Berlingske Business

Han forudså Trumps sejr – nu ser han selvdestruktionen

lll
Martin Lindstrøm, landets førende globale branding-guru, som arbejder med 12 af verdens 50 største brands. Anledning er ny bog om Small Data, om kombinationen af de helt nære med de enorme data, som virksomhederne i dag modtager. Foto:

Interview. Den danske, globale brandingekspert Martin Lindstrøm kunne se, at Donald Trump ville vinde det amerikanske præsidentvalg. Et år efter tyder det på, at Trump selv sørger for sin undergang.

I dag er det et år siden, at Donald Trump blev indsat som præsident for USA, og det er ikke gået stille for sig. De fleste har haft svært ved at forstå, hvordan Donald Trump kunne vandre ind i Det Hvide Hus, og de færreste forstår, hvad det er for et lederskab, han har taget med sig. Donald Trump fremstår til stadighed mere og mere utilregnelig.

Hans udtalelser og Twitter-beskeder er fortsat grænseoverskridende, men for brandingeksperten Martin Lindstrøm (ML) har fænomenet Trump ikke været den store overraskelse. Rent faktisk kunne han gennem studier af amerikanere forudse, at Donald Trump ville have en stor chance for at blive præsident, men han ser i dag, at Trump er ved at miste grebet om en store gruppe af amerikanere – særligt afroamerikanere og kvinder.

Hvad var det, du så, da du pegede på, at Donald Trump kunne blive præsident?

ML: Vi kunne se, at Trump havde en kernegruppe af vælgere på omkring 30 millioner. Dem dyrkede han, talte til dem og gav dem et håb. Han talte i et sprog, de kunne identificere sig med, og som de nu kunne tale med andre om og dermed sprede budskabet. Trumps evne er, at han kunne engagere en stor gruppe mennesker med enkle budskaber, som samtidig var et opgør med Washing­tons politiske establishment, som Hillary Clinton mere end nogen anden var symbol på. Trump har været god til at simplificere sine budskaber i en sådan grad, at det har skabt opmærksomhed.

Det, vi ikke må underkende er, at han har sat fokus på problemstillinger, som de færreste havde en holdning til, men pludselig har fået det, fordi Trump har skåret budskabet til.

Trump

Du er ekspert i small data – altså i at forstå de små bevægelser, som kan gøre den store forskel. Hvor er det præcist, du ser et opgør mod Washington og det etablerede politiske miljø?

ML: Hvis vi skal tage et enkelt eksempel er det i opbruddet af zoner. Vi har alle dage haft små zoner, hvor vi kunne tillade os at sige de forbudte ting, hvad enten det er om kvinder, religion, sex osv., mens vi mellem zonerne har optrådt korrekt og neutralt. Nu dør frizonerne, for alle frygter at sige noget forkert og upassende.

Det er derfor, at standup-genren er ved at dø ud, for der er så meget, vi ikke må tale om. Sagen er, at folk elsker det kontroversielle, vi elsker det simple sprog, og vi elsker at følge folk med selvtillid. Trump gik direkte op mod det korrekte i Washington, han siger de forbudte ting, som folk kan spejle sig i, og han udviser en ekstrem selvtillid.

Husk på, at de fleste af os lever et ret kedeligt liv. Trump blev en slags ny ilt til vores rutineprægede liv og skabte nærmest en religion om sin person eller skabte i hvert fald håb, som jo er det, religioner sælger mest.

CHINA-US-TRUMP-POLITICS-DIPLOMACY

Du ser på Donald Trump som branding­ekspert. Hvad er det, der skiller ham ud?

ML: Der er tre særlige kendetegn. Han er »elefanten i rummet«. Han siger de forbudte ting, som overrumpler alle. Han er ekstremt god til at arbejde med headlines og sætte spotlys på det, som mange tænker på, men ikke tør sige. Og endelig har han mere end nogen anden forstået at udnytte forskellen på de forskellige mediekanaler.

Hvor de fleste politikere har en tendens til at sige det samme budskab ens på alle mediekanaler, varierer Trump sine budskaber alt afhængig af, om han bruger sociale medier, TV eller aviser. Han forvirrer sine modstandere. Tag budskabet om »shithole countries«. Det er jo et ekstremt budskab, men han siger det samme som alle andre; at der er lande, vi gerne vil have immigranter fra, og lande, vi ikke ønsker at modtage immigranter fra. Blot siger han det med ord, alle andre ville betragte som vulgære og utidige.

Vil han så være holdbar som præsident – altså kunne genvinde posten ved næste valg?

ML: Det ser det ikke ud til på nuværende tidspunkt. Det skal siges, at jeg ikke har gennemført et studie af vælgerne, men det tyder på, at Donald Trump er blevet selvdestruktiv, og at der er en grænse for, hvor upassende han kan opføre sig. #Metoo-kampagnen er et opgør med upassende adfærd, og betegnelsen af »shithole countries« rammer afroamerikanerne negativt.

Trumps aggressive adfærd synes at mobilisere en modstand særligt blandt kvinder og afroamerikanere, og hvis den vokser for meget, vil modstanden sprede sig og begynde at påvirke hans kernegruppe af vælgere. Set med branding-briller virker Trump selvdestruktiv. Det skyldes, at han i sidste ende er drevet af sit eget ego og i at få positive artikler i medierne, mens han i mindre grad er interesseret i at være præsident og omfavne alle.

Når det er sagt, så kender vi ikke Trumps modkandidat, og det kan blive afgørende for, om han kan genvinde posten. Vi skal huske på, at Trump også vandt, fordi vælgerne var dødtrætte af Washington.

Bonusinfo: Martin Lindstrøm arbejder med de største globale brands og har gennem en årrække haft en TV-serie på NBC, hvor han skulle hjælpe kvinder med at styrke deres personlige brand. Han har i den sammenhæng bl.a. rådgivet Kellyanne Conway. Hun fik at vide, at hun skulle arbejde med at skærpe sine synspunkter for at understøtte sin personlighed. Hvad, Martin Lindstrøm ikke vidste, var, at hun senere ville blive den 45. amerikanske præsident Donald Trumps strategiske rådgiver.

USA-ELECTION/ALABAMA-TRUMP

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen