Berlingske Business

Gav EU grønt lys til at fusionere to usunde banker?

14BUSVestjyskBank-192116.jpg
Var dygtigt lobbyarbejde af bl.a. tidligere direktør i Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank, Vagn Thorsager, medvirkende til ændringen af Bankpakke IV, som siden medførte, at de to banker kunne fusionere, spørger Tom Engsted og Johannes Raaballe. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Blev Bankpakke IV ændret, så det blev muligt at fusionere de to usunde banker, Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank, på foranledning af EU – eller skyldtes denne del af ændringerne et godt lobbyarbejde fra de to bankers side og velvillige politikere og embedsfolk?

EU-Kommissionen har indledt en undersøgelse af, om den danske stats støtte til Vestjysk Bank i foråret 2012 er forenelig med EUs statsstøtteregler.

Baggrunden for undersøgelsen er den fusion, der i foråret 2012 blev gennemført mellem Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank. En fusion, der blev økonomisk mulig gennem en ændring af Bankpakke IV. Begge banker var under den danske bankkrise kommet i store problemer, og Aarhus Lokalbank var tæt på konkurs.

Bankpakke IV fra august 2011 var et forsøg på at få sunde banker til at overtage nødlidende banker. Guleroden var direkte økonomisk støtte fra staten, herunder yderligere statslige garantier.

En klar betingelse for støtten var, at den overtagende bank var »sund«. En sådan betingelse giver god mening. Udover de konkurrenceforvridende aspekter ved at lade to nødlidende banker fusionere med statsstøtte, er det også at spille hasard med skatteydernes penge at kaste dem efter to usunde banker.

Problemet for Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank var, at ingen af de to banker kunne siges at være »sunde«, og dermed kunne Bankpakke IV ikke umiddelbart bringes i anvendelse ved en fusion. Men i foråret 2012 blev bankpakken ændret (ved aktstykke 51), så det nu blev muligt at fusionere to usunde banker med statsstøtte.

Der hersker nogen uklarhed om baggrunden for denne ændring. I en gennemgang af rapporten om årsagerne til finanskrisen i Danmark (»Rangvid-rapporten«) i fagtidsskriftet Finans/Invest i december 2013, undrede vi os over rapportens beskrivelse af Bankpakke IV, og vi problematiserede anvendelsen af bankpakken til at fusionere de to usunde banker.

I et svar på vores gennemgang forklarede Jesper Rangvid i Finans/Invest i februar 2014, at ændringen af Bankpakke IV skyldtes et krav fra EU. Efter Rangvids forklaring krævede EU, at ved fusion skal »mindst et af de involverede pengeinstitutter [være] nødlidende eller forventeligt nødlidende«.

I modstrid med EUs regler?

Hvis denne forklaring er korrekt, er det ganske bemærkelsesværdigt. Gav EU virkelig carte blanche til, at også to usunde banker ved fusion kunne få statslige garantier? Gav EU måske ligefrem et retskrav på statsstøtte?

Ændringen indebærer, at fra at kræve en sund overtagende bank kræver man nu i stedet mindst én usund bank for at kunne give statsstøtte. Der er en verden til forskel på de to krav, og det er svært at give en rationel begrundelse for ændringen, med mindre man nu også ønsker at kunne fusionere to (eller flere) usunde banker. Rangvid oplyser da heller ikke, hvad baggrunden var for EUs krav.

Vores gæt er, at EU blot ville sikre, at man ikke gav statsstøtte til to sunde banker ved fusion. Men at hensigten fra EUs side skulle være at give statsstøtte ved fusion af to usunde banker, har vi svært ved at tro på.

Måske er det det, der er baggrunden for EU-Kommissionens nye undersøgelse? Er EU-Kommissionen blevet opmærksom på, at den ændrede Bankpakke IV blev brugt til at fusionere to usunde banker, i modstrid med de oprindelige intentioner bag bankpakken og EUs intentioner, og måske ligefrem i modstrid med EUs regler?

Foregående bankpakke var i vejen

Støtte til vores fortolkning af forløbet kan findes i et meget åbenhjertigt interview, som bestyrelsesformand i Vestjysk Bank og tidligere direktør i Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank, Vagn Thorsager, gav til FinansWatch 26. november 2014.

I interviewet forklarer Thorsager, at han og Carsten Andersen (daværende bestyrelsesformand i Aarhus Lokalbank) omkring årsskiftet 2011/12 blev klar over, at man i Aarhus Lokalbank var tvunget til at finde en fusionspartner, hvis banken skulle overleve, og at de overvejede, om de kunne bruge Bankpakke IV i den anledning.

Men problemet var, forklarer Thorsager, bankpakkens krav om, at den overtagende bank skulle være »sund«, »at det direkte var en sund bank, der overtog en usund bank, kunne man ikke sige«. Løsningen blev ændringen af bankpakken i foråret 2012:

»Samtidig fik vi med aktstykke 51 løst vores umiddelbare problem med Bankpakke IV, så det ikke længere skulle være en sund bank, der overtog en mindre sund bank. I stedet kom det til at hedde, at man kan lade to institutioner fusionere, hvis Finanstilsynet vurderer fusionen som levedygtig«.

Thorsager er her tæt på at sige, at ændringen af Bankpakke IV skete på direkte foranledning af ham og Carsten Andersen. Det klare indtryk, man efterlades med ved læsningen af interviewet med Thorsager, er, at den centrale ændring til »mindst ét nødlidende pengeinstitut« for at kunne få statsstøtte til fusion, ikke kom direkte fra EU, men på foranledning af Thorsager og Andersen.

Er godt lobbyarbejde forklaringen?

Hvis denne fortolkning er korrekt, er Jesper Rangvids forklaring i Finans/Invest i februar 2014 problematisk – ikke mindst, da den givetvis afspejler den bagvedliggende politiske og ministerielle forklaring.

At EU nu tager sagen op, kan muligvis skyldes, at man i EU er blevet opmærksom på, at ændringen af Bankpakke IV blev brugt til – i ly af det almindelige kaos, der herskede i kølvandet på finanskrisen – at fusionere to usunde pengeinstitutter.

Man kan afslutningsvis spørge, hvorfor man var så forhippet på at fusionere Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank i foråret 2012? Begge banker var i store problemer, og andre danske banker lod man gå ned. Vagn Thorsager og Carsten Andersen udførte givetvis godt og gedigent lobbyarbejde. Og det må ikke glemmes, at staten havde mange penge i klemme i de to banker i form af aktier, hybrid kernekapital og garantier. Men anvendelsen af Bankpakke IV til fusionen brød med de hidtidige offentlige erklæringer om, at bankpakker skulle være til gavn for brede dele af sektoren.

Hovedspørgsmålet er: Skete ændringen af Bankpakke IV, så det blev muligt at fusionere to usunde banker, på foranledning af EU – eller skyldtes denne del af ændringerne et godt lobbyarbejde fra de to bankers side i kombination med velvillige politikere og embedsfolk?

Man må håbe, at EU-Kommissionens undersøgelse giver svar på det spørgsmål.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen