Berlingske Business

Her er IT-branchens svar på arbejdskraft­mangel

696061426.jpg
Problemer med at rekruttere højtuddannede IT-specialister er alvorligt og stigende. I 2030 vil der mangle 19.000 dataloger, softwareudviklere og programmører i Danmark. Andre tal viser, at vi om fem år kan have brug for op mod 30.000 app-­udviklere.

Problemer med at rekruttere højtuddannede IT-specialister er alvorligt og stigende. I 2030 vil der mangle 19.000 dataloger, softwareudviklere og programmører i Danmark. Andre tal viser, at vi om fem år kan have brug for op mod 30.000 app-­udviklere.

Alt imens har de danske universiteter i helt utilstrækkelig grad øget optaget på IT-uddannelserne for at imødekomme efterspørgslen.

Manglen på kvalificeret IT-arbejdskraft er akut, og konsekvenserne faretruende. Når virksomhederne ikke kan gennemføre ordrer, betyder det tab af konkurrenceevne, produktivitet og arbejdspladser, og vi går glip af vækst og velfærd. Et voksende antal virksomheder vælger at udlicitere opgaver til højtuddannede IT-specialister i udlandet. Mens offshoring ofte opleves som en gemen spareøvelse, er det tit blot en sidegevinst for virksomhederne. Fokus på kerneforretningen er den primære driver for udlicitering, og adgangen til ressourcer vægtes ligeså højt som økonomiske besparelser.

Når de tekniske udviklings- og drifts­opgaver ligger i udlandet, har de herboende medarbejdere mulighed for at fokusere på bl.a. kompetenceudvikling, projektledelse, arkitektur og ledelse af medarbejderne i udlandet.

02BUSPierre-Moscovici-13024.jpg

Virksomhederne har typisk hentet arbejdskraft i Indien og Østeuropa, og efterspørgslen på IT-folk har været så stor, at sidstnævnte nu selv melder om mangel på softwareudviklere og programmører. I Indien er især tidsforskellen en udfordring for samarbejdet, og landet er ved at tabe marked. Fælles for de traditionelle off­shoring-markeder er, at lønningerne er på vej op, og at det bliver sværere at imødekomme efterspørgslen på specialister.

Fremover vil Norden satse på en række lande i Mellemøsten og Nordafrika. Her skiller man sig på flere områder fordelagtigt ud, hvad angår udbud af specialister, omkostninger og lave barrierer i form af tids- og kulturforskelle. I Cairo i Egypten uddannes der 13.000 IT-kandidater om året. Det er flere, end der uddannes i hele Norden.

Fordi markedet så at sige endnu ikke er overrendt, er puljen af højtspecialiserede IT-folk stor nok til at imødekomme behovet for de efterspurgte kompetencer.

Da Danmark og de øvrige nordiske lande ligger i stort set samme tidszone som Cairo, gør det kommunikationen mellem virksomhed og leverandør meget nemmere. Hvad angår engelskkundskaber er egypterne også overlegne især i forhold til deres østeuro­pæiske kolleger.

Offshoring rummer betragtelige besparelser på lønomkostninger, og i Cairo er lønudviklingen mere moderat end i Asien og Østeuropa. En IT-uddannet i Cairo vil typisk give en årlig besparelse på 40-60 pct. af, hvad en dansk udvikler koster. Indtil vi får uddannet tilstrækkeligt med IT-kandidater, er offshoring med til at sikre danske IT-virksomheders overlevelse.

pix-Aarhus Universitet

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen