Berlingske Business

Flad rentekurve spreder unødig ængstelse blandt investorer

Tine Choi
Overskrift
Tine Choi, chefstrateg, Danske Bank
 

Synspunkt. Det globale opsving har flere muskler i sig, og der vil også i 2018 være forventninger om gode afkast på aktier

Hvornår slutter det økonomiske opsving og opturen på aktiemarkedet? Det spørgsmål får jeg oftere og oftere, for er der én ting, vi ved med sikkerhed, er det, at efter et opsving følger en nedtur. Det er nærmest en naturlov. Og jo længere tid opturen varer, desto mere følsomme bliver investorer over for dårlige nyheder, der kan indikere, at opturen er forbi.

I jagten på et forvarsel om en konjunkturvending kigger mange investorer med stadig større ængstelse på rentekurven i USA, for her sker der i øjeblikket noget, vi normalt ikke bryder os om. Rentekurven flader mere og mere ud!

Rentekurven viser sammenhængen mellem renter og løbetider for obligationer, og normalt er kurven stigende. Jo længere løbetider, desto højere renter. Årsagen er i al sin enkelthed, at det er mere risikabelt at låne penge ud over længere tidsperioder, hvor mere kan nå at gå galt, og derfor kræver långivere en højere rente.

02BUSGrundskyld-stiger-for-.jpg

Modsætningen til denne normaltilstand er en såkaldt invers rentekurve, hvor de korte renter er højere end de lange renter, og det er et skrækscenarie for investorer. Alle recessioner i USA siden Anden Verdenskrig er nemlig kommet i kølvandet på en invertering af renteforskellen, hvor den tiårige rente er blevet lavere end den toårige rente. Historisk set har det været en af de bedste indikatorer på en konjunkturvending, og derfor begynder mange investorer så småt at få nervøse trækninger.

En invertering af rentekurven kan eksempelvis indtræffe, hvis markedet indpriser, at renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, Fed, har nået et niveau, hvor de vil få en negativ effekt på den økonomiske udvikling. Det kan give en forventning om, at Fed på sigt skal til at stimulere igen, og de forventede fremtidige rentesænkninger indprises først i de lange renter, som dermed bliver lavere end de korte renter.

I øjeblikket er rentespændet – dvs. renteforskellen – mellem den toårige og den tiårige rente blot omkring et halvt procentpoint, og det er det laveste niveau siden finanskrisen. Det rejser spørgsmålet, om investorer bør søge mod udgangen på aktiemarkedet? Vores svar er: Nej, ikke endnu.

Hvis historien gentager sig, er der stadig mere at komme efter på aktiemarkedet, før festen er forbi. Lad os tage et par historiske fakta:

H Siden midten af 1970erne er der i gennemsnit gået 12 måneder fra rentespændets nuværende niveau, til rentekurven inverterede – og yderligere 17 måneder til økonomien er gået i recession.

Pengesedler og mønter i plastic sparegris.

H Siden midten af 1970erne er rentespændet ni gange faldet under det nuværende niveau, og i alle tilfælde har afkastet fra amerikanske aktier de følgende 12 måneder været positivt med et gennemsnitligt afkast på 22,5 pct.

H Selv efter en invertering af rentekurven har aktier siden midten af 1970erne blot givet et negativt afkast de følgende 12 måneder i to ud af syv tilfælde – og det gennemsnitlige afkast har været 14,1 pct.

Ser vi på rentekurven i historisk perspektiv, har vi altså stadig rigelig tid at løbe på som aktieinvestorer, før det potentielt bliver ubehageligt. Men selv om rentekurven historisk set har vist sig som en stærk indikator for fremtiden, er den naturligvis ingen spåkugle med magiske evner. Der er ingen garanti for, at historien gentager sig, og samtidig taler flere forhold for, at rentekurven ikke nødvendigvis følger de samme spilleregler som tidligere, bl.a. pga. den ultralempelige pengepolitik de store centralbanker har ført de seneste år.

Alt i alt tager vi derfor udfladningen af rentekurven med ro i Danske Bank i øjeblikket. Vi holder øje med udviklingen, men fastholder vores nuværende ti pct. overvægt i aktier. Flad rentekurve eller ej er vores forventning fortsat, at det globale økonomiske opsving har mere i sig, og at aktier i 2018 vil give et højere afkast end obligationer.

Drømmelån

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen