Berlingske Business

Find en plads til solen: Dansk energiforlig er på vej i havet

21BUS701016127-115310-317.jpg
Analyser viser, at solcelleenergi vil overhale gas og kul og vind inden for de næste 15 år. Men Danmark følger ikke med, konstaterer Flemming Kristensen. Illustration: Iris

Solceller. En ny energipolitik ender med at være en bryllupsrejse for vindmølleindustri og politiske aktører. Der er alt for stort fokus på vindenergien – vi glemmer solen.

Hvis regeringen ønsker at se Danmark som et lavmissions­samfund, fri for fossile brændsler i 2050, kan vi ikke kun satse på vind eller sol. Det er alt for omkostningstungt og usikkert kun at satse på én vedvarende energikilde, og derfor bør vi aflive energiforligets kæledægge og give den afsluttende debat op til energiforliget flere nuancer og satse på et sundt mix, så vi kan skabe et energineutralt udbud.

I september skrev energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) ifølge sig selv »energipolitisk danmarkshistorie«. I en aftale med Dansk Folkeparti fik danske solcelleprojekter for første gang mulighed for at konkurrere på lige fod med vindindustriens projekter. Vind og sol kunne nu konkurrere om den laveste pris til fordel for forbrugerne.

Men midt i rusen af retfærdighed for både udbyder og forbruger vælger Lars Chr. Lilleholt blåøjet at skyde over 200 millioner kroner efter udviklingen af vindteknologien. Og ikke én krone mod solen. Ikke én. Alligevel påstod han, at vi havde en teknologineutral konkurrence – men er det et bæredygtigt konkurrencegrundlag at lade vindindustrien starte 200 millioner kroner tættere på målstregen end solindustrien?

Det er ikke i solindustriens interesse at udkonkurrere vindindustrien. Vi ser en nødvendighed af begge udbud. Vi har set vindmølleparker i havet. Her står de og soler sig. Men har vi set solcelleanlæg placeret midt i Østersøen? Næppe. Dem ser vi til gengæld i byerne. Der findes et utal af arkitektoniske bygningsintegrerede solcelleanlæg i byerne, hvor der dårligt er plads til vindmøller. Vi har brug for teknologi­neutralitet i energipolitikken, så støtteordninger til både vind og sol er konkurrencedygtige. Debatten har været for ensidig. Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Det er et spørgsmål om, at vi skal have et mix af vedvarende energi for at sikre forsyningssikkerheden.

AUSTRALIA SOUTH AUSTRALIA ION BATTERY

Vi kan ikke blive ved med at kæle for vindindustrien og varetage særinteresser i forhold til en bestemt teknologi. Det er ikke konstruktivt, og det er bestemt heller ikke fordelagtigt for hverken samfund, klima eller forbruger.

Hvorfor er det så alligevel, vi kun taler om vind? Og kun giver vindindustrien plads i debatten? Det globale marked for solcelleteknologi vokser eksplosivt. Analyser viser, at solcelleenergi vil overhale både gas og kul og vind inden for de næste 15 år. Men Danmark følger ikke med.

Vi svæver stadig naivt på en euforisk sky båret af vind, selv om tosomheden ikke er den ideelle løsning for den grønne omstilling, fordi den svækker forsyningssikkerheden. Udviklingen af solcelleenergi på det globale marked betyder, at priserne her er faldet drastisk. Det er den billigste vedvarende energi-teknologi, så hvad er argumentet for ikke at satse mere her?

Der er intet rationelt eller konstruktivt ved kun at satse på én vedvarende energikilde, og absolut intet rationale i at undvære solenenergien. Med et mix kan vi tage energi fra vinden, når den blæser – og sol fra solen, når den skinner.

11BUSFlere-it-181409.jpg


Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen