Berlingske Business

Hvad blev der af kredithåndværket?

jens hansen - biz
Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator. Foto:

I dag er der kun fokus på at gøre bankerne så sikre, at en bank (i hvert fald ikke de store) kan eller må gå ned. Men er det nu rigtigt, spørger erhvervskommentator Jens Chr. Hansen.

Indrømmet, det er lidt gammeldags at mene, at en banks væsentligste håndværk er kredithåndværket. Det at kunne give lån, men samtidig styre disse lån, så tabene er til at håndtere. Som bank skal man ikke have nul kroner i tab, der skal en vis risikovillighed til, men ikke så meget, at bankens overlevelse bringes i fare. Det hedder kredithåndværk.

I den til tider ophidsede debat om bankerne er kredithåndværket aldeles fraværende. Der er alene fokus på at gøre bankerne så sikre, at en bank (i hvert fald ikke de store) kan eller må gå ned. Solvensen, de finansielle buffere, skal markant op, og politikere og professorer står i kø for at presse den ansvarlige kapital så langt op som overhovedet muligt. Og – må man så forstå – så kan banken ikke gå ned.

Men er det nu rigtigt? Forestiller man sig, at Roskilde Bank, EBH og alle de andre krakkede banker havde været udstyret med dobbelt så vægtige finansielle buffere, var de så ikke krakket? Det korte svar er: jo. Dårlig ledelse og ekstremt dårligt kredithåndværk sænkede disse banker. Det er illusorisk at tro, at man kan sikre en bank mod at gå ned. Hvis banken skal være så sikret, at den ikke kan gå ned, ja, så er spørgsmålet, om det overhovedet er en bank.

I kølvandet på den værste finansielle krise siden 1930erne, skal bankerne selvfølgelig sikres bedre. Så vidt, så godt, men på et tidspunkt er det altså relevant at forholde sig til, hvor meget mere bankerne skal have på sidebenene. Risikoen for at køre fra den ene grøft helt over i den anden er så absolut til stede.

Tag et kig på Ringkjøbing Bank, Arbejdernes Landsbank, Jyske Bank, Nordea, Spar Nord med flere. Banker som hver især er kommet fint igennem krisen med dygtige ledelser, og – selvfølgelig – med det gammeldags kredithåndværk i højsædet. Pointen synes således at være, at ja, nok skal den ansvarlige kapital styrkes, men endnu vigtigere er det, at en bank dels har en ansvarlig ledelse, dels et ansvarligt kredithåndværk.

Set i det lys giver det mening at styrke Finanstilsynets tilsynsvirksomhed så tilpas, at de værste ulykker undgås. Bankerne selv har i disse år ingen ørenlyd, og det betyder, at de fremtidige rammer alene styres ud fra, hvad professorer og embedsmænd kommer frem til ud fra nogle teoretiske beregninger. Her gives kredithåndværket ingen vægt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen