Berlingske Business
BREAKINGDansk biotekfirma skal på børsen -  vil sælge aktier for 600 millioner

Christiansborg overser værdien af import

læserbrev
Michael Bremerskov Jensen.

Det politiske fokus er for ensidigt rettet mod eksportfremme, men vi må ikke overse værdien af en effektiv import. Derfor er tiden inde til importfremme.

Nem adgang til den bedst mulige import er en vigtig kilde til velstand i Danmark. Men importens betydning for vores økonomi har det med at blive overset. En effektiv import er med til at sænke forbrugerpriser, øge vareudbuddet, styrke konkurrencen, øge produktiviteten og skabe flere jobs med høj værdiskabelse både i de danske eksport- og importbaserede erhverv.

I takt med globaliseringen udvisker varernes nationalitet, bør de importintensive erhverv i Danmark få mere politisk opmærksomhed. Det giver nemlig stadig mindre mening at tale om »Made in China« eller »Made in Denmark« og stadig mere mening at tale om »Made in the World«. Det politiske fokus har hidtil alt for ensidigt været rettet mod de danske eksportører, selv om vores importører også står med en række udfordringer i hverdagen. Lad os tage et eksempel.

I et supermarked kan man købe en damecykel til 3299 kr. Cyklen er samlet på en fabrik i Indonesien, men består af enkeltdele, der er produceret i 7 forskellige lande og kommer fra 16 forskellige leverandører. Marginalt mest af cyklens produktionsværdi stammer fra Indonesien, og derfor bliver cyklen toldmæssigt klassificeret som værende fra Indonesien. Det betyder, at supermarkedet, der importerer cyklen, skal betale 10,5 pct. i told for at få den ind i landet. Hvis marginalt mest af cyklens værdi derimod havde været produceret i nabolandet Papua Ny Guinea, ville supermarkedet toldfrit kunne importere cyklen til sine butikker. Når virksomheden ikke vælger gøre det, tyder det på, at de indonesiske cykelfabrikanter er markant dygtigere til at lave cykler end deres kollegaer i Papua Ny Guinea.

Patienter i USA sagsøger Novo Nordisk for priskartel

Eksemplet viser, at danske supermarkedskæder på linje med mange andre danske virksomheder i dag indgår i stadig mere effektive globale værdikæder. For det andet viser eksemplet, hvor umanerligt godt danske importvirksomheder skal have styr på deres udenlandske leverandører for at kunne indføre en vare korrekt i forhold til de danske toldmyndigheder. Hvis to indonesiske leverandører af henholdsvis cyklens sadel og bremser begynder at slække på kvaliteten eller hæver priserne for meget, mens en egyptisk leverandør melder sig på banen med et bedre tilbud på de to delkomponenter, vil cyklen kunne få oprindelse i Egypten. I så fald vil den kunne importeres toldfrit til Danmark takket være EU’s frihandelsaftale med Egypten. For at drage fordel af den aftale og opnå toldfrihed skal den egyptiske eksportør af cyklen dog sikre, at varen er udstyret med den nødvendige oprindelsesdokumentation i form af et EUR.1-certifikat, inden den sendes på et containerskib til Danmark.

For det tredje er eksemplet et tydeligt bevis på, hvor mange bolde danske importører skal holde i luften på én gang for at kunne tilbyde danske forbrugere den bedste kvalitet til den skarpeste pris. Udenlandske leverandørers priser, kvalitet og pålidelighed skal konstant sammenlignes på kryds og tværs af kloden. Samtidig skal man være opmærksom på EU’s netværk af frihandelsaftaler med resten af verden for at opnå toldfordele. Man skal sikre sig den mest effektive logistik og transport af varen til Danmark. Man skal navigere i bankernes forskellige gebyrer for at kurssikre den valutaeksponering, som man har over for udenlandske leverandører, og man skal selvsagt analysere, om de samlede omkostninger fra hele forsyningskæden stadig giver mulighed for en attraktiv pris for de danske forbrugere.

Marianne Dahl Steensen

En stor del af den danske eksport er i dag afhængig af vores import af råvarer og halvfabrikata, fordi det indgår i produktionen af vores eksportvarer. Mere end 30 pct. af værdien af danske eksportvarer skabes af importeret input udefra. Det vil derfor også være en fordel for mange danske eksportvirksomheder, at importen til Danmark foregår så effektivt som overhovedet muligt.

I Dansk Erhverv mener vi, at det er på tide at sætte importfremme højere på den politiske dagsorden. Det betyder, at det offentlige system, der understøtter danske virksomheders internationale handel – såsom Eksportrådet, Erhvervsministeriet, SKAT og de regionale væksthuse – skal afsætte flere ressourcer til at fremme danske importørers interesser. Der er i mange tilfælde overlap mellem eksportfremme og importfremme, men der er også en række særlige opgaver specifikt møntet på importfremme. Det gælder f.eks. enklere danske toldprocedurer, identifikation af markedsmuligheder for danske indkøbere, analyse af udenlandske leverandører samt fokus på import i forbindelse med fremstød til relevante markeder.

Tiden er inde til importfremme, som kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

13BUSRUSSIA-SOCIAL-INTERNET.jpg

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen