Berlingske Business

Forfængelighedens bål

pix-claus
Claus Skovhus. Foto:

Hvad har Matas, Danske Andelskassers Bank og Neurosearch til fælles? Intet. Og så alligevel. De er børsnoterede virksomheder, der har givet forkerte oplysninger til markedet.

De urigtige oplysninger har ikke samme karakter og betydning, men formålet er det samme. Det hele skal se lidt pænere ud, end det er. Lad os tage dem en for en.

I begyndelsen af juli skrev denne avis, at finanshusene bag børsintroduktionen af Matas-aktier havde gennemført støtteopkøb for at undgå, at kursen på aktierne dykkede ned under udbudskursen på 115. Det er ikke ulovligt. Støtteopkøbene var små, men nok til at stabilisere kursen. Det kan derimod undre, at hovedaktionæren CVC Capital 8. juli afviste, at støtteværktøjerne var taget i brug. Det giver slet ikke mening, sagde CVC til Børsen. I sidste uge fortalte Morgan Stanley så, at der var gennemført støtteopkøb i Matas i perioden 3. til 5. juli.

I sidste uge kom det også frem, at Neurosearch er blevet tiltalt for at udsende en fejlagtig meddelelse i februar 2010. Den fik kursen på selskabets aktier til at stige fra kurs 85 til 210. Tre måneder senere måtte Neuro-search fortælle, at oplysningerne i meddelelsen var forkerte.

I mellemtiden nåede en række ledende medarbejdere at sælge aktier med milliongevinst. Gevinsten er dog af en størrelse, som næppe kan have dannet grundlag for en ulovlig handling.

I slutningen af sidste uge krøb også ledelsen i Danske Andelskassers Bank til korset og erkendte, at banken i 2011 ulovligt lod kunder i banken låne penge til køb af aktier i banken i forbindelse med børsintroduktionen.

Man kan spørge, hvad der driver virksomheder til at tale usandt og dermed manipulere børsmarkedet, når den personlige vinding er temmelig begrænset? Der er formentlig kun ét svar: Man vil være eller fremstå som en succes.

Det er måske klicheagtigt med en reference til »Forfængelighedens bål« af Tom Wolfe, men ærlig talt, hvem vil ikke være en succes, og har man det ikke, kan man jo altid prøve med lidt vinduespynt. Eksemplerne viser dog, at man før eller siden bliver brændt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen