Berlingske Business
17:42

Hvor hurtigt skal og bør en avis have en mening?

20BUSAmagerbankens-top-faar.jpg
Retten i Lyngby afsagde 12. juni dom i sagen om tab på i alt 900 mio. kroner i Amagerbanken. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson

Dommen i sagen om Amagerbankens topledelse er kompliceret med mange tusinde sider som grundlag. Den handler om ansvar og fejlskøn.

Den 2. juni 2017 klokken otte afsagde Lyngby Ret dom i Amagerbank-sage­n. Straks downloadede jeg de 1.093 sider. Jeg var og er ikke selv i stand til på en enkelt dag at forholde mig til 1.093 sider – men når jeg læste rundt omkring i udvalgte afsnit, hang det sammen.

I dommen kan man se, hvad dommerne har sammenfattet: 1.200 sider processkrifter; domme og litteratur på over 5.200 sider. Bilagsmateriale på næsten 21.000 sider.

15BUSFormanden-for-Finans#2.jpg

Samme mandag eftermiddag var Business på nettet ved Jens Chr. Hansen allerede klar med sin konklusion. Overskriften lyder: »Derfor bør dommen afprøves ved landsretten«.

Det er for mig beskæmmende, at nogen seriøs avis/journalist kan få sig til at hævde, at man på knap ti timer kan have en færdig mening om, at dommen skal ankes. Tilsidesætte en dom, der ud over førnævnte 27.000 siders materiale, omfatter deltagelse i fem forberedende retsmøder og 61 kortere eller længere retsdage, som har indebåret vurderinger og referater. At konklusionen i en dom på 1.093 sider lakonisk fejes af bordet på ti timer.

Hvad er så Jens Chr. Hansens argumentation? I versionen i den trykte avis 13. juni 2017 skrives, at sagen er principiel. I den version, jeg læste på nettet allerede den 12. juni 2017 om eftermiddagen, udtrykkes undren over, at sagen ikke fra start var behandlet i landsretten.

Retsplejeloven fastslår, at sager skal anlægges ved byretten. Så kan sagens parter anmode om landsretten, hvis sagen er principiel. En sådan anmodning behandles af byretten – og hvis den er enig, henviser sagen til landsretten. Men her skal landsretten være enig – ellers sendes sagen tilbage.

amagerbanken generalforsamling i Falconer

I Amagerbanksagen var det Lyngby Rets vurdering, at sagen ikke var principiel. Denne afgørelse afprøvede de sagsøgte for landsretten. Og landsretten var enig med Lyngby Ret i, at selve sagen er ordinær. Netop for at sikre, at store sager, som i øvrigt er ordinære, får ekstra bevågenhed, har retsplejeloven sikret, at sådanne sager kan blive behandlet af tre i stedet for kun én dommer. Altså samme antal dommere, som var sagen blevet behandlet i landsretten. Og Amagerbank-sagen er i Lyngby Ret blevet behandlet af tre dommere.

Men hvad er så selve dommens resultat? Jens Chr. Hansen skriver: »Svaret fra Lyngby Ret er, at dårlig ledelse ikke er lig med erstatningspligt.« Det er med andre ord det, Jens Chr. Hansen udleder af dommen. Jeg udleder af Jens Chr. Hansens indlæg, at han er skuffet over resultat. At han havde håbet på et andet resultat og derfor spontant kræver, at nye dommere udtaler sig. Havde overskriften været den samme, hvis ledelsen var blevet dømt?

Når jeg læser præmisserne, udleder jeg noget andet. Dommerne skriver, at »Der er derfor i denne sag ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om forsigtighed i prøvelsen af forretningsmæssige skøn«.

Det er en anden måde at gentage landsrettens vurdering af, at Amagerbank-sagen ikke er principiel. Den handler om, at hvis en ledelse i et dansk selskab sørger for at sikre sig det, som for ledelsen i situationen må opfattes som et ordentligt beslutningsgrundlag, bliver man ikke ansvarlig, hvis man skønner galt, og resultatet derfor falder anderledes ud. Og Lyngby Ret konkluderer, at der ikke var en ansvarspådragende adfærd.

14MAGAnne-Applebaum-092402.jpg

Lyngby Ret følger snorlige den praksis, som jeg har kendt, siden jeg på første årsprøve i 1977 blev undervist i den netop afsagte »Havemann-dom«. En praksis, som er uændret i seneste markante dom på området – Capinordic-dommen – som dommerne i Lyngby Ret nævner.

Ikke-jurister kan med rette undres, når de forsøger at forholde sig til bestyrelsesansvar over for erstatningsansvar i andre forhold. Efter dansk ret ifalder man erstatnings­ansvar efter »Culpa-normen«. Culpa er latin for skyld eller ansvar. Erstatningsret er et – stort – fag på jura på universitetet. Derfor også halsløs gerning, om jeg i en avis skulle prøve at gøre det enkelt – det er enklere at gøre det kompliceret. Slår man culpa op på Wikipedia, vil man se, at man er i risiko for at ifalde ansvar, hvis man forsætligt eller uagtsomt påfører en anden et tab.

Det er fastslået i en lang række af domme, at der skal mere til end fejlskøn. Retspraksis er, som journalisterne Vibeke Lyngklip Svansø og Lasse Friis skriver i Business: »Der er vide rammer for, hvilke forretningsmæssige beslutninger en bankledelse kan træffe.« Ordet »bankledelse« kan erstattes med ordet »ledelse«. Der er plads til fejlskøn. Det afgørende er, at man har gjort sig umage med at sikre et ordentligt beslutnings­grundlag for sit skøn. Og det er både rigtigt og godt.

Billede

Lad mig prøve at illustrere rimeligheden heri: Skal ledelsen i Finansiel Stabilitet ifalde personligt ansvar for at have anlagt sagerne imod ledelsen i Amagerbanken eller imod andre bankers ledelser, hvor Finansiel Stabilitet har tabt? De fleste læsere vil sikkert finde spørgsmålet provokerende. Men sagen imod Amagerbankens nu frifundne ledelse har kostet 75 mio. kroner i idømte sagsomkostninger og formentlig et beløb i samme størrelsesorden til egne advokater. At anlægge sagen har med andre ord – indtil nu – været et fejlskøn, som har kostet staten et tab på ca. 150 mio. kroner. Jeg svarer selv: Nej! Sådanne fejlskøn skal der være plads til, når blot beslutningsgrundlaget er fyldestgørende.

Hvis man ikke må skønne fejl, vil ingen, der er ved sine sansers fulde brug, sidde i ledelse. Ét er, at man skal risikere at komme på »tabersiden« i Berlingske Business om fredagen. Derfra og så til, at man risikerer at gå fra hus og hjem, er der et stykke.

Skal Amagerbank-sagen så ankes?

Ikke fordi den er principiel. Om der er andre grunde, må bero på en vurdering af dommens 1.093 sider og de øvrige 27.000 sider. Finansiel Stabilitet må gøre op med sig selv, om der kan fremføres noget nyt.

Her har jeg ikke nogen kvalificeret mening. Men jeg føler mig kvalificeret til at skrive, at hverken Jens Chr. Hansen eller andre på ti timer kan føle sig kaldet eller berettiget til at sætte en så massiv konklu­sion, så hurtigt og så massivt op. Af respekt for domstolene i almindelighed og for Lyngby Rets dommere i særdeleshed.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen