Berlingske Business

Glem alt om BRIK-landene

Bylinefoto2011
Carsten Steno, seniorjournalist hos Berlingske Business. Foto:

Danmark har fået en handelsminister, Pia Olsen Dyhr (SF). Sådan en har vi ikke haft siden en ung lovende socialdemokrat ved navn Jens Otto Krag besad titlen i midten af 50erne. Den nye SF-minister gør, hvad hun kan for at markere regeringen og sit parti på den nye post. Herfra forsøger hun at »åbne Danmark mod verden«, og hun har gjort en kraftig forøgelse af den danske eksport til Brasilien, Rusland, Kina og Indien (BRIK) til sin mærkesag.

Eksporten til BRIK er da også steget i de snart to år, Pia Olsen Dyhr har været minister. Hun kan dog ikke alene tage æren for indsatsen. Den går især til de virksomheder, der vover pelsen på disse vanskelige markeder. Desværre for Dyhr og alle de andre, der promoverer BRIK-strategien, er der nu klare tegn på, at væksten i netop disse lande aftager. I Kina bliver væksten højest syv pct. i år – langt fra tidligere tiders tocifrede vækstrater. Indien når i bedste fald en vækst på fem pct. I Rusland og Brasilien står det endnu sløjere til. BRIK-landene begynder at mærke, at vi forbrugere i de »rige lande« ikke længere køber så meget. I de kommende år vil deres vækst blive mindre, og det er svært at se, hvilke lande der skal overtage deres rolle som lokomotiver for verdensøkonomien. Tyrkiet, Mexico, Indonesien, Nigeria og de andre »next eleven-lande« har ikke det samme potentiale, selv om de har præsteret imponerende vækstrater.

Mest sandsynligt er det, at en vækst i verdensøkonomien sættes i gang af USA, hvor et solidt opsving er på vej. Med nye energikilder som skifergas og amerikanernes uforlignelige evne til altid at finde nye forretningsmuligheder som drivkraft.

For danske virksomheder er det ikke afgørende, hvilke lande de eksporterer til. Det vigtigste er, at de tager en beslutning om at operere globalt og begynder øvelsen der, hvor der er størst udsigt til succes. Og det kan ligeså godt være i Norge som i Brasilien.

Danske virksomheder er små målt med internationale alen. Uanset, hvilke internationale markeder de opererer på, vil der altid være forretninger at gøre og markedsandele at erobre. At pådutte dem bestemte »destinationer«, hvor de bør være, er at gøre dem en bjørnetjeneste. De skal bare være der, hvor efterspørgslen på deres produkter og ydelser er.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen