Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Gør vi vores samfund unødigt komplekst?

26BUSPix-Touren-205520.jpg
Der måtte moderne elektronik til at kåre vinderen af det yderst tætte opløb mellem Marcel Kittel (nederst) og Edvald Boasson Hagen under dette års Tour de France. Men giver det mening at udbrede denne præcision i det moderne samfund? Foto: EPA

Teknologien giver os mulighed for at måle og veje mange aspekter af det moderne samfund. Men spørgsmålet er, om vi udnytter den mulighed optimalt og hensigtsmæssigt. Ønsket om præcision har en pris.

Vi er mange, der husker syvende etape i Touren. Kittel slog Boasson Hagen med 3/10.000 sekund – viste det sig efterfølgende ved målfoto. For ikke så få år siden havde der været dømt dødt løb.

Men den moderne teknologi gør det nu muligt at finde vinderen. Og godt for det. Vi finder den rigtige vinder – og omkostningerne ved at bruge teknologien er begrænsede. Også selv om der arbejdes med en præcision og retfærdighed, som umiddelbart kan virke lidt unødvendig.

Hvorfor vælger vi at opnå den meget store præcision. Svaret er, at vi gør det, fordi vi netop gerne vil finde vinderen, når vi nu har muligheden for det. Men hånden på hjertet. Kunne vi leve med dødt løb?

Den store præcision bruges i Touren imidlertid kun, når man skal finde vinderen. Selv om der notorisk er tidsforskel mellem de enkelte ryttere i et samlet felt over målstregen – helt ned til 1/10000 – så får hele feltet samme tid. Skulle man ikke overveje at anvende teknikken med at tildele præcise tider til alle ryttere – ville det ikke være mere rigtigt?

Lisbeth

Man lader sikkert være, fordi det – uanset de teknologiske muligheder – vil skabe kompleksitet, omkostninger og måske større risiko for styrt. Samtidig føler vi som tilskuere ikke et behov for denne meget detaljerede »retfærdighed« og præcision.

Her i ferietiden med tid til at følge Touren kan man godt tænke lidt over, om vi i indretningen af vores samfund gør tingene unødigt komplekse og indviklede, fordi teknologien giver mulighed for det.

Om vi har en tendens til at ville opnå en præcision ved beslutning om regler, ydelser og betalinger, der måske i virkeligheden ikke er nødvendige. Hvis Tourens regler var bestemt af fællesskabet, ville sluttiden for alle ryttere i feltet så blive opgjort med 1/10.000 sekunds præcision – måske for at undgå kritik.

I slutningen af 1970erne arbejdede jeg i Forenede Kreditforeninger. Ny teknologi blev indført i kreditforeningen og i hele samfundet med lynets hast – printeren udskrev et lånetilbud på få sekunder i stedet for den gamle metode med IBMs skrive­maskine med kuglehoved.

Forventningen var, at vi om nogle få år ville få det papirløse samfund med en kæmpe produktivitetsgevinst pga. den teknologiske udvikling. Det holdt stik – og gudskelov for det.

Men vi har også fået noget andet. Nemlig muligheden for at beregne og konstruere systemer, love og regler med en komplek­sitet, som vi aldrig ville have vovet at tænke på tidligere.

374136763.jpg

Lad mig give et par eksempler:

1. I den offentlige administration vil en lang række ønsker til detaljering og komplicerede beregninger aldrig komme på tale, hvis vi ikke havde teknologien til at hånd­tere det. Tænk bare på skattesystemets detailrigdom og på, hvordan beregning af ydelser fra det offentlige kan være baseret på mange detaljerede informationer. 2. Tænk på ønsker og krav om statistik på dette og hint, som vi stiller. 3. Og tænk på de mange målinger af produktivitet og effektivitet, som vi foretager alle steder i samfundet – fordi vi kan.

Dette er ikke en refleksion, der kun gælder den offentlige administration. Det er bestemt også en refleksio­n, som man må gøre sig i det private erhvervsliv.

For både i det offentlige og i det private er der altid behov for at spørge, om vi i indretningen af vores »systemer« vælger at sætte grænsen det rigtige sted for, hvor langt vi vil anvende teknologien til at opnå fuld præcision, retfærdighed og statistisk information.

Bliver vi for præcise, risikerer vi at anvende den produktivitetsgevinst, som er skabt af den teknologiske udvikling, på noget – uproduktivt.

Portrait of a handsome middle aged man wearing suit and holding his classic bicycle on the shoulder

For ønsket om præcision, retfærdighed og statistisk information har omkostninger. Ofte skjulte. Vi ved det godt, når der skal udvikles nye IT-systemer. Det er de sidste ti pct. af detaljerne, der skaber problemer, omkostninger og fejl. I det private erhvervsliv er der konstant fokus på balancen mellem at gøre systemer mere præcise og detaljerede i forhold til enkelhed. Det enkle er ved at tage over.

Fordi vi ved, at en større detaljeringsgrad og sikring af indarbejdelse af alle eksisterende rutiner – også de ting, der kun anvendes få gange – også betyder:

1. At omkostningerne er større ved at bygge systemet. 2. At risikoen for fejl bliver større. 3. At det ikke mindst blive dyrere at vedligeholde – hver en efterfølgende ændring i love og regler skal indarbejdes i en mere kompleks verden. 4. Det bliver vanskeligere at integrere andre automatiske systemer. 5. Og det bliver sværere at forstå, hvis kompleksiteten er øget.

Vi burde som samfund have mere fokus på, at vi hver gang, vi skal bygge eller ændre i vore systemer, tager positiv beslutning til spørgsmålet:

1. Er det her et system, hvor vi vil anvende præcision til det yderste – helt ned til 1/10-000 i Tour-eksemplet. 2. Eller har vi at gøre med noget, hvor vi i virkeligheden kan sige: »Pyt med det« – det er godt nok med 1/100. Eller sagt med andre ord – beslutte os for, hvor millimeter­ret­færdighed og præcision er nødvendig, og hvor det er ligegyldigt.

301744505.jpg

Den enkelte læser kan afprøve tanken med følgende eksempel:

Vi risikerer, at nogen en dag får den gode ide, at vi skal gøre betaling for parkering »mere præcis og retfærdig«.

I dag er prisen de fleste steder et beløb for en bil pr. time – afhængig af tidspunktet på dagen. Lidt kompleksitet – men forståeligt for de fleste.

De senere år er der kommet særlige vilkår for elbiler. Det betyder lidt mere kompleksitet – men forståeligt for de fleste

Der er også visse steder indført beboer­licenser. Lidt kompliceret – men retfærdigt og forståeligt for de fleste.

Men skulle vi ikke, når vi nu er i gang:

1. Ændre prisen, så man i stedet betaler en pris pr. meter, bilen er lang. 2. Og mere for dieselbiler. 3. Timeprisen kunne stige progressivt inden for måneden, så prisen stiger med det samlede parkeringsomfang for den enkelte. 4. Måske med særlige regler for de enkelte bydele i København. 5. Og måske også i sidste ende indkomst­relateret.

Overdrivelse fremmer forståelsen

God refleksion og god tur i Vueltaen.

301744505.jpg

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen