Berlingske Business

Har markedet altid ret?

23BUSVulkan-Island-ICELAND-.jpg
Er det økonomiske vejrlig ved at skifte? Islands økonomiske nedsmeltning er god at blive klogere af. Arkivfoto: Marco Nescher/Reuters

På Wall Street, alle aktiemarkeders moder, udtrykker man volatiliteten i markedet ved et såkaldt VIX indeks – frygtens indeks. For nylig steg indekset med 118 pct. Det skulle jo nok skræmme investorerne til at handle nogle aktier. Er det et varsel om et andet pengepolitisk vejrlig?

I perioden 1992-2005 havde jeg jævnligt lejlighed til at besøge Island. Hver gang en fascinerende oplevelse. Den islandske økonomi, der længe havde haft sit eget liv, undergik i 1998 et paradigmeskifte med privatiseringen af de statsejede banker.

I Reykjavík boede jeg sædvanligvis på det samme hotel. Når jeg om morgenen tændte for radioen, kunne jeg først i 90erne være sikker på at høre morgenandagt.

Da jeg i 2004 for sidste gang – for en tid – besøgte Island, var det børskurserne, der indvarslede den nye dag. I radioen og på fjernsynet. »Markedet« var den nye gud.

Trivielle regnskabsbegreber som overskud og egenkapital kunne man læse om i glemmebogen. Market cap (markedsværdi) var the name of the game blandt eliten i Reykjavík. En bekvem størrelse, som »markedet« selv kontrollerede, så længe bankerne kunne skaffe den tilstrækkelige likviditet. Det finansielle system havde vendt ryggen til realøkonomien. Økonomien var blevet »finansialiseret«.

725427631.jpg

Efter ti år sluttede festen. Island blev i 2008 ramt af et gigantisk finansielt krak.

Krakket havde næppe noget at gøre med, at børskurserne havde fortrængt morgen­andagten. Snarere var det en uafvendelig konsekvens af en udvikling, der var kommet ud af kontrol. Stigende aktiekurser var en betingelse for, at depoterne fortsat kunne yde tilstrækkelig sikkerhed for bankernes udlån, der voksede med en stigende rente. Bankerne segnede under byrden.

Det er en yndet opfattelse, at historien gentager sig. Givetvis har vi ikke set den sidste finansielle krise. Men den næste krise, hvornår den end kommer, vil næppe ligne den seneste. Af samme grund kommer finansielle kriser altid bag på »markedet«.

USA-STOCKS/

Situationen lige nu er præget af, at vi ikke har nogen rente. Renten er nul. Og hvad er kursen på en aktie, eller prisen på fast ejendom, når renten er nul? Hvad som helst. Kan man optage lån uden afdrag, kan udsagnet tages for pålydende. Tilbage er blot det irriterende bidrag.

Renten fungerer ikke længere som værdimåler. Uden rente eller med en meget lav rente bliver diskonteringsfaktoren meningsløs. Under QE-programmet (kvantitativ lempelse) har Den Europæiske Centralbank i svær grad forøget pengemængden. Super Mario har sendt renten i gulvet og aktiekurserne i top.

For hvor søger pengene hen, når den effektive obligationsrente er nul? De søger over i aktiemarkedet og ind på markedet for fast ejendom. Et sted skal pengene jo være, hvis man da ikke vil opbevare dem i madrassen. Med en rente på nul kan man jo se bort fra liggeomkostningerne.

USA-STOCKS/

Det er nok tænkeligt, at den forøgede efterspørgsel efter aktier og fast ejendom fører til, at der bliver udstedt lidt flere aktier og bygget lidt flere ejendomme. Men den massive forøgelse af pengemængden fører med sikkerhed til stigende aktiekurser og stigende priser på fast ejendom. Udbuddet er på kort sigt konstant. Derfor stiger priserne. Der skal jo være plads til de mange penge, som centralbankerne pumper ud under QE-programmet.

QE-programmet er et storstilet penge­politisk eksperiment, som vi er uden erfaringer med. Ingen ved, hvordan en nulrente på kort og på langt sigt påvirker prisdannelsen og borgernes adfærd i øvrigt. Ingen ved, hvordan »markedet« – dette mangehovede uhyre – vil reagere, når programmet fases ud. Måske vi inden længe bliver en erfaring rigere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen