, som betyder, at de i øjeblikket er nødt til at være selvregulerende med udgangspunkt i »best practice«.

Derudover er den manglende regulering formentlig med til at afholde de finansielle institutioner fra at samarbejde med kryptovirksomheder endsige selv at træde ind på markedet.

17BUS725694883-185403.jpg

I EU-direktivet lægges der ikke kun op til at lade kryptovirksomhederne omfatte af hvidvaskreglerne. Der lægges også op til, at der skal indføres et centralt register på tværs af EU, hvor de oplysninger, som krypto­virksomhederne indsamler, skal lagres. På nuværende tidspunkt er det svært at spå om, hvordan registret skal anvendes. Men der lægges op til, at offentlige myndigheder skal have adgang til oplysningerne.

Det må formodes, at baggrunden for registret skal findes i de enorme pengesummer, som kryptomarkedet efterhånden repræsenterer. Det udgør ikke kun en trussel i form af hvidvask og terrorfinansiering, men rejser også spørgsmålet om, hvordan myndighederne effektivt kan beskatte kryptomidler.

Hertil skal det nævnes, at der fortsat hersker stor usikkerhed om, hvordan gevinster fra handel med kryptovalutaer skal beskattes.

De digitale kryptovalutaer har bevæget sig fra at være et uinteressant internet­fænomen til nu at skulle omfattes af hvidvask­regler på samme niveau som de traditionelle finansielle institutioner.

Branchen går nu fra at være selvregulerende og uden myndighedstilsyn til at skulle overholde strikse regler og være underlagt tilsyn fra Finanstilsynet.

Så snart direktivet er endeligt vedtaget, har medlemsstaterne 18 måneder til at få det implementeret i national ret. Vi venter med spænding på, at lovforslaget fremsættes.

crypto

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen