Berlingske Business

Forskning skal være god for at være relevant

22BUS119956807-114022-468.jpg
Universiteter kan og bør gøre mere for at bistå med formidling af forskningsresultater, mener skribenterne bag dette debatindlæg. Foto: Iris

Der er meget debat om relevansen af uni­ver­siteternes forskning. Men det nytter ikke at være rele­vant, hvis man ikke er god. Og det tager tid at levere godt.

Af Marie Louise Mors, professor, CBS Keld Laursen, professor, CBS og Gabriel R.G. Benito, professor, BI Norwegian Business School i Oslo

Handelshøjskoler uddanner mange af landets fremtidige ledere og er bl.a. af den grund vigtige uddannelsesinstitutioner. Hvad angår forskningen på disse institutioner – som for eksempel CBS i Danmark eller BI i Norge – går debatten om »relevant forskning» imidlertid højt, men diskussionen er efter vores opfattelse ofte for generel.

Forventningen er, at forskningen skal lede til praktiske anbefalinger og klare løsninger på problemstillinger i erhvervslivet. Dette beskrives ofte som relevant forskning.

Relevans er vigtig, men debatten fremstår som rodet og til tider uden fokus. Hoved­indtrykket er, at forskningen i de akade­miske miljøer har meget lidt med virkelig­heden at gøre. Meget ofte konkluderes det derfor, at forskningen ikke er relevant.

Vi er enige med Carlsbergfondets formand, professor Flemming Besenbacher, i, at investeringerne i forskning på længere sigt vil give større afkast, når virksomheder og samfundet tænkes mere generelt ind i forskningen.

Novo-forskere

Vi mener også, at forskningsformidling er en vigtig aktivitet. Men vores pointe her er, at for at være relevant må forskningen også nødvendigvis være af høj kvalitet.

Udfordringerne ligger i synet på både hvad forskning er, og hvad der er god (og dermed potentielt relevant) forskning.

Forskning er ikke konsulentbistand eller andet professionelt rådgivningsarbejde. Konsulenter kan bidrage til at afdække, udforske og løse problemer for bestemte klienter. De gør det med udgangspunkt i etableret viden i de aktuelle fag.

Virkeligt gode konsulenter kombinerer veletableret viden inden for faget med egen erfaringsbaseret indsigt. Den type indsigt er vigtig og værdifuld for konsulenten og for klienten, men den er ofte svær at generalisere eller efterprøve.

Forskere udvikler viden. De fokuserer på det, vi ikke allerede ved, og prøver at udvikle en ny forståelse og nye svar. God forskning udfordrer den eksisterende viden og gør det ved at anvende velfunderet teori og metode. Det kræver god oversigt over eksisterende viden og evne til at videre­udvikle den viden både teoretisk og empirisk. Ny viden er i sin natur tentativ. Den må efterprøves og videreudvikles, men kan aldrig bevises helt.

Forskere bygger på hinandens viden. Det er derfor essentielt, at viden gøres tilgængelig og kommunikeres. Den vigtigste måde at gøre det på er gennem publicering i akademiske tidsskrifter.

06BUSPatienter-i-USA-sagsoe.jpg

Jo højere kvalitet forskningen har, desto mere sandsynligt er det, at den bliver publiceret i de bedste internationale tidsskrifter. Med en voksende global konkurrence om de bedste forskere mærker vores institutioner også et øget fokus på international publicering.

Publicering er nødvendig for forskere for at opretholde akademisk troværdighed og for at være attraktiv på arbejdsmarkedet. Akademiske arbejdsmarkeder er blevet mere internationale. Mange tager deres uddannelse ét sted, men rejser til et andet for at arbejde og gøre karriere. Det er positivt, fordi der deles nye perspektiver, metoder og færdigheder ud over lande­grænser.

Der ligger altid en ekstraordinær indsats bag artikler i de bedste tidsskrifter. Det gælder alle fag og selvfølgelig også inden for økonomi, organisation, strategi og ledelse. Det er ikke nok at have en original idé. Forskeren må gøre det klart, hvorfor ideen er vigtig, og hvordan ideen giver os ny og værdifuld indsigt.

Vejen frem til publicering er lang. Forskning tager tid. Når man endelig har et første udkast til en artikel, fortsætter processen med kommentarer og indspil fra kolleger ofte ved præsentationer på seminarer og kon­ferencer. Og når en artikel bliver sendt til et tidsskrift, granskes arbejdet af meget kritiske fagfæller. Det leder ofte til indsamling af yderligere data, flere statistiske analyser og måske til udvikling af teorien. Disse processer tager tid – ofte flere år.

29BUS20170828-155435-3BM-16.jpg

God forskning er relevant, netop fordi den tilstræber at være objektiv og robust, og fordi den har klaret sig gennem en svær udvælgelsesproces med kritiske tilbage­meldinger. Den sørger for, at man ikke drager hurtige, nemme eller fejlagtige konklusioner fra en tilfældig korrelation i et stort datasæt. Eller at beskrivelser af enkeltstående situationer og hændelser fejlagtig bliver generaliseret.

Hvis forskningen i disse tidsskrifter er så relevant, som vi påstår, hvorfor hører vi så ikke mere om den?

Måske fordi populær formidling ikke er det, forskere er bedst til, men også fordi mange ikke afsætter tid til at »oversætte« forskningsartikler. Som akademisk ansatte på universiteter og højskoler forholder vi os ikke alene til kravet om at udføre god forskning. Vi skal også levere god under­visning, og de administrative gøremål er ikke blevet færre.

At »oversætte« forskningsresultater for et bredere publikum giver ingen direkte belønning for den enkelte forsker. Yngre forskere, som ofte laver den nyeste, mest opdaterede og mest interessante forskning, har få incitamenter. De har et stort pres på sig for at publicere akademiske artikler for at opnå fast ansættelse og for at blive forfremmet. Her ser vi et reelt problem.

Forskere kan blive meget bedre til at involvere sig i den offentlige debat, når de faktisk har publiceret god forskning, men institutionerne kan og bør også gøre mere for at bistå med formidling.

Faren ved at kræve mere såkaldt »relevant« forskning er, at det leder til forkerte incitamenter og uhensigtsmæssig forbrug af ressourcer og i værste fald til uholdbare resultater og konklusioner, netop fordi de er baseret på dårlig forskning.

Den type forskning er hverken relevant eller nyttig. Følg i stedet Besenbachers anbefaling og giv den enkelte forsker et ansvar for at tænke sin forskning ind i en større sammenhæng.

Men sats på kvalitetsforskning, dvs. den der har størst chance for at blive publiceret i de bedste internationale tidsskrifter. Det er en nødvendig betingelse for, at forskningen kan komme samfundet til gavn, og det inkluderer selvfølgelig også aktørerne i erhvervslivet.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen