Berlingske Business

Hvem skal eje Nykredit – kunderne eller kapitalen?

10BUSOpinion-Nykredit-11154.jpg
Nykredit holdt tirsdag pressemøde om det nye ejerskab. Fra venstre mod højre ses koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen, bestyrelsesformand Steffen Kragh, Nykredit, bestyrelsesformand Nina Smith, Forenet Kredit og direktør Louise Mogensen, Forenet Kredit. Foto: Thomas Lekfeldt

Koncernledelsen har besluttet at kaste foreningsejede Nykredit i favnen på storkapitalen. Interessekonflikterne er åbenbare. Repræsentantskabet bør afkræve ledelsen en seriøs vurdering af alternativerne til salget, der kalder på en urafstemning.

Nykredit-koncernen befinder sig i en svær identitetskrise. Tilsyneladende aner koncernen ikke, hvad den skal stille op med sig selv. Bidragssatserne er i top, det samme er indtjeningen med en egenkapitalforrentning på 14 pct. p.a. (efter skat). Kapitalforholdene er komfortable. Nykredit holdt ved udgangen af september 2017 en kernekapital på 21,3 pct. – en forøgelse på ikke mindre end 2,5 procentpoint på ni måneder. Solvens­behovet andrager blot 10,2 pct. Hvad er, eller var, problemet?

Jo, Nykredit har ikke adgang til at hente egenkapital, hvis ændrede forhold skulle gøre det nødvendigt, hævder ledelsen, der indtil i fredags led under den tvangsforestilling, at kun børsnoterede aktieselskaber er i stand til at tiltrække kapital.

Men herregud da. Nykredit, der opstod ved en fusion i 1985 af Forenede Kreditforeninger og Jyllands Kreditforening, kan føre sin historie tilbage til 1851. I 166 år har Nykredit ikke haft behov for at tiltrække kapital udefra. Det er ikke lykkedes for Nykredits ledelse at forklare sine kunder, der – indirekte – kontrollerer koncernen, hvorfor alting nu er så forandret.

BM

En del af Nykredits problem ligger i konstruktionen af ejerskabet. Realkredit­loven af 1989 gav kreditforeningerne mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber. I 1991 overdrog Nykredit realkreditvirksomheden til et nystiftet aktieselskab ejet af Nykredit Holding. Den gamle kreditforening, der blev eneejer af holdingselskabet, fortsatte som en forening med begrænset ansvar. Repræsentantskabet blev isoleret i foreningen – på passende afstand af begivenhederne.

Realkreditselskabets bestyrelse og direktion indsatte sig selv som ledelse i holdingselskabet og foreningen. Længe blev repræsentanterne udpeget af bestyrelsen og direktionen. Den gamle kreditforening, der er et barn af den danske andelsbevægelse, var blevet et vrængbillede af kundedemokrati. Kundernes ejerskab var blevet tømt for indhold. Nykredit agerede som en selvejende institution.

Nu skal Nykredit have nye ejere. Fem danske pensionsselskaber vil købe 16,9 pct. af holdingselskabet. Foreningen Nykredit (nu Forenet Kredit) har som ejer af 90 af pct. af holdingselskabet hidtil haft mulighed for at drive realkreditvirksomheden til fremme af kundernes interesser. Med nye ejere ombord og en ejerandel på 79 pct. til foreningen har Nykredit sat kursen mod ukendt land.

1

Der kommer andre boller på suppen. Vi vil stemme for forslag, der – efter foreningens overbevisning – vil øge aktiernes aktuelle og fremtidige værdi, hedder det i Forenet Kredits politik for aktivt ejerskab, der er vedtaget så sent som i marts 2017. Det skal blive spændende at følge. Foreningen har siden 1991 på intet tidspunkt udøvet aktivt ejerskab. Men Forenet Kredits ledelse er nu vågnet op til dåd. Nykredits virksomhed skal ikke længere være orienteret mod kunderne – men mod kapitalen. Nykredit styrer mod en interessekonflikt. Det er en konflikt, der ikke forsvinder med fordelsmodellen KundeKroner. Modellen er en gimmick, KundeKroner er varm luft. Nykredit vil fodre hunden med dens egen hale.

Planerne om en børsnotering blev kuppet igennem repræsentantskabet på et hasteindkaldt, ekstraordinært møde i februar i fjor. Nykredit havde sået vind og høstede storm. På Kalvebod Brygge kunne man ikke længere overhøre kritikken. I fredags blev vi af Nykredit præsenteret for alternativet til den forkætrede børsnotering. Pensions­selskaberne har tilbudt at købe en aktie­minoritet i Nykredit Holding. Umiddelbart styrker transaktionen ikke Nykredits kapitalgrundlag. Men lur mig, om ikke »den danske løsning« over for repræsentant­skabet vil blive præsenteret som mere spiselig end en børsnotering.

Nykredit ombestemmer sig - dropper børsnotering

De principielle betænkelig­heder ved den danske løsning er imidlertid de samme som ved en børsnotering. Det afgørende er ikke, om investorerne er danske eller udenlandske. Det afgørende er ikke, om investorerne erhverver unoterede eller børsnoterede aktier. Det afgørende er, om Nykredit skal have til formål at skaffe gode og billige lån til huse, eller om Nykredit skal drives med henblik på at maksimere investorernes afkast. Og der er ingen vej tilbage, om Nykredit giver sig kapitalen i vold. Nykredits repræsentantskab står ved en skillevej. Tør vi stole på, at repræsentanterne vil se sig til siderne?

Forenet Kredit, der repræsenterer låntagerne, har i dag mulighed for at tiltage sig uindskrænket indflydelse i Nykredit. En udvidelse af ejerkredsen i Nykredit Holding vil indebære en suverænitetsafgivelse. Har repræsentanterne, hvoraf mange har et tyndt mandat fra låntagerne – eller slet ikke noget – virkelig bemyndigelse til at træffe en så vidtgående afgørelse? Måske spørgsmålet burde sendes til urafstemning blandt medlemmerne af Forenet Kredit. Eller der burde ekstraordinært udskrives nyvalg til hele repræsentantskabet, inden der træffes afgørelse i sagen. Valgtemaet kunne passende være ejerskabet til Nykredit.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen