Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Har bankerne et forklaringsproblem?

16BUSAstrup-Nordea-141943.jpg
De danske banker døjer med en slidt troværdighed, skriver debattøren. Senest har Finanstilsynet politianmeldt Nordea for at tage for let på bestemmelserne, der skal hindre, at bankerne anvendes til hvidvaskning af penge. Arkivfoto: Torben Christensen

Bankerne, der besværer sig over skærpede kapitalkrav, har i 2016 udbetalt rekordudbytter. Budskabet er svært at kommunikere. Det bliver ikke bedre af, at bankerne forholder sig overfladisk til sektorens kapitalomkostninger. Bankerne har gjort sig til prügelknaben.

Det har vakt politisk røre, at bankerne i 2016 har udbetalt rekordudbytter: Ti milliarder kroner. Det ligger markant over det hidtidige rekordniveau fra 2004-08, da bankerne årligt udbetalte seks-syv milliarder kroner i udbytte. Og siden er renten kun faldet. Det skulle vel føre til en lavere udbytteforventning.

Enhedslisten foreslår, at der indføres et loft over bankernes udbyttebetaling, således at maksimalt ti pct. af årets overskud kan anvendes til udbytte og tilbagekøb af aktier. Forslaget, der flugter fint med Finanstilsynets og Nationalbankens formaninger, afvises – ikke særligt overraskende – af Finansrådet og Brian Mikkelsen. Mikkelsen mener, at man med forslaget vil sætte markedet ud af kraft. Når man tænker tilbage på de excesser, der førte til finanskrisen, kunne man imidlertid nok mene, at »markedet« kunne have brug for en hjælpende hånd til at holde bankerne i ave.

billede unicredit

Bankernes generøse udbyttepolitik står i skarp kontrast til deres idelige jamren over de skærpede kapitalkrav, som Basel-komiteen pusler med. Med Basel IV kan der forventes et opgør med bankernes adgang til at opgøre risikoen, og dermed også kapitalbehovet, ved hjælp af interne modeller. Der er grund til at tro, at den såkaldte IRB-model har ført til, at de store banker, der anvender modellen, systematisk har undervurderet risikoen på deres aktiver. Opfattelsen i Basel synes at være den, at bankerne har brug for hjælp til at opgøre deres risici.

Viden tabt på vejen fra CBS til Amaliegade

Bankerne mener, at de varslede kapitalkrav vil komme til at koste finanssektoren (læs kunderne) 130 milliarder kroner. Men møder vi ikke her en noget primitiv opfattelse af bankernes kapitalomkostninger? Med skærpede kapitalkrav skal bankerne finansiere en større del af aktiverne med egenkapital og en tilsvarende mindre del med fremmedkapital. Men fremmed­kapitalen er jo heller ikke gratis. Og jo mindre egenkapital, jo dyrere er fremmedkapitalen. Under visse, forenklende forudsætninger kan de samlede kapitalomkostninger vises at være uafhængige af forholdet mellem fremmed- og egenkapital. Det ved enhver handelshøjskoledimittend, der har hørt om Miller & Modiglianis teorem. Men se, om ikke denne viden er gået tabt på vejen fra CBS til Amaliegade.

Pix: Bank

Der er i debatten en tilbøjelighed til at se bort fra de meget betydelige omkostninger, der for bankerne, kunderne og skatteborgerne er forbundet med utilstrækkeligt kapitaliserede banker. I oktober 2008 måtte staten afstive en vaklende banksektor med en garanti på 3.500 milliarder kroner. Og hvem betaler til Indskydergarantifonden, der i vidt omfang dækker indskydernes tab, når en svag bank krakker? Det gør indskyderne selv. Hertil kommer de meget betydelige, afledte omkostninger ved tilbagevendende finanskriser – omkostninger, der bæres af samfundet. Skærpede kapitalkrav fører ikke til øgede omkostninger men til en anden måde at dække omkostningerne på.

Dør Nordea?

Bankerne, der skubber kunderne foran sig i et forsøg på at sikre sig politisk medløb, kan meget vel have en pointe. Men der er ingen, der lytter til dem. Bortset fra Brian Mikkelsen. Endnu i dag, otte år efter at finanskrisen ramte os, døjer bankerne med en slidt troværdighed. Det er ikke nok med nye logoer, nye slogans og, ind imellem, nye ansigter. Bankerne har ikke haft held til at overbevise os om, at de har lært noget af krisen. Der skal sættes handling bag de artige attituder. Eller med et udtryk ofte hørt i branchen: Money Talks, Bullshit Walks.

Billede

Senest har Nordeas samarbejde med det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca kastet lys over, hvad de gør i banken efter tre. I øvrigt har Finanstilsynet netop politianmeldt samme Nordea for at tage for let på bestemmelserne, der skal hindre, at bankerne anvendes til hvidvaskning af penge. At ulykkerne netop rammer Nordea bør ikke undre. Banken har nærmest markedsført sig med en overfladisk holdning til compliance, der efter bestyrelsesformanden Björn Wahlroos’ opfattelse står i vejen for bankens egentlige mission: at lave forretninger og tjene penge.

Men nu skal det være slut. »Vi er endnu ikke den bank, som vores kunder og samfundet ønsker, at vi skal være,« udtaler bankens nye direktør, Casper von Koskull, patetisk. Sikke noget vrøvl. Nordea er præcis den bank, som bankens ledelse ønsker, at Nordea skal være. Måske von Koskull kommer problemet nærmere, når han udtaler: »Hvis vi ikke forandrer os, dør vi.«

Hvem skal nu betale?

Søndag den 19. juni havde erhvervs- og vækstministeren indbudt en bred kreds af partier til drøftelse af en »Betænkning om bødesanktioner på det finansielle område«. Nu skal det være slut med forsømmelser og udskejelser i bankerne. Siden 2003 har Finanstilsynet kunnet udstede bøder for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed. Langt de fleste bøder har været under 25.000 kroner. Bøder af denne størrelse er formentlig uden enhver virkning.

18BUSNORDEA-PRESSTRFF-18455.jpg

Nu skal der kunne udstedes bøder på indtil 100.000 kroner til de mindste pengeinstitutter og fem millioner kroner til de største. Under skærpende omstændigheder kan der udstedes bøder på henholdsvis en million og 50 millioner kroner. Det vil sikkert hjælpe. Men man kan næppe se bort fra, at bankerne blot vil opfatte bøderne som en kalkuleret risiko eller en omkostning. Ligesom skat.

Måske sanktioner rettet mod de ansvarlige personer vil have en større præventiv effekt.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen