Berlingske Business

Fra ideal til virkelighed: Flere kvinder på toppen kræver en direktør i hjemmet

15BUS110810438-123525-874.jpg
Et godt familieliv har brug for en primær tovholder – på samme måde som en virk­somhed, skriver Diana Lindegaard. Illustration: Iris

Karriere. Bygger idealet om ligestilling både på hjemmefronten og i lederstillingerne på en illusion?

Der går en børnehave forbi mit vindue. Jeg har netop har læst indlægget i Berlingske 7. marts: »Pernille alene på toppen: Hvor bliver de andre kvinder af?«

Jeg ser fremtiden for mig: At de børn, drenge som piger, der nu går i børnehave, måske vil være den første generation, der opnår reel ligestilling i forhold til at håndtere både familieopgaver og nå pladserne i virksomhedernes øverste ledelseslag.

fdasdfsa423421fdasf

I sit indlæg gør Jens M. Howitz (JMH) rede for de forstemmende statistiske realiteter i forhold til kvinder i topledelse. Realiteter, der er langt fra de idealer, som både ­virksomheder og samfund tragter efter, eftersom kvinder – ikke overraskende – ­tilfører målbar værdi som ledere.

Tilmed en anden værdi end mænd typisk gør. Blandede ledelseslag bidrager med volumen på bundlinjen, bl.a. fordi »kvinder er bedre til at tiltrække toptalent, forbedre fokus på kunderne og deres behov, ligesom medarbejdertilfredsheden også er bedre«.

Kvinder og mænd besidder generelt set samme evner, når det kommer til de mere hårde boglige og faglige kompetencer. Ellers ville der formentlig ikke være denne undren over, hvorfor flere kvinder reelt ikke når til tops. Grundmaterialet er så at sige ens.

..

Det er ikke så sensationelt, at kvinder har øje for netop såkaldt bløde værdier som for eksempel behov og trivsel. Det er kulturelt og historisk betinget. Måske også biologisk – det vil jeg lade andre om at vurdere.

Netop med behov som omdrejningspunkt er det heller ikke overraskende, at kvinder er mere bundet til hjem og familie end mænd typisk er. De har nemlig øje for de behov, der er, og som skal plejes, hvis der skal skabes trivsel på hjemmebanen.

Historisk set – og måske generaliserende – har mandlige topledere typisk haft en familiebærende partner på hjemmebanen. Deltid eller mindre krævende stillinger har for disse partnere tidligere været et naturligt valg for en periode.

01BBMKaren-Br-dsgaard3-1108.jpg

Det har fungeret med en aftalt rolle­fordeling, men i ligestillingens hellige navn ønsker vi nu naturligvis ikke at sende mændene hjem til kødgryderne og lave en omvendt uligestilling.

Problemet er, at vi tror, at vores ideal er inden for reel rækkevidde. Men måske bygger vi idealet på en idé, der ikke fungerer i virkeligheden: At begge forældre både kan og skal dyrke superkarrieren – samtidigt? Og ikke mindst samtidig med at der ligger et kæmpe ansvar i familielivet?

I min praksis taler jeg ofte med forældrepar, der har en evindelig diskussion om familieforpligtelser kontra karriere. Og det gælder både familier med og uden ledelsesposter. For et godt familieliv kræver ikke bare en deling af forpligtelser, som det så ofte fremføres. Det kræver en primær tovholder på samme måde, som en virk­somhed gør. En administrerende direktør der har det endelige ansvar for den daglige drift. Forhåbentlig med den anden forælder i umiddelbar nærhed – hvilket dog ikke altid er muligt, hvis den anden forælder samtidig er topleder i en virksomhed. Alle skilsmisseforældre er her for nemheds skyld taget ud af ligningen.

17BUSPIX-HENRIETTE-FENGER-1.jpg

Netop med det ligeligt fordelte ansvar bliver tovtrækkeriet om praktiske gøremål og omsorg krydret med permanent dårlig samvittighed uendeligt, og børnene oplever at føle sig som en byrde frem for et tilvalg. Samlet set giver det næringsrig grobund for stress hos både børn og forældre.

JMH anfører, at det endnu ikke er socialt accepteret, at mænd bremser op i forbindelse med familielivet på samme måde, som kvinder ofte gør/har gjort. Gad vide, om det egentlig er korrekt? Måske er det nærmere i den enkelte mands selvbillede, at det ikke er acceptabelt? I så fald er det igen et historisk kulturelt mandeselvbillede, der står i vejen for flere kvinder i toppen.

Men kan kvinder skyde skylden på mændene for, at de ikke selv når til tops? Næppe. JMH skriver da også, at kvinderne »i højere grad skal besidde modet til at komme ud af deres komfortzone, hvis de vil helt til tops«. Ja, netop, hvis de vil.

For er der reelt tale om, at kvinder ikke vil slippe direktøransvaret på hjemmebanen, hvis der ikke står en kompetent afløser, der med glæde og ansvarlighed griber chancen for at være primær omsorgsperson i familien?

605291261.jpg

Netop kvinders fokus på andres behov betyder formentlig, at den måske allervigtigste post i en mors liv ikke bare kan svinge ud i intetheden, uden at der er en tryg og tillidsvækkende person, der griber bolden i det hvirvlende univers, som familielivet er.

Med børn i huset er der en genera­tions­lang serie af behov, der både skal ses og passes. Det er ikke kun et spørgsmål om at dele praktiske opgaver. Der skal naturligvis være samarbejde, hvis ellers der er to forældre i hjemmet til at samarbejde.

Men der er kun ro og trivsel, hvis dette samarbejde ikke er kilde til evig uenighed. Og kun på en base af trivsel derhjemme kan vi være gode forældre og gode ledere, så meget desto mere gode topledere.

Måske skal den erkendelse til, for at poderne i den lille børnehaveflok får idealet om ligestilling – inklusive flere kvindelige topledere – og virkeligheden til at mødes.

ieka

Artiklen fortsætter under billedet
15BUSPIX-DIANA-LINDEGAARD-1.jpg
Diana Lindegaard, cand.jur., ledelsescoach og talentudvikler.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen