Berlingske Business
17:42

Grøn omstilling kræver finansiel omstilling

21BUSJoern-Astrup-Hansen-15.jpg
Overskrift
Bylinefoto. Blogger Jørn Astrup Hansen

Der er på Christiansborg en vis lyst til at finansiere meget store projekter – elektrificeringen af jernbanenettet og den grønne omstilling – efter cigarkasselignende principper. Det er åbenbart politisk-ideologisk bekvemt. Men det er i øvrigt ikke hensigtsmæssigt.

I mit tidligere liv besøgte jeg en dag en djærv håndværker (han kaldte sig ganske vist entreprenør), der havde ansøgt banken om en kassekredit. Nu ville jeg vide lidt om virksomhedens økonomi­styring.

»Jo,« sagde entreprenøren, »jeg klarer mig med to cigarkasser. I den ene har jeg ubetalte regninger.« »Nå,« sagde jeg, »og hvad har du så i den anden?« »I den anden,« svarede den håbefulde låntager, »har jeg cigarer.«

Oplevelsen randt mig i hu, da jeg forleden kunne læse, at Togfonden, hvis midler hidrører fra skatteindtægter fra selskaberne, der udvinder råolie i Nordsøen, har svigtende indtægter på grund af de faldende oliepriser. Togfonden, der ikke er en fond, skal finansiere en elektrificering af store dele af banestrækningerne og de såkaldte superlyntog. Hvad nu? Får vi så alligevel ikke tog til tiden? Skrider timemodellen? Samme dag kunne jeg læse, at regeringen nu vil afskaffe den såkaldte PSO-afgift (den grønne elafgift), der finansierer tilskud til vedvarende energi. Nu skal der findes en anden finansiering af »den grønne omstilling«. Det skal nok blive en spændende øvelse.

14BUSPSO-afgiften-164450.jpg

Det er pudsigt, at staten betjener sig af en form for cigarkasseøkonomi, hvorefter bestemte udgifter skal finansieres af bestemte indtægter. Hvorfor, staten anvender et så primitivt princip, er ikke til at begribe. Det kan dog næppe være hensigtsmæssigt. Måske det er politisk bekvemt, at det alt sammen sker uden om finansloven. Men er der nogen særlig logik i, at vi skal have en jernbanebro over Vejle Fjord, hvis prisen på olie stiger, medens togene skal køre gennem Vejle, hvis olieprisen falder? Kunne vi ikke lige så vel have afgjort sagen ved at slå plat eller krone eller med en tælleremse, som vi kender dem hos børn: Okker gokker gummiklokker...

Tilskud som vinden blæser

Men det er ikke bedre med PSO-afgiften, som afhænger af vind og vejr. Hav­møllerne, der modtager løvens part af PSO-afgifterne, er ved elloven sikret en fast afregningspris for el. Havmøllerne modtager fra Energinet således et tilskud, der udligner forskellen mellem den aktuelle markedspris og den fastsatte pris for vindenergi. Jo mere, det blæser, desto mere vindenergi produceres der. Jo mere, solen skinner, desto mere solenergi produceres der. Og med den megen blæst og de mange solskinstimer stiger PSO-afgiften, som skal finansiere tilskuddet til producenterne.

PSO-afgift

Der må forekomme at være betydelige stordriftsfordele forbundet med at producere vind- og solenergi. Den sidste kilowatt er væsentligt billigere at producere end den første. Blæsten og solskinstimerne leveres jo helt uden beregning. Prisen pr. kWh, og dermed også tilskuddet til producenterne, burde således være en aftagende funktion af produktionen – ikke et konstant beløb.

En fast, garanteret afregningspris for grøn energi – uafhængig af vejr og vind og af markeds­prisen for el – forekommer problematisk. For hvad er det egentlig, der investeres i? Miljøvenlig energiproduktion eller en betalingsrække garanteret af staten? Ser vi ikke konturerne af et ta’ selv-bord for investorer, der gerne vil have snabelen ned i statskassen?

Der er grund til en større påpasselighed, når der disponeres over PSO-afgiften, som skikkelige elforbrugere betaler over elregningen.

Svind i cigarkasserne

Forleden foretog trafikministeren et kasse­eftersyn i Togfonden. Ministeren blev bekræftet i det, vi længe har vidst: Fonden er ikke halvfuld, den er halvtom. Der mangler 15,5 milliarder kroner. Og for nylig kom energiministeren til den erkendelse, at en umættelig efterspørgsel efter tilskud til den grønne omstilling vil stille krav om uholdbart stigende PSO-afgifter, hvis kassen ikke skal løbe tør.

Havvindmøller

Cigarkasseøkonomi baseret på en hvile-i-sig-selv-forventning ledsages ofte af en on/off-opmærksomhed. Vi reagerer, når kassen er tom og forholder os for sent til materien. Til tilskuddene – og hvad de fører til.

Vi kender det hjemmefra. Aldrig så snart har vi købt en forsikring eller tegnet et telefonabonnement eller et medlemskab af en veldædig forening, før vi bombarderes med opfordringer til at lade regningen opkræve via Betalings­Service. Og vi ved nok hvorfor. Når regningen betales automatisk, glemmer vi at forholde os til den. Eller vi forholder os for sent til den. Når den slår ud som overtræk på kontoen.

Uholdbare tilskudsregler

At tilskudsreglerne er uholdbare, fik vi anskuelsesundervisning i tidligt i maj, da det blev nødvendigt at haste­lovgive mod den såkaldte 60/40-støtte­ordning for solscelleanlæg. Inden for de seneste par måneder var Energinet blevet bestormet med ansøgninger om etablering af solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 4.500 MW – nok til at dække Samsø. Med en kapacitet svarende til 14 gange kapaciteten på Amager­værket antoges anlæggene at ville udløse tilskud på 10-12 milliarder kroner over de næste ti år.

havmøller

Direktør Anders Ztorm, Solenergi Danmark, stod bag 80 pct. af ansøgningerne. Ztorm har kunnet drage fordel af, at afregnings­prisen for el er uændret, medens det er blevet billigere at fremstille solcelleanlæg. Men med en konstant afregningspris og faldende grænseomkostninger bliver det ikke sidste gang, nogen forsøger sig med mammutanlæg. Tilskudsreglerne trænger til et grundigt eftersyn, hvis vi skal undgå lækager i statskassen.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen