Berlingske Business

Fjernelse af generationsskifteskatten vil give væksten et løft

Skat inddriver gæld i børnepenge med få dages varsel
23.000 familievirksomheder står over for et generationsskifte. Foto:

Regeringen vil fjerne skatten på generationsskifter i familieejede virksomheder. Det er godt for både de familieejede virksomheder og for dansk økonomi.

23.000 familievirksomheder står over for et generationsskifte. Det vil berøre ca. 300.000 arbejdspladser – et bekymrende højt tal, når man tænker på, at et gene­rationsskifte med de nuværende regler kan risikere at koste virksomhederne op til 40 pct. af egenkapitalen.

Alligevel kritiserer Jonas Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regeringens forslag her i avisen 9. december. Han mener, at bedre vilkår for generationsskifte risikerer at skade væksten i Danmark.

Det er svært at gennemskue, hvordan Jonas Juul når frem til den konklusion.

Generationsskifteskatten er i dag et voldsomt kapitaldræn for selv den sundeste virksomhed.

09BUSDieter-Kasprzak-124608.jpg

Kun de færreste kan betale skatten direkte, fordi virksomhedens overskud ikke ligger i madrassen, men derimod er investeret i maskiner, teknologi og medarbejdere. For at kunne betale den ekstra skatteregning må virksomhederne enten sælge ud af de investeringer eller stoppe nye investeringer i en lang årrække.

I bedste fald giver det et tab af vækst og arbejdspladser. I værste fald – som ofte sker hos SMVer uden for de større byer – tvinger skatten ejerlederne til at sælge livsværket til for eksempel en udenlandsk kapitalfond eller helt at lukke virksomheden.

Derfor er vi i netværket Vækst i Generationer glade for, at regeringen vil fjerne skatten på generationsskifter og give landets 60.000 familievirksomheder de samme vilkår som f.eks. fondsejede virksomheder og andre ejerformer.

Danmark er en af de få blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, der stadig pålægger familieejede virksomheder en ekstra skat ved et generationsskifte. Sverige afskaffede f.eks. skatten i 2004 med opbakning fra alle partier i Rigsdagen.

Ejendomsskat

Med solide og fornuftige værnsregler vil regeringens forslag målrettet kunne lette skattebelastningen på erhvervsvirksomhed – og ikke for private formuer.

Det handler nemlig ikke om at gøre de rige rigere, men om at skabe og bevare danske arbejdspladser. Lettelsen kommer derved virksomhederne mest muligt til gavn og skaber incitament til, at private formuer investeres i aktive virksomheder.

Familievirksomheder er afgørende for væksten og udviklingen i Danmark – derfor støtter vi varmt regeringens forslag om at fjerne generationsskifteskatten.

Af Jakob Haldor Topsøe, formand i Haldor Topsøe Holding A/S, Jørgen Mads Clausen, formand i Danfoss A/S, og Peter Foss, formand i Foss A/S.

larsen

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen