Berlingske Business

Hvor forsvinder forbrugernes penge til vand, varme og el mon hen?

03BUSopinion-vandvaerk-1345.jpg
Det er umuligt for forbrugerne at vide, hvad der der sker med alle de penge, de giver til lokale forsyningsselskaber. Arkivfoto: Nikolai Linares

Hvad går de egentlig til, alle de penge, danskerne betaler for varme, el, vand og renovation? Det ved vi faktisk ikke. De offentligt ejede virksomheder, der håndterer vores affald og forsyner os med varme, elektricitet og vand, er nemlig ikke underlagt samme regler og rammer som andre virksomheder. Det bør regeringen gøre op med, når den om kort tid kommer med forslag til en ny indretning af forsynings­sektoren.

Spørgsmålet er, om forsyningsselskaberne er så grønne, miljøbevidste, effektive og billige, som de bruger millioner af kroner på at fortælle forbrugerne – i annoncer, kundemagasiner og på fodboldtrøjer i enhver provinsby. Også her er svaret »tja«. Vi ved det ikke, og vi har heller ikke en chance for at finde ud af det.

03BUSopinion-skat-135109-12.jpg

De seneste uger har budt på den ene saftige historie efter den anden. Det er kommet frem, at direktører og bestyrelsesmedlemmer i en række navngivne kommunale og halvoffentlige varme-, el- og affaldsselskaber har brugt voldsomme beløb på luksusrejser til udlandet. Alt sammen på forbrugernes regning.

At historierne kommer frem nu er godt. Men det er sørgeligt, at der skal stripklubber, dyre middage og luksusrejser til, før politikere og forbrugere får øje på problemerne i forsyningsselskaberne.

12BUSSkat-Millionkrav-til-d.jpg

Der er behov for økonomisk gennemsigtighed. En klar opdeling af rollen som myndighed og driftsorganisation og et forbud mod unfair konkurrence over for private virksomheder. Men man kan også passende se på ledelsesstrukturen i selskaberne og overveje, om det er hensigtsmæssigt, at bestyrelsesposter i disse selskaber ofte er en vigtig brik, når borgmesterkabalen skal gå op i mange kommuner? Mit svar er nej.

Rammerne for selskabernes aktiviteter er alt for vide, fordi ledelserne mange steder reelt ikke står til ansvar over for bestyrelserne, og fordi ingen kan gennemskue regnskaberne.

Det er for eksempel tankevækkende, at den redegørelse, kommunerne hvert år skulle give om selskaberne til Erhvervsministeriet om deres økonomi og aktiviteter, blev afskaffet i 2015.

simon e

Lige så tankevækkende er det at se, hvordan nogle af selskaberne i årevis har udøvet unfair konkurrence over for private entreprenør- og installationsvirksomheder, og hvordan de har kastet sig over nye områder som for eksempel udvikling af el-scootere og telemedicin. Aktiviteter, der har givet og giver underskud, og som intet har med forsyning at gøre.

Der skal nye regler til nu. Den årlige redegørelse til Erhvervsministeriet skal genindføres, og man bør kræve, at forsynings­selskaberne aflægger fulde regnskaber efter årsregnskabsloven. Det bør forbydes, at de beskæftiger sig med andre aktiviteter end det, de er sat i verden for. Og så skal vi have al affaldshåndtering og brændselsforsyning ud i fri konkurrence på det private marked.

06BUSStillads-181923.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen