Berlingske Business

Fremtidens arbejdsmarked skabes sammen med robotter

13BUSJAPAN-ROBOT-EXHIBITION.jpg
Robotteknologien stormer frem, og joboptimismen afløser gradvis pessimismen. Foto: EPA

Teknologi. Mennesker tør drømme stort – det kan maskiner ikke finde ud af.

Med jævne mellemrum bliver medielandskabet invaderet af skræmmehistorier om teknologier, der tager vores job eller overhaler os indenom. F.eks. tog Elon Musk for nylig en tur i mediemøllen med en udtalelse om, at en tredje verdenskrig kommer til at handle om kunstig intelligens. Men der er faktisk ikke noget, der tyder på, at frygten bygger på fakta – i hvert fald ikke i Danmark.

En ny undersøgelse fra juni foretaget af analyseinstituttet Epinion viser nemlig, at kun 13 pct. af danskerne frygter at blive arbejdsløse som følge af den teknologiske udvikling, hvilket er et fald på fem procentpoint i forhold til en lignende undersøgelse fra sidste år.

Hele 63 pct. af danskerne føler, at vi er i stand til at følge med udviklingen. Samtidig ser vi en blomstrende økonomi i Danmark, hvor flere virksomheder melder om vækst, og hvor nye teknologier som kunstig intelligens kan blive en central brik for at fortsætte vækstkurven.

Også verdens største analyseinstitut inden for teknologi, Gartner, har meldt sine 2020-forudsigelser ud, hvor det netop fremhæves, at kunstig intelligens skaber væsentligt flere nye job, end den eliminerer. Helt præcist elimineres 1,8 millioner job, hvor produktion bliver hårdest ramt, men på tværs af flere brancher skabes over 2,3 millioner nye job.

Og de er skabt primært igennem kognitiv augmentation – altså, en kombination af menneskeintelligens og kunstig intelligens, hvor de to komplementerer hinanden.

13BUSSide13-datasikkerhed-1.jpg

En af de brancher, hvor teknologien lige nu forandrer kundeoplevelsen og skaber øget vækst, er inden for detailhandel. Her er robotter på vej til at blive en del af købsoplevelsen og vil hjælpe os med en mere effektiv købsproces. Det betyder, at vi inden længe vil blive budt velkommen af en robot, når vi er ude at shoppe. Leder man eksempelvis efter et par sko, eller ønsker man lidt inspiration til sin tøjstil, kan man spørge robotten, som hurtigt vil foreslå den helt rigtige skjorte og vise dig, hvor den hænger i butikken.

Betyder det, at robotten så vil erstatte butiksassistenten? Næppe. Resultaterne fra en test i en dansk detailkæde har nemlig vist, at antallet af kundebesøg steg med hele 48 pct. og salgskonverteringen med 23 pct. i forhold til samme tidsrum året før. Butiks­assistenterne fik travlt, fordi robotten skabte en underholdende interaktion, hvilket gav kunderne lyst til at blive længere tid i butikken.

Et andet eksempel på en branche, som oplever kraftig vækst gennem implementeringen af ny teknologi, er mediebranchen.

Her har medieinvesteringsgruppen GroupM oplevet en imponerende vækst på 63 pct. i år i Danmark. Dette kommer efter flere års investeringer i nye teknologiske værktøjer som bl.a. anvendelse af IBMs supercomputer Watson i medieplanlægning og eksekvering. I stedet for at bruge flere timer på at analysere en kampagne, hvor der tages hensyn til over 100 variabler, kan det nu gøres på en time.

Ud over en hurtigere analyse har Watson også bidraget med nye indsigter. Det betyder, samspillet mellem IBM Watson og GroupMs analytikere kan nedsætte rutine­arbejde og frigøre medarbejdere til at blive mere produktive og kreative ved at gøre, hvad de er bedst til.

24BUSopinion-113115.jpg

Eksemplerne illustrerer, at »maskinerne« i dag ikke fjerner arbejdspladser, men i stedet skaber efterspørgsel på arbejdskraft, der forstår, hvordan man kan sætte »strøm« til data med intelligent teknologi.

Samarbejdet mellem mennesker og maskiner er nemlig lige netop dét – et samarbejde, hvor vi benytter os af hinandens styrker. Menneskelig intuition med maskinens uendelige beregningskapacitet. Menneskets strategiske sans med maskinens eksekveringsmuligheder. Menneskets erfaring med maskinens hukommelse. Menneskets passion med maskinens objektivitet.

Vi mennesker tør drømme og tænke stort – og det kan maskinerne ikke. Derfor ser jeg også lyst på frem­tiden i Danmark. Uanset hvor mange skræmmehistorier medierne bringer, er der masser af tegn på, at vi i samarbejde med maskinerne kan skabe et både økonomisk og socialt bæredygtigt Danmark.

Maskinerne vil ikke dehumanisere vores verden, men i stedet hjælpe os med at finde nye perspektiver, som vi mennesker kan have overset – vi er jo trods alt bare mennesker.

USA MAKER FAIRE BAY AREA 2016

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen