Berlingske Business
13:13Storm lukker hollandsk lufthavn og aflyser fly i Danmark

Hvorfor stiller I ikke selv op til Folketinget?

jj9+
Seniorjournalist og erhvervskommentator på Berlingske Business, Jens Chr. Hansen. Foto:

Hel- og halvstuderede røvere, uden kontakt med virkeligheden, uden jord under neglene, uden forstand på et ærligt håndværk, helt uden forståelse for erhvervslivets ve og vel og dermed ude af stand til se de store linjer. Opportunister, som alene har et mål, nemlig at blive valgt til Folketinget og dermed få snablen ned i statskassen – og sikre sig en fed pension.

Indrømmet, lidt skarpt skåret, men det er nogle af de karakteristika, vores folkevalgte typisk får påklistret. Nu har folket så talt og sat nye folk på tinge. Folketingsmedlemmer nogenlunde med samme uddannelses-niveau og jobprofil, som de seneste par årtiers folketingssammensætning. Debatten om, at profilen på et folketingsmedlem ligger milevidt fra en såkaldt almindelig danskers uddannelses- og jobprofil, har raset med jævne mellemrum i nu mange år og vil givetvis også rase fremover. Så hvad er i grunden fup og fakta i den debat?

Ugebrevet A4 gennemførte en spørgeskemaundersøgelse af de 799 kandidater, der stilede efter et sæde på tinge. Alder, uddannelse, joberfaring, om de har prøvet at være arbejdsløs osv. Og ja, der er tale om et elitært folketing, som ugebrevet konstaterer.

»Langt over halvdelen af kandidaterne har enten en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Det er skævt i forhold til befolkningens uddannelsesniveau. Her har hver tredje dansker en erhvervsuddannelse, mens kun lidt over syv procent har en lang videregående uddannelse.«

Altså en bekræftelse på, at den politiske magt tilhører eliten og dermed en holdning om, at folketinget er helt skævt sammensat.

DJØF

Man må forstå, at folketinget bør og skal være en klinisk spejling af danskerne, som de er flest. Og det er selvfølgelig det politisk korrekte svar. Men er det nu også rigtigt? Giver det ikke meget god mening, at netop politikere på Christiansborg, der hurtigt og effektivt skal sætte sig ind i komplekse problemstillinger, har træning i og er uddannet til netop hurtigt at sætte sig ind i komplekse problemstillinger. Det udelukker ingenlunde, at også fiskere, bønder, elektrikere, mekanikere, hjemmehjælpere, sygeplejere, chauffører, jord- og betonarbejdere, IT-folk, postbude og alle andre erhvervsgrene repræsenteres.

Det væsentligste problem er, at alt for stor en del af folkets politikere på intet tidspunkt har haft kontakt med arbejdsmarkedet, altså ikke været i et reelt job. Det er derimod svært at se problemet i, at der er en overvægt af politikere med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Problemet er alene, at alt for mange er hoppet direkte fra skolebænken til en Christiansborg-taburet.

Man kunne fristes til at konkludere, at når først man har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, en fast månedlig hyre, er steget i graderne med udsigt til yderligere karrierespring, ja så mindskes lysten til Christiansborg.

På det netop overståede folkemøde havde jeg den fornøjelse at være moderator på en event om vækst og eksport, og hvad der skal til for få begge dele til at stige. Med i panelet var tre meget fremtrædende topchefer fra de øverste cirkler i erhvervslivets direktioner og bestyrelser. Vidende, globale og vækstivrige erhvervsledere med betydelig succes i deres metier.

folketingsvalg2015

Da jeg på et tidspunkt stillede det enkle spørgsmål: »Hvorfor stiller I ikke selv op til folketinget«, kom der ikke noget svar.

Og ja, det er et banalt og måske også for simpelt et spørgsmål at stille, men det illustrerer ganske præcist, at alt for mange af de virkeligt tunge mænd og kvinder vælger det politiske hverv fra, til fordel for en betydeligt mere indbringende karriere i erhvervslivet. Det er ikke karrierefremmende at tage sin tørn med et politisk arbejde og være med til at lede landet.

Det er den enkeltes valg, men ærgerligt, at så få på Christiansborg har den tunge erfaring fra erhvervslivet, ja tænk sig, hvis flere politikere blot havde lidt erfaring med arbejdsmarkedet.

Har man først valgt den politiske vej og været medlem af folketinget, så vælter det ikke efterfølgende ind med jobtilbud, hvis man fejler og ikke opnår valg eller genvalg til folketinget. Og det uanset om man har været minister.

Det er tankevækkende, at der er så stor forskel på det at være leder på Christiansborg og være leder i erhvervslivet. Der er eksempler på toppolitikere, der har skabt sig en karriere i det private erhvervsliv, men de er meget få. Skal man endelig hente nogle eksempler frem, så handler det om, at eks-politikere kan bruges som lobbyister i interesseorganisationer med jobbet at charmere sig ind på tidligere kolleger på Christiansborg. Det risikerer altså at blive en kende for indspist.

Det er en folkesport at punke politikerne og sable dem ned under gulvbrædderne, respekten for det politiske arbejde er (desværre) gået fløjten. Men så længe man ikke selv gider politisk arbejde, være på i 24 timer til en ikke særlig høj løn, kan det være svært at tage kritikken af politikerne alvorligt.

Før i tiden havde man værnepligt, måske man skulle indføre en form for politikerpligt.

pix-Corydon

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen