Berlingske Business

Fremtidens internet bør testes i København

5g
København bør være testby for fremtidens internet. Det kræver nye og billigere aftaler for udlejning af positioner til antenner og mobilmaster. Foto:

Nyt internet med 5G er afgørende for at skabe vækst og arbejdspladser.

I 90erne var internettet en sjældenhed, i 00erne en del af hverdagen og i slutningen af 10erne en fundamental forudsætning for at skabe en by med vækst og arbejdspladser.

Heldigvis har København nu og her en unik chance for at iklæde sig den teknologiske førertrøje. Det kan vi gøre ved at blive testby for det helt nye 5G-netværk. I dag er det langt mere end bare mobiltelefoner og computere, som er koblet på Internettet: Ure, biler, højtalere, varmesystemer er online – for bare at nævne nogle få ting i vores hjem. Og med udviklingen af de såkaldte Smart Cities følger det offentlige rum også med: skraldespande, lygtepæle, kloakker med mere.

Internettet er blevet en så central del af det moderne liv og arbejdsliv, at vi ret basalt er nødt til at udvide vores netværk, hvis vi skal udvikle os som by.

København skal satse på at levere digital service og digitale velfærdsløsninger af højeste klasse. Hvis de ambitioner skal indfries, kræves der et løft af byens digitale infrastruktur.

DEL CITAT

Det er en erkendelse som også Københavns Erhvervstaskforce er kommet frem til: København skal satse på at levere digital service og digitale velfærdsløsninger af højeste klasse. Hvis de ambitioner skal indfries, kræves der et løft af byens digitale infrastruktur.

5G-netværket er fremtidens internet. Det er 100 gange hurtigere, end vi kender det i dag, og det kan rumme fremtidens nye teknologiske løsninger, som virksomhederne kan bruge til at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser.

5G-netværket kan kun udbygges, hvis vi ændrer de nuværende rammer for opsætning af antenner og celler i masterne og på private og offentlige bygninger/ejendomme. 5G vil kræve nye samarbejdsformer mellem teleselskaberne og kommunerne, ligesom antallet af positioner, hvor der vil skulle sidde mobiludstyr, vil stige.

Det er praktiske foranstaltninger, som vi sagtens kan løse, hvis der er politisk vilje. Derfor foreslår Venstre og Konservative på Rådhuset, at Københavns Kommune undersøger, hvordan kommunen kan ændre beregningen af den markedsbestemte leje for placering af telemaster og antenner på kommunale ejendomme – med det formål at fremme investeringer i den digitale infrastruktur.

Intet er sket

Tilbage i 2016 blev der indgået en hensigtserklæring med telebranchen om at udbyde de bedste og billigste rammer for en effektiv digital infrastruktur i København til gavn for borgere, erhvervsliv, turister og det offentlige. Men der er endnu ikke sket noget på den front.

Derfor er det nu på tide at handle. Så sent som i forrige uge lagde de nordiske stats- og regeringschefer tryk på 5G-udrulningen i en fælleserklæring. Andre nordeuropæiske hovedstæder – Stockholm, Helsinki og Tallinn – har planer om at påbegynde udrulning af 5G-netværk allerede i 2018. Skulle vi ikke se at få Danmark – og København – i førersædet?

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, og Jakob Næsager, er gruppeformand for Konservative på Københavns Rådhus.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen