Berlingske Business
15:04Amerikanske futures peger på positiv åbning

Hvem ku? – Alku!

08BUSPressemoede-Alka-blive.jpg
Alka-direktør Henrik Grønborg sammen med Tryg-chefen, Morten Hübbe (th.), på pressemødet 4. december om den store forsikringshandel. Foto: Sofie Mathiassen

Finans. Tryg har købt forsikringsselskabet Alka for svimlende 8,2 mia. kroner. Tryg er blevet større, forsikrings­kunderne har mistet et alternativ til de kommercielle selskaber, og Alkas aktionærer – fagbevægelsen – er blevet forgyldt.

Tryg har de senere år haft svært ved at holde balancen. Præmieindtægterne har været vigende. Den organiske vækst er udeblevet. Tryg har måttet købe sig til vækst.

Det er nærliggende at se de vigende præmieindtægter i lyset af en aggressiv tarifering og en meget ambitiøs overskudsmålsætning.

Tryg, der offentligt bekender sig til et mål om et afkast på 23 pct. af egenkapitalen, havde i fjor et afkast på imponerende 26 pct. Efter købet af Alka har Tryg klogeligt reduceret sine forventninger til afkastet. Der forventes nu beskedne 21 pct.

Det er med en markedsrente på nul fortsat et eksorbitant afkast, som vidner om en utilstrækkelig konkurrence i forsikrings­markedet. Det er en konkurrence, som vil blive yderligere svækket, når Alka, et effektivt lavprisselskab, nu bliver ædt af førerhunden, Tryg.

Tryg oplyser, at Alka skal fortsætte som et selvstændigt brand. Alt skal forblive, som det er, og blive, som det var, forsikrer Dupond og Dupont – undskyld, direktørerne Morten Hübbe og Henrik Grønborg – som med én mund.

3F Kongres 2013

Men er det nu sandsynligt? Alka oplyser, at selskabet ikke fokuserer på overskuddet. »Det er nemlig ikke Alka, men derimod vore kunder, der skal have fortjenesten af at være hos Alka,« hedder det. Mon ikke kooperationen kommer til at danse avet om med kapitalen?

Tryg betaler 8,2 mia. kr. for et selskab, som over de seneste fem år har haft et overskud på 325 mio. kr. i gennemsnit. Alka forrenter Trygs investering med fire pct. p.a. Der er langt til 21 pct. Tryg har betalt 25 kroner for en overskudskrone i Alka. I dag betaler investorer i Tryg 18 kroner for en overskudskrone. Ikke desto mindre er investorerne vilde med Trygs køb af Alka, oplyser en af de mange aktieanalytikere, som dette land er så rig på. Man undrer sig over, hvor al den vildskab dog kommer fra.

Nok oplyser Hübbe, at Tryg forventer at kunne høste synergi til en værdi af 300 mio. kr. om året, når fusionen er indfaset i 2021. Nu er der 625 mio.kr. til at forrente investeringen på 8,2 mia. kr. Et afkast på 7,6 pct. kan det blive til.

Der skal flere geværgreb til, hvis investorerne ikke skal komme efter Hübbe.

Tryg agter at finansiere en del af købet ved en aktieemission. Hübbe får brug for at holde tungen lige i munden, når han skal skrive prospektet.

På den ene side skal han overbevise aktionærerne om, at de står over for en løfterig investering; på den anden side går det ikke an at forskrække kunderne i Alka, som er blevet lovet, at salget ikke får indflydelse på deres forsikringsforhold.

1

I fem år vil præmierne på kundernes forsikringer ikke stige mere end pris- og skadeudviklingen eller individuelle forhold tilsiger, forsikrer Alkas formand. Tja.

Men hvordan vil Tryg sikre, at kunderne kommer rigtigt i bås og ikke forfalder til koncernintern arbitrage? Det skal nok give anledning til tumult. Tænk blot på Nykredits besvær med at få gennet kunderne over i Totalkredit, hvor der var en friere adgang til at hæve bidragssatserne end i Nykredit.

Har de regnet forkert i Tryg? Sikkert ikke. Tryg og kollegerne – undskyld, konkurrenterne – er sluppet af med en af de raske drenge i klassen. Sammen med GF Forsikring distancerer Alka de kommercielle selskaber med flere længder med hensyn til til kundeloyalitet og -tilfredshed.

Uden Alka bliver det lettere at fastholde et højt præmieniveau.

Pressemøde Alka bliver opkøbt af forsikringsselskabet Tryg.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen