Berlingske Business
14:15Nyt forslag fra S: Studerende skal kunne arbejde efter bachelor

Globaliseringen skal ikke have skylden for forandringer. Vi må være ambitiøse

20BUSDAVOS-MEETINGCHINA-121.jpg
Det kommunistiske Kinas præsident, Xi Jinping, leverede i Davos i tirsdags en glødende forsvarstale for frihandel. Foto: Ruben Sprich/Reuters

Frygten for globalisering rejser reelt et spørgsmål: Skal vi være defensive og beskytte det bestående. Eller offensive og ambitiøse, når vi skaber fremtiden.

I 2005 udgav Thomas L. Friedman bestselleren »The world is flat«. Bogen er en fortælling om globaliseringen i Det 21. Århundrede og beskriver, hvordan tilgængeligheden af ny teknologi i form af internettet og mobiltelefoner har gjort verden mindre – eller »flad«, som forfatteren udtrykker det. Thomas L. Friedman beskriver, hvordan teknologien har sat globaliseringen i højt gear og øget virksomhedernes muligheder for at få adgang til globale talenter, reducere omkostninger og afsætte varer i hele verden.

I dag er begejstringen over den »flade verden« udfordret. Er globaliseringen blevet en trussel?

Angsten for globaliseringen har i 2016 ført til en række beslutninger, der har sat globaliseringen i bakgear. Emnet var derfor et af hovedemnerne ved årsmødet i Davos i denne uge, og debatten bekræftede, at der er en stigende frygt for, at globaliseringen reducerer antallet af lokale arbejdspladser og øger immigrationen. Samtidig blev det dog tydeligt, at selv om det er populært at give globaliseringen skylden, er det en for hurtig og let konklusion.

Globalisering handler om samhandel mellem lande. Samhandel skaber normalt værdi for både køber og sælger. Desuden øger samhandel mulighederne for at udnytte verdens knappe ressourcer mere effektivt. Når Starbucks serverer kaffe i flere end 15.000 butikker i 50 lande, skaber det ikke kun værdi for kunderne, der elsker kaffe. Det skaber også værdi for landmanden i Rwanda, der dyrker kaffebønnerne. Dermed skabes indtægter og job i Rwanda og de andre 28 lande, hvor kaffebønner bedst dyrkes, og dermed reduceres behovet for immigration også.

Når globaliseringen alligevel opfattes som problematisk, skyldes det for det første en meget ulige fordeling af værdierne. Desuden har mange mennesker oplevet, at deres job »flyttes til udlandet«, eller at lønstigningen er udeblevet på grund af øget konkurrence fra udenlandsk arbejdskraft.

At globaliseringen har fået skylden og derfor er sat i bakgear er bekymrende. De fleste virksomheder er afhængige af at kunne tiltrække talenter fra hele verden og at kunne sælge varer på et globalt marked. Begrænsninger i adgangen til talenter og/eller markeder vil svække virksomhedernes konkurrenceevne og reducere antallet af arbejdspladser i hjemlandet.

Desuden står verden over for en række udfordringer. Løsninger på miljøproblemer eller bekæmpelse af terrorisme kræver globalt samarbejde. Samtidig kan globalt samarbejde øge hastigheden for udvikling af mere bæredygtige løsninger for eksempelvis transport og energi, ligesom eliminering af sygdomme som kræft kræver tæt samarbejde på tværs af landegrænser.

Davos1

Møderne i Davos har tydeliggjort, hvor mange nye muligheder vi har for at udvikle samfundet til at blive mere bedre og mere bæredygtigt. Ifølge analyserne i Davos er det teknologien og ikke globaliseringen, der udfordrer eksisterende job. Den tendens vil stige i de kommende år. Hvis vi accepterer analysen, at det er teknologien, der ændrer jobmulighederne, er der to mulige reaktioner.

Enten kan vi beslutte at undgå den teknologiske udvikling for at beskytte eksisterende job. Eller vi kan se fremskridtet som en mulighed for at skabe vækst på nye områder og dermed skabe nye job.

Vi kan være defensive og beskytte det bestående, eller vi kan være offensive og ambitiøse og tage føringen i at skabe fremtiden. I tirsdags var budskabet fra den kinesiske præsident Xi Jinping tydeligt.

Præsident Xi opfordrede lederne i Davos til ikke at søge tilbage til egen havn, når man møder nye udfordringer, men i stedet overkomme udfordringerne og finde nye havne. Det mest bemærkelsesværdige ved talen var, at det var en kinesisk præsident, der på mange måder overtog lederskabet for at drive globaliseringen videre. En rolle som siden afslutningen på Anden Verdenskrig har været drevet af USA. Kina valgte at være offensive og fylde et tomrum, som på mange måder er blevet skabt af USAs fokus på at vende tilbage til deres egen havn.

Selv om den største opmærksomhed har været rettet mod Kina, USA og Storbritannien, er jeg i løbet af ugen ofte blevet spurgt om, hvordan vi gør i Danmark.

Det er ikke bare vores kreativitet og evner til at samarbejde globalt, som interesserer. Det er også vores samfundsmodel, hvor vi tager os af de mennesker, der rammes af omstillingen. Vores udgangspunkt er med andre ord godt, og det skal vi udnytte.

Vi skal ikke blive defensive ved at give globaliseringen skylden for forandringerne og søge tilbage til vores egen havn.

Det vil være et tilbageskridt. Vi skal i stedet tage et større ansvar for at dygtiggøre alle til fremtidens muligheder, så vi kan skabe vækst og nye job ved at øge vores konkurrenceevne og samhandel med andre lander. Og vigtigst af alt skal vi udnytte de nye teknologiske muligheder til at skabe et bedre samfund til fordel for alle.

Vi skal tage et skridt frem – et fremskridt.

20BUSJim-Hagemann-Snabe-161.jpg

Probana

pernina

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen