Berlingske Business

Her er nyhedsbrevet, du faktisk glæder dig til at læse: Gør som kvinderne fra byernes by

03BUS111815012-123117-482.jpg
Mægtige Paris bliver med stor succes trukket ned i øjenhøjde af folkene bag »My Little Paris«. Arkivfoto: Iris

Media. Historien om »My Little Paris« rummer ikke bare en relevant lektie i, hvordan iværksættere med en god idé skabte et dagligt nyhedsbrev, som modtagerne ser frem til at få i indboksen. »My Little Paris« giver også indsigt i, hvordan man bygger et moderne brand.

I 2008 sendte fire kvinder fra Paris for første gang et nyhedsbrev ud til 50 veninder. Ti år senere har de fire millioner abonnenter og har bygget et mindre forretningsimperie, der nu ikke bare omfatter et nyhedsbrev, men et goodie box-koncept, en håndfuld apps og indtægter på over 50 millioner dollar.

I sig selv er det en imponerende startup- fortælling, men det inspirerende og fantas­tiske er det enkle fundament, hvorpå forretningen er skabt. Fortællingen rummer en relevant og vigtig lektie i moderne branding og i, hvordan man skaber et dagligt nyhedsbrev, folk rent faktisk gider at læse.

»My Little Paris« blev skabt af søstrene Fany og Amandine Péchiodat sammen med Anne-Flore Chapellier og Celine Orjubin. De havde ingen penge – bare en drøm om at skabe et produkt de selv ville kunne lide, og som de kunne dele med deres veninder.

Produktet blev et nyhedsbrev, hvor de hver dag leverer en lille historie og et tip til steder, produkter eller oplevelser i Paris. Men at levere gode tip i byernes by er noget mange andre gør i, så hvad er det, der gør »My Little Paris« (MLP) til noget specielt?

28BUSKasper-Holst-Inde-1600.jpg

Og hvad kan man som brand og virksomhed lære af det? Hvor andre brands har tendens til overvælde deres målgruppe med mængder af indhold, leverer MLP hver dag én (og kun én) lille, men til gengæld unik historie. En hidden gem kalder man det på engelsk.

MLP har stort fokus på altid at levere noget nyt, anderledes og overraskende i deres historier. Det allerførste nyhedsbrev handlede om en blomsterhandler, der lavede cocktails på blomsterbaserede likører. Så var stilen lagt.En anden historie handlede om Paris’ ældste træ og ideen om at læse en bog i skyggen af dets grene. Enkelt, overskueligt og samtidigt overraskende.

De fire kvinder, der grundlagde MLP, skriver mere eller mindre til sig selv. De var i sluttyverne, da de begyndte, og deres målgruppe vokser med dem. Det afspejler sig i kommunikationen og fortællestilen, der er meget uformel og til tider chit chat-agtig. Det er kvinder, der taler til andre kvinder ligesom dem.

De er på bølgelængde med deres mål­gruppe og sikrer på den måde en uhørt grad af nærvær i kommunikationen. Nærværet er fundamentet for hele det community, man har formået at opbygge.

576063307.jpg

En lille, men vigtig komponent er kunstnerens Kanako Kunos fantastiske illustrationer, der er en bærende del af MLP universet. Med hver lille historie følger altid en af Kunos charmerende illustrationer af les parisiennes.

Denne kombination skaber en unik stil og tone og – hvad der er endnu vigtigere – er med til at sikre sammenhængskraften i kommunikationen. Lige meget hvor du møder »My Little Paris«, er illustrationerne og fortællestilen med til at sikre genkendelse.

»My Little Paris« begyndte som et altruistisk foretagende, men er siden hen blevet big business. Det smukke ved historien er dog, at man på trods af den store interesse fra brands langt hen ad vejen har formået at bibeholde kulturen og en antikommerciel tilgang, hvor man stadig altid har brugerne i centrum.

Kommercielle aktører kan hos MLP kun blive en del af indholdet, hvis det dømmes interessant nok og kan integreres som en del af platformens stil og tone.

Ministre modtager anbefalinger fra gastronomisk ekspertteam

Det gør, at brugerne stoler på MLPs anbefalinger, også når det kommer til sponsorerede tiltag. Denne stædige trofasthed over for udgangspunktet har blandt andet banet vejen for konceptet »My Little Box«, hvor brugerne for ca. 15 euro hver måned modtager en nøje kurateret boks, pakket med forskellige sponsorerede samples og gaver. Et tiltag, der ligeledes er blevet en kæmpe succes.

I bund og grund er det få elementer, der udgør fundamentet i »My Little Paris«’ brand og succes: De sikrer, at de altid leverer et unikt indhold, de har fundet et succesfuldt format, en stil og tone, som de aldrig går på kompromis med.

Men måske vigtigst af alt har de forstået, at brugerne er »My Little Paris«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen