Berlingske Business
07:36Maersk Drilling indgår flerårig allianceaftale med norsk firma

Håndværkerfradrag bedre end sit rygte!

Hjemmehjælp Tusindvis af ældre mister rengøringstilskud BV.:
Foto:

Service- og håndværkerfradrag giver forbrugerne en økonomisk gulerod, der minimerer lysten til sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv arbejde

Håndværkerfradraget har levet en omtumlet tilværelse siden det så dagens lys i 2011. Syv år ind og ud af den politiske intensivafdeling med mange ændringer undervejs, og det var også kortvarigt afskaffet i 2013 og 2015 – med uheldig stop-and-go adfærd til følge. Fradraget er nu igen i centrum i slutspillet om finansloven.

Mange økonomer er enige om at hade det i befolkningen ellers ret populære håndværkerfradrag. Det er en grim ælling og et økonomisk redskab, der passer dårligt ind i værktøjskassen i den renskurede neoklassiske modelverden, hvor også fænomener som sort arbejde og gør-det-selv, er svære at sætte på formel.

Senest har de økonomiske vismænd i efterårsrapporten endnu engang anbefalet at nedlægge fradraget. Men ifølge en analyse fra Tænketanken Kraka i 2017, forbedrer et bredt service- og håndværkerfradrag skattesystemet strukturelt ved at give forbrugerne en økonomisk gulerod på de områder af hverdagen, der er mest eksponeret for sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv arbejde.

Det er man udmærket klar over på den anden side af Øresund, hvor de tilsvarende ordninger, RUT- og ROT-avdraget, har været hjørnesten i den økonomiske politik siden 2009, både under borgerlig og socialdemokratisk regering. Ifølge Skatteministeriet er de svenske ordninger ni gange så generøse som den tilsvarende danske Boligjobordning – senest i 2016 brugte man i Sverige ca. 15 mia. svenske kroner på RUT og ROT.

Men i Danmark er det en politisk kamp fra hus til hus – selvom resultaterne er gode. Rockwool Fondens Forskningsenhed har konkluderet, at det sorte arbejdes andel af BNP faldt fra 3,3 procent i 2010 til 1,6 procent i 2014, da fradraget var på sit højeste. Så ifører Rockwoolfonden sig ganske vist forskningens kyskhedsbælte og siger, at det ikke matematisk kan bevises, at faldet i sort arbejde helt eller delvis kan tilskrives håndværkerfradraget. Set fra Dansk Byggeri er der dog rigelige indicier. Hertil kommer, at vores medlemsvirksomheder ude i virkeligheden nu langt sjældnere konfronteres med ønske om arbejde uden regning.

Da talkrigen om håndværkerfradraget for et par år siden var på sit højeste, konstruerede Finansministeriet et teoretisk regnestykke, hvor kun ca. seks procent af ordningens bruttoeffekt fik lov at tælle med som nettoeffekt. Et af postulaterne var, at forbrug af håndværksydelser fortrængte andet privatforbrug – men her viser de svenske erfaringer ifølge Skatteministeriet, at den fortrængning, der sker, altovervejende sker fra sort arbejde eller gør-det-selv indenfor håndværkssektoren, og ikke mellem sektorer.

I øjeblikket går det godt i bygge- og anlægsbranchen. Derfor skal det for god ordens skyld slås fast, at hvis man abonnerede på præmissen om håndværkerfradraget som rent konjunkturredskab, så burde det formentlig udfases, selvom der fortsat er ca. 24.000 færre beskæftigede i branchen end før krisen.

Men der er brug for ro og regelmæssighed i rammevilkår for både forbrugere og virksomheder. Derfor er det godt, at regeringen med finanslovsforslaget anerkender håndværkerfradraget som vigtigt strukturelt økonomisk redskab og foreslår, det gøres permanent - men nu til gengæld kun for serviceydelser (!) Dansk Byggeri arbejder dog for, at gode politiske kræfter i den endelige finanslovsaftale sikrer, at håndværkerfradraget også fremover kommer til at omfatte håndværk…

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen