Berlingske Business

Hvor meget ildkraft er der i strejkekasserne?

BM
Jens Christian Hansen bringer dig på forkant med ugens begivenheder. Foto:

Forvent ikke de store overraskelser i denne uge i forbindelse med de planlagte arrangementer. Årsregnskaber, generalforsamlinger, nationalbankdirektørens opdatering om rigets økonomiske tilstand, nøgletal fra Danmarks Statistik, og hvad der ellers måtte trille igennem nyhedstragten.

Næh, mest interessant i denne uge bliver det at holde et skarpt øje med de to ubekendte: Hvad bliver de konkrete konsekvenser af præsident Trumps raslen med handelskrigssablen, og er vi virkelig – som i alvorligt virkelig – på vej mod en historisk storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked?

Først Trump. Den amerikanske præsident har først og fremmest talt til sit politiske vælgerbagland, de globaliseringsforskrækkede i USA. Det burde ikke være så overraskende. Det var, hvad han lovede sine vælgere i forbindelse med præsidentvalget. Set udefra kan disse globaliseringsforskrækkede amerikanere såmænd have noget at have deres forskrækkelse i.

09BUSSUPRAMAX-135021-193.jpg

Hvad virkeligheden helt konkret bringer, efter Trump har sat sin underskrift på en lov om ny importtold på stål og aluminium til USA, er straks mere uvist. Man må tage det alvorligt, når Trumps økonomiske toprådgiver, Gary Cohn, går i protest.

Omvendt tyder meget på, at ekstra­tolden har så mange undtagelser, at Trumps retorik i vid udstrækning er teatertorden. Foreløbig reagerer aktiemarkedet ikke på truslen om en global handelskonflikt.

En egentlig handelskrig mellem USA og EU er velsagtens afblæst i denne omgang, og mon ikke NAFTA-landene, Canada, USA og Mexico, finder ud af noget håndterbart. Tilbage er den største ubekendte i det spil, nemlig om forholdet mellem USA og Kina – på handelsområdet – forværres. Der skal næppe mange kommentarer fra Beijing-­toppen til for at ryste børsmarkederne.

MuskTrump

Så til storkonflikten. Også her rasles der med sabler. Arbejdsgiverne – staten, regionerne og kommunerne – har lockoutet alle deres offentligt ansatte. Fagforeningerne har udsendt strejkevarsler og samtidig vist nogle af sine våben frem, nemlig det kontante indhold i strejkekasserne.

Tager man de store, lærerne, FOA-medlemmer og DJØferne, så ligger der her omkring seks mia. kr. Hertil kommer de andre fagforbund, og hertil kommer i øvrigt – hvis en storkonflikt måtte trække ud – hvad der i øvrigt kan stampes op af ekstra likvider. Det er ikke så lidt. Samlet set måske på den anden side af ti mia. kr.

Til Ritzau Scanpix

Og ja, det er frygteligt mange penge. Men ikke nødvendigvis mange penge, hvis samtlige offentlige ansatte i en, to eller tre uger skal have løn fra strejkekasserne. Så risikerer disse pengekasser hurtigt at tømmes.

Mon ikke vi også i denne uge bliver vidne til et skuespil, nu ved forligsen, som bliver mere og mere dramatisk. Normalt holder politikerne sig ude, så længe disse forhandlinger kører, men DF-formanden, Kristian Thulesen Dahl, fandt i sidste uge pludselig anledning til at blande sig med en kommentar, som faldt ud til lærernes fordel.

Hvem ved, måske andre politikere i denne uge også har brug for at fiske lidt i vælgerhavet med en kommentar til de igangværende forhandlinger.

Til slut et par nedslag på ugens andre begivenheder.

Onsdag kommer nationalbankdirektør Lars Rohde med en makroøkonomisk opdatering: »Udsigter for dansk økonomi«. Udmeldingen herfra kan næsten ikke undgå at blive hvirvlet ind i den igangværende konflikt på det offentlige arbejdsmarked. Direkte eller indirekte.

Lars Rohde

Lars Rohde sagde ved sin økonomiske opdatering i september 2017, at der ville være plads til lønstigninger. Går ud fra, at det også gælder offentligt ansatte. Budskabet fra Rohde var, at dansk økonomi generelt set har det rigtig godt. Sidenhen har nationalbankdirektøren så advaret om frygten for overophedning af dansk økonomi med flaskehalse og andre økonomiske uhensigtsmæssig­heder til følge.

Der er årsregnskaber fra Grundfos og Ecco – måske med nye rekorder, og så skulle Parken vist nok være klar med sit regnskab for 2017 og fremtidsudsigterne for 2018 i dag. Nu må vi se.

16BUSPix3-Modebord-135814.jpg

Der er generalforsamlinger i store selskaber som Carlsberg, Novozymes, Pandora, Nordea og – den sandsynligvis mest interessante – i Danske Bank. Er formanden Ole Andersen klar med en detaljeret opdatering på hvidvask­skandalen i banken? En sag, som kan komme til at koste på aktiekursen.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen