Berlingske Business
17:42

Ghettoer er ikke så slemme som deres rygte

27BUS20160211-152622-2-1826.jpg
Mjølnerparken i København er et af de områder, der er på den danske ghettoliste. Foto: Emil Hougaard

Økonomi. De svageste flygtninge bliver ikke stærkere af at bo i områder med høj beskæftigelse, indkomst og uddannelsesniveau

De danske »ghettoer« er almene boligområder af en vis størrelse, hvor mange beboere har sociale ­ og/eller økonomiske udfordringer.

Men forårsager det lokale netværk og området i sig selv personernes problemer? Eller er det personer, der under alle omstændigheder har det svært, der ender med at bo i ghettoerne?

Svaret herpå er afgørende for, om problemerne kan løses ved at reducere antallet af ghettobeboere.

RB PLUS Konservative kræver flere reformer

For at komme på ghettolisten skal områdets beboere opfylde mindst tre ud af fem kriterier: Lav tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse, flertal af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, høj kriminalitet, mange lavtuddannede og lav gennemsnitlig indkomst.

Beboere i ghettoer i Danmark har i praksis lavere uddannelser og større sundhedsmæssige udfordringer end resten af den danske befolkning.

Mjølnerparken i København, Tåstrupgård i Høje Tåstrup og Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus er velkendte eksempler på ghettoområder.

Kraka har i et projekt udført for Realdania gennemgået international forskning, der har prøvet at skelne effekten af ghettoerne på beboernes præstation fra effekten af deres individuelle baggrundskarakteristika.

RB PLUS Dating skal få flygtninge i arbejde

Skandinaviske forskere finder, at de svageste flygtninge selv vælger at bo i områder med stor koncentration af ind­vandrere. Det er alene denne selvselektion, der forårsager den negative sammenhæng mellem etnisk koncentration og flygtningenes præstation i deskriptive analyser. Det er ikke områdets påvirkning af flygtningene.

Dansk forskning viser, at flygtninge placeret i de udsatte områder ikke klarer sig værre end flygtninge placeret i andre områder – men karakteristika for andre ikke-vestlige beboere har stadigvæk en betydning. Jo højere beskæftigelsen, indkomst og uddannelsesniveau er blandt disse, desto bedre præsterer flygtninge placeret i dette område.

13BUSPix1-Indslusning-13120.jpg

Amerikanske undersøgelser finder, at børn kan have gavn af at fraflytte ghettoer, især hvis fraflytning sker i tidligt i barndommen.

På kort sigt kan omplacering af børn og unge dog resultere i forringede faglige præstationer i skolen. Det tilskrives de forstyrrelser, der medfølger, når de bliver tvunget til at udskifte deres velkendte miljø og vennekreds.

STARBUCKS-MEETING/

De amerikanske undersøgelser finder, at ghettoerne hverken påvirker voksnes præstationer positivt eller negativt.

Både amerikansk og skandinavisk forskning tyder imidlertid på, at ghettoerne kan have en negativ indflydelse på beboernes kriminalitet, livsstilssygdomme og psykiske helbred.

Billede

Det giver derfor fortsat god mening at reducere antallet af beboere i ghettoer generelt. Man bør dog være opmærksom på, at området og lokale netværk ikke alene forårsager problemer. Og personerne vil i vidt omfang have problemer, uanset om de bor i en ghetto eller ej. Derudover kan nogle ghettoer med gode netværk faktisk have en gavnlig effekt på beboerne.

Områdets effekter ændrer ikke på, at beboerne i ghettoerne i gennemsnit har større sociale udfordringer end andre. Og forskningsresultaterne kan ikke anvendes som et argument mod målrettede indsatser, der forbedrer forholdene i de enkelte ghettoer, tværtimod.

Men man skal ikke forvente lige så store gevinster ved at reducere antallet af beboere i ghettoer, som rent deskriptive analyser antyder.

Billede

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen