Berlingske Business

Hæv ambitionerne for socialt entreprenørskab

30BUSHuffington-095031.jpg
Danskeren Jimmy Maymann er tidligere CEO for det succesfulde netmedie The Huffington Post. -  nu formand for UN Live Online

Sociale iværksættere. Danmark har mulighed for at blive centrum for bæredygtig innovation. Vi har viden og uddannelse, men mangler at finjustere det kulturelle DNA.

Da jeg var 24 år, satte jeg mig et mål. Jeg droppede studenterjobbet i en større dansk bank, fordi tiden skulle bruges til at bygge noget fra bunden – jeg ville skabe noget, der havde mærkbar effekt. Efter lange, seje træk fik vi succes med vores virksomhed, Neo Ideo. Succesen gav mod på at omsætte flere ideer til praksis og til at se længere end Danmarks grænser for at realisere dem.

De globale muligheder blev åbenlyse; efterspørgslen er større, vidensdelingen er bredere, og tempoet er ofte højere. Det accelererede mit internationale virke, og jeg var med til at starte virksomheder, der kapi- taliserede på stigende global efterspørgsel.

Over tid blev det også en dannelsesrejse i, hvad den globale vækst, som jeg var en del af, har af vidtrækkende konsekvenser for samfundet. Som chef på Huffington Post blev det krystalklart for mig, at jeg havde et medansvar for at kommunikere om ikke blot de altoverskyggende globale problemer, verden står over for, men også for at skabe håb og inspiration ved at rette fokus mod de muligheder, nye teknologier bringer.

29BUS20170912-110043-3NY-17.jpg

Grænseoverskridende udfordringer som klimaforandringer og flygtningestrømme bliver i øjeblikket ledsaget af øget polarisering og splittelse mellem nationer og inden for landegrænser. Selv om udviklingen virker uoverskuelig, åbner den også store muligheder for entreprenører, hvis virke er baseret på en social mission. Fremsynede sociale entreprenører, som formår at udnyt­- te muligheden for at udvikle bæredygtige løsninger med høj social værdi og solidt kommercielt afkast, vil være stærkt positioneret i fremtiden.

Potentialet er stort; teknologien er vor tids forandringsagent, og den er værktøjskassen, der skal sikre, at FNs 17 globale bæredygtighedsmål kan nås inden 2030. For opportunisten er den gode nyhed, at det vil ske gennem årlige investeringer på 8.700 milliarder i udvikling og bæredygtige foretagender.

Danmarks iværksættere har forudsætningerne for at gøre os til et foregangsland for bæredygtighed. Vi er hverken for små eller for få til at kunne gøre en forskel for global udvikling – tværtimod. Det danske uddannelsessystem giver vores børn selvstændighed og værktøjer til problemløsning. Og Danmark er allerede langt fremme, hvad angår udvikling af bæredygtige teknologier. Eksempelvis har Vestas’ satsning på vindmøller i 80erne formået at gøre Danmark til en frontløber inden for bæredygtig energi; ved at tiltrække andre underleverandører og essentiel forskning, der har gjort landet til en hub for vindenergi.

28BUSClaus-Johansen-105557.jpg

På trods af dette kommer jeg ofte til kort, når jeg skal fortælle om danske kerneeksempler på socialt entreprenørskab, der har bred målgruppe og høj effekt. Jeg møder hollændere hos The Ocean CleanUp, der skaber tech-løsninger, som på fem år forventes at kunne fjerne halvdelen af den enorme mængde plast, der fylder Stillehavet op. Jeg ser amerikanere hos start-up-virksomheden Zipline, der anvender droner til at levere livsvigtig medicin og blod til den store del af Rwandas befolkning, der bor langt fra sundhedsklinikker.

Dette er blot to af mange eksempler på entreprenører, som har knækket koden for, hvordan man skaber en profitabel forretningsmodel, der i sin kerne sigter på at skabe social værdi. I Danmark har vi endnu udklækket relativt få ideer, der har den type gennemslagskraft.

For at dansk iværksætteri kan leve op til dets potentiale, må vi indse, at det danske kulturelle DNA indeholder barrierer, der kan være med til at skabe et usynligt loft over sociale entreprenørers bidrag.

Vores ambitionsniveau for, hvilke problemer vi kan løse, er for lavt. Vi tænker for sjældent ud over grænserne, og vi er for bange for at fejle. Måske vi kunne lade os inspirere af mantraet i Silicon Valley: Fail fast and fail often.

krull

Vi skal forsøge at hæve ambitionsniveauet for socialt entreprenørskab. Danmark skal i højere grad danne rammen for entreprenante løsninger, der svarer på vor tids største globale udfordringer.

Dette ønske danner baggrunden for mit engagement i UN Live – Museum for the United Nations; en social start-up, som har til formål at skabe verdensomspændende engagement om en bæredygtig verden igennem ny teknologi. Projektet har stærke rødder i Danmark, men UN Live er i sandhed et globalt projekt, der vil skabe lokalt engagement for FNs værdier og arbejde blandt folk i alle dele af verden.

For hver måned at kunne aktivere flere millioner mennesker i den bæredygtige agenda, vil projektet trække på en af Danmarks kernekompetencer: UN Live vil basere sig på innovative teknologier og dermed gøre det attraktivt – ja, ligefrem naturligt – at bidrage til at opnå verdens­målene.

For at kunne forstå de komplekse problemer, skal man med egne øjne kunne se, hvilken effekt de har. UN Lives onlineplatform vil give brugere adgang til fakta­base­rede oplysninger om verdens brændpunkter igennem engagerende formater, der møder brugere, hvor de er. Det kan eksempelvis betyde, at din 15-årige datter over Snapchat kan være i direkte dialog med en jævnaldrende pige i en flygtningelejr i Jordan, imens du gennem virtual reality kan undersøge konsekvenserne af klimaforandringer på indlandsisen i Grønland.

28BUS20170925-164137-4BM-14.jpg

Projektet vil blive forankret i UN Live Building, som bliver hoved­sæde for UN Live. Museet inviterer verdens befolkning inden for og giver adgang til levende udstillinger, innovationslaboratorium og events, der fremviser de skarpeste bud på bæredygtige teknologier. Med den rette støtte fra fonde og virksomheder kan UN Live Building blive opført i København – og være med til at gøre Danmark til verdens hovedstad for bæredygtighed.

I UN Live vil vi skabe noget, der ikke er set før. Vi vil skabe noget, der får stor effekt. Fordi det er nødvendigt, såfremt vi skal få succes med verdensmålene i 2030. Mine ambitioner har derfor stadig samme karakter, som de havde for 20 år siden, da jeg indledte min rejse som entreprenør: De er høje, og de er skabt på et ønske om at gøre en global forskel.

De to dimensioner bør ligeledes være baggrunden for socialt entreprenørskab i Danmark, hvis sektoren skal leve op til sit potentiale. Danske iværksættere har forudsætningerne og evnerne til at skabe et betydningsfuldt bidrag. Med evner kommer også forpligtelsen til at tage ansvar for at finde løsninger – selv til de sværeste globale udfordringer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen