Berlingske Business
17:40På gensyn i morgen

Fra elværksbestyrere til elkonger

22BUSPix-El-183443.jpg
Selv om elværkerne reelt er forbrugerejede, har elværksbestyrerne reelt opbygget små kongeriger, hvor de regerer over millionerne. Foto: Iris

Finans på vrangen. Elselskaberne havde i 2004-2005 held til unddrage elforbrugerne 60 mia. kroner. Danmarkshistoriens største togrøveri, som Svend Auken kaldte forløbet.

Over sommeren er vi blevet underholdt med farverige beretninger om konger. Snart er det elkonger, snart er det kvotekonger. Dagens emne er elkongerne. Det er elværksbestyrere, som i ly af et monopol har udviklet forsyningsselskaberne til små kongeriger.

Elkongerne – direktørerne i de lokale elselskaber – bestyrer de enorme formuer, der blev frigivet med energiforliget i 2004 og salget af de regionale kraftværksselskaber til DONG. Indtil 2004 var elselskabernes egenkapital båndlagt: Den skulle blive i selskaberne eller gå tilbage til elforbrugerne. Mod at afstå det overordnede transmissionsnet til staten (Energinet) fik selskaberne i 2004 frigivet 20 mia. kroner af den båndlagte kapital. Og i 2005 fik elselskaberne 40 mia. kroner for salget af kraftværkerne, som forbrugerne havde finansieret over elregningen. Nu indgik også de 40 mia. kroner i elselskabernes frie egenkapital.

01BUSEnergi-brunkulprotest-.jpg

Staten opfatter elforbrugerne som skattesubjekter. Når den typiske elforbruger betaler en krone for el, går 69 øre til staten som betaling for afgifter og moms. Elselskaberne beholder 19 øre som betaling for net- og transmissionsydelser (transport), mens betaling for energien udgør blot 12 øre af den samlede regning.

Der er en uhellig alliance mellem staten og elselskaberne. Generøst overlod politikerne det til selskabernes ledelser at disponere over 60 mia. kroner af kundernes penge. Myndighederne har været med til at give elselskaberne en oplevelse af, at de er selvejende institutioner.

Elselskaberne, der sædvanligvis er forbrugerejede, er organiseret som andelsselskaber. Medlemmerne (forbrugerne) har én stemme pr. hoved – efter omstændighederne pr. elmåler. Selskaberne har hundredtusinder af medlemmer, og det enkelte medlem er således uden reel mulighed for at øve indflydelse.

BM Byline Peter Suppli Benson

Hvor mange elforbrugere ved mon, at de er medlemmer af elselskabet? Elselskaberne er karikaturer af andelsselskaber; begrebet »fri egenkapital« er ikke forenelig med andelstanken.

Sædvanligvis er det bestyrelsen, der ansætter direktøren; i elselskaberne er det ofte omvendt. Bestyrelsen på sin side har forskanset sig bag en hær af repræsentanter, der – som hofdamerne i eventyret Svine­drengen – har til opgave at danne kreds, så ingen kan se, hvad elkongerne har gang i. I repræsentantskabet finder vi the usual suspects – Tordenskjolds soldater og lokale politikere med en stærk fornemmelse for andre folks penge.

El-kongens løn er tordnet i vejret El-konge tager familien med

Politikernes velvilje har gjort det muligt for elkongerne at formøble et tocifret milliardbeløb på håbløse, men eksotiske, investeringer. Men kritikken af de »kommercielle« investeringer har ikke været forgæves. For nylig fyrede Ewii (tidligere Trefor) både direktøren og formanden. Ewii, der forsyner Trekantområdet med el, skal have en ny strategi: Sponsor­kontrakterne med OB (en fynsk boldklub) og Royal Arena (en multihal på Amager) vil blive bragt til ophør.

Det er symptombehandling, når der argumenteres for at udskille de »kommercielle« aktiviteter fra driften af det lokale elnet, som selskaberne har monopol på. Det ville blot betyde, at selskaberne overgik fra dobbelt bogholderi til flerdimensionalt bogholderi. Driftsfremmede aktiviteter bør sælges fra. Herefter kan den frie egenkapital omsættes i en reduktion af nettarifferne.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen