Berlingske Business

Investér i uddannelse på en klog måde

16BUSopinion-uddannelse-171.jpg
Langt færre unge bør tage en lang videre­ående uddannelse. En omlægning af SUen til den norske model kan hjælpe med til at gøre dette til en realitet, mener Joachim Sperling. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Uddannelse. Omlæg uddannelsesstøtten og skab bedre balance i uddannelsessystemet.

Virksomhederne skriger på arbejdskraft. Vel at mærke arbejdskraft med de helt rette kompetencer. Måske ville vi have skreget lidt mindre, hvis vi i tide havde sikret os, at uddannelsessystemet var mere rettet mod samfundets behov, end vi har set hidtil.

Axcelfuture foretog allerede i 2015 et større servicetjek af uddannelsessystemet. Det viste sig, at alt for mange vælger en almen gymnasial uddannelse, og at cirka 28 procent af en ungdomsårgang på længere sigt vil gennemføre en lang videregående uddannelse. Det er alt for mange.

Det er glædeligt, at mange gerne vil uddanne sig, for næsten en hvilken som helst uddannelse er bedre end ingen uddannelse. Men når cirka 40 procent af en ungdomsårgang vælger en almen gymnasial uddannelse, mens kun 35 procent vælger en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, det vil sige. EDU og HHX, opstår der en ubalance i systemet. Navnlig optaget på EUD-uddannelsen har været en udfordring, og selv­ om det er glædeligt, at optaget i år steg et lille procentpoint til nu 19,4 procent, er der langt op til den officielle målsætning på 25-30 procent.

09BUSMads-Vczy-Kragh-141956.jpg

Udfordringen er, at målsætningen ikke vil kunne nås, uden at færre kommer i gym­nasiet. Derfor er det nødvendigt med en mere markant sorteringsmekanisme, hvor man i højere grad bliver erklæret egnet til enten det ene eller andet.

Alt for mange optages i gymnasiet uden tilstrækkelige boglige forudsætninger. Hvorfor ikke i højere grad sikre, at unge vælger de uddannelser, de er gode til, og som samfundet efterspørger – og dermed bidrager til et højt afkast af vores uddannelsesinvesteringer? Bedre uddannelses­afklaring af unge burde være højere på agendaen.

Og måske ville det heller ikke være et problem, at 28 procent tog en lang videregående uddannelse, hvis blot uddannelserne kunne bruges i den private sektor. Arbejdsgiverne efterspørger ikke nødvendigvis bare længere uddannelser – heller ikke selv om det har været den herskende uddannelsestænkning herhjemme i mange år.

13BUSPix1-Nicolas-Kirk-Joer.jpg

Axcelfuture vurderer, at maksimalt 20 procent af en ungdomsårgang bør tage en lang videregående uddannelse. Det er også proble­matisk, at for stor en del af de studerende fortsat vælger uddannelser, der ikke retter sig mod den private sektor. Det gør samlet set arbejdsstyrken mindre produktiv.

Langt flere burde vælge et afsluttet bachelorforløb, hvor man så senere kan tage en overbygningsuddannelse – hvis behovet er der. Det vil også øge arbejdsudbuddet, hvilket der i høj grad kan være brug for i disse tider, hvor alle råber efter mere arbejdskraft.

Axcelfuture vovede i sin tid at foreslå, at man skulle skære i SUen på overbygnings­uddannelserne – dels for at få flere til at komme ud på arbejdsmarkedet efter deres bachelor, men i lige så høj grad for at have råd til mere kvalitet i uddannelsen.

21BUSopinion-startup-120627.jpg

Vi ville modsat regeringen ikke spare på uddannelse – ganske enkelt fordi uddannelse er vores vigtigste råstof. Men SUen bør reduceres, da den koster næsten lige så meget som hele driften af vores samlede uddannelses­system.

I Norge er SU omlagt til en kombination af lån og stipendier med mulighed for at få op til 40 procent af lånene eftergivet hvert år, hvis man består sine kurser. Noget lignende kunne overvejes i Danmark, så vi kan få flere til at vælge efter erhvervslivets behov. Det handler i høj grad om at investere i uddannelse på en klogere måde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen