Berlingske Business

Først ydmyget, så yndling

Ditlev Engel
Tegning: Bob Katzenelson

Konkurstruslen er løftet bort fra Vestas. Aktien er eksploderet med et kursløft på over 15 mia. kr. – helt uden konkrete nyheder fra Vestas. Trods euforien kan formanden insistere på et stilskifte, og hvad så i grunden med Ditlev Engel?

For søren, hvor der blev gået til den lyserøde rosé-vin både i det liberale Skagen og det kulturradikale Tisvildeleje i de forgangne, højferiestemte uger. Der blev storsippet. I takt med at Vestas-aktien fortsatte sit soloridt op, steg stemningen, og der røg mere og mere rosé-vin indenbords hos feriefolket.

Det er nok en forhastet konklusion alene at måle forbrugerstemningen i Skagen og Tisvildeleje på udviklingen i Vestas-aktien. Men der er næppe nogen anden dansk aktie, der har et så kraftigt tag i den risikovillige del af de danske aktieinvestorer som netop den volatile og vildt springende Vestas-aktie.

Investorer som er hoppet på Vestas-aktien, da den var helt i bund, med eksempelvis en investering på 25.000 kr. eller 250.000 kroner, står i dag med henholdsvis 100.000 kr. eller mere end en million kroner i hånden, hvis de vælger at inkassere gevinsten. En firdobling af aktiekursen på blot ét år – det er da en rigtig god rosé-vin værd.

Så hvad sker der i Vestas? Er Vestas ude af krisen? Har Vestas-topchefen Ditlev Engel fået overbevist den amerikanske præsident Barack Obama om, at vindenergi er fremtiden, eller er skeptikere som Claes Kastholm Hansen pludselig blevet vindmøllefreaks?

Næh, næppe nogen af delene. Vestas-aktien kører på ryggen af et underskud for hele 2012 på 7,5 mia. kr. og et underskud i første kvartal 2013 på 1,2 mia. kr. Fortsat usikkerhed om det amerikanske marked, fortsat usikkerhed om den ventede aftale med den japanske Mitsubishi-koncern, fortsat kritik af vindmøllerne generelt, ja vel også fortsat usikkerhed om ledelsen i Vestas. Så fortsat betydelig usikkerhed i det hele taget.

Dog var der optimistiske toner at spore i forårets kvartalsregnskab, bl.a. med forventninger om et positivt cash-flow for hele 2013 samt en stadig stigende serviceforretning. Samtidig med at frygten for en kapitaludvidelse nu endegyldigt må være afblæst. Men altså, samlet set ikke voldsomt meget for aktiefolket at basere den voldsomme optimisme i.

Den måske mest afgørende ændring for Vestas i dag sammenlignet med for et år siden er utvivlsomt, at konkursspøgelset i virksomheden er jaget på flugt. Og skal man sætte tal på dette stemningsskifte, kan det gøres op til den nette sum af pænt over 15 mia. kr. – forskellen på børsværdien i dag og for et år siden.

Nuvel, for de investorer, der hoppede på Vestas-aktien i de glade dage, hvor aktiekursen simrede rundt i intervallet 600-700 kr. – det gjorde den i 2007-2008 – er der endnu plads til begejstring.

Pointen er velsagtens, at en aktiekurs på Vestas på disse 600-700 kr. var oppustet og uden hold i virkelighedens verden, mens kursen på Vestas i eftersommeren 2012 på blot 25 kr. på samme måde var spekuleret ned i et niveau, der heller ikke matchede virkeligheden. Men hvor Vestas-aktien skal ligge derimellem er et åbent spørgsmål.

Bekræfter Vestas i de kommende kvartalsregnskaber den positive udvikling, kan aktien sagtens fordobles endnu engang, men skuffer Engel & Co. – og der skal ikke afviges meget fra konsensus i markedet – ja så risikerer aktien at blive slået ganske voldsomt tilbage. Analytikerne er på Herrens mark.

En anden målestok for den fornyede tillid til Vestas-ledelsen kan meget konkret aflæses på renten på de obligationslån, Vestas har udstedt. Da konkurstruslen i efteråret 2012 var på sit højeste, var renten på Vestas-obligationerne på over 21 procent. Det er meget voldsomt. I dag handles disse obligationer med en rente på under seks procent. En rente, der vidner om, at Vestas nu pludselig er et ganske stærkt papir på de internationale finansmarkeder. Svært at forstå, men givetvis et udtryk for, at netop Vestas har været et yndet spekulationspapir.

Den turn-around i Vestas, som med den nuværende viden synes at have fast grund under fødderne, vil først og fremmest blive kommenteret af og tillagt topchefen Ditlev Engel. Men det kan være en idé også at opholde sig lidt ved formanden, svenskeren Bert Nordberg, som kom til i foråret 2012. Han har foreløbig fredet Ditlev Engel, måske mest fordi der er foretaget så voldsomme udskiftninger ikke bare i topledelsen men også i bestyrelsen i Vestas.

Havde han smidt Ditlev Engel på porten i de hektiske måneder i foråret 2012 eller senere i 2012, ja så ville stort set hele direktionsgangen også være ryddet for Vestas-viden.

Nordberg har hidtil bakket fuldt og helt op om Engel og blandt andet rost ham for at være verdens Mr. Windpower. Altså en erkendelse af Engels betydning for Vestas på de internationale markeder. Men som bekendt har også formænd »et standpunkt til de tager et nyt«. Set ude fra synes magtcentret i dag meget klart at være defineret omkring formanden. Så hvad er hans plan?

Ditlev Engel kom til Vestas i maj 2005, og det vil derfor ikke være unaturligt med et skifte på topchefposten. Ikke mindst fordi Vestas bevæger sig ind i en mere moden, konsoliderende retning, fremfor den vækstfase, som Engel har stået for. Vestas i dag er altså noget anderledes end det Vestas, Ditlev Engel overtog for otte år siden.

Men kommer der et skifte, og uanset hvordan Bert Nordberg vil udlægge det, så er det svært ikke at se det som en fravælgelse af Ditlev Engel. Altså en fyring.

Vestas-toppen har fortsat mange problemer at kæmpe med. Senest også med at håndtere den badwill det giver at have en politisag kørende mod sin tidligere finanschef Henrik Nørremark, der af bagmandspolitiet er sigtet for mandatsvig.

Samtidig kan det undre, at der endnu intet konkret er om Mitsubishi-forhandlingerne, som blev bekræftet for nu snart et år siden. Roen har dog sænket sig så meget over Vestas-huset, at en evt. afblæsning af Mitsubishi-forhandlingerne næppe vil slå benene væk under Vestas. Verdens største vindmøllekoncern synes at have genvundet kræfterne til at stå på egne ben.

Det er godt for Vestas, og givetvis også godt for producenterne af rosé-vine.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen