Berlingske Business

Europæisk centralbank fører an med bulder og brag

16BUSJoern-Astrup-Hansen.jpg
Overskrift
Bylinefoto. Blogger Jørn Astrup Hansen
16BUSGERMANY-ECB-DRAGHI-CON.jpg
Overskrift
epa04657243 The President of the European Central Bank (ECB), Mario Draghi, attends a conference entitled 'The ECB and Its Watchers XVI' in the banquet hall of the Goethe University in Frankfurt am Main, Germany, 11 March 2015. The conference is organized for the 16th time by the Center for Financial Studies. EPA/ARNE DEDERT

Over de næste 19 måneder pumper ECB 1.140 milliarder euro ud i økonomien for at tvinge renten ned. Det sker på et tidspunkt, hvor renten ligger omkring nul. Realøkonomien reagerer næppe på flere rentestimuli. Det ligner et kapløb mod bunden.

Den 5. marts afholdt Den Europæiske Centralbank (ECB) møde i Styrelsesrådet. Den traditionelle pressekonference, der afholdtes i tilknytning til rådets møde, illustrerede meget vel den desperation, der har grebet euroland – og resten af Europa.

ECB, der har som en af sine væsentligste opgaver at holde inflationen under kontrol, har optimistiske forventninger til inflationsudviklingen. I gamle dage – og det er såmænd kun et par år siden – måtte vi heraf forstå, at banken nu mente sig i stand til at kunne begrænse inflationen til et par procent om året. Det er anderledes nu. Nu håber ECB, at det vil være muligt over det næste par år at bringe inflationen op på 1,8 pct.

Inflationen forventes at stige senere på året hjulpet på vej af den lave kurs på euroen og forventninger om en noget højere oliepris, oplyste ECBs præsident Mario Draghi.

Tænk, at det er kommet dertil, at vi nu skal glæde os over en svag valuta og dyrere olie. Længe har vi ment, at de høje oliepriser indeholder en skat, som OPEC-landene siden oliekrisen i 1973 har pålagt industrilandene at betale. Nu viser det sig, at netop stigende oliepriser er redningen for os.

Pengepolitik eller blændværk?

De folkevalgte politikere, der synes at have spillet sig alle kort af hænde, sætter deres lid til, at »Super Mario«, der er kælenavn for ECBs præsident Mario Draghi af italiensk oprindelse, med sin bazooka vil kunne bringe os op af det økonomiske hængedynd.

22. januar 2015 annoncerede ECB et »udvidet program til opkøb af værdipapirer«. ECB vil månedligt foretage opkøb af obligationer til et beløb af 60 milliarder euro. Opkøbene, der indledtes den 9. marts, vil blive fortsat indtil udgangen af september 2016.

ECB må ikke finansiere eurolandenes statsfinansielle underskud. ECB vil således ikke byde med, når statsgældskontorerne holder auktion over nyudstedte obligationer. ECB vil derimod opkøbe statsobligationer i det sekundære marked.

Men har ECB dog ikke hørt om forbundne kar?

Via det sekundære marked vil pengene fra ECB i en lind strøm flyde over i de slunkne statskasser. Men det, man ikke ved, har man ikke ondt af. Operationen kaldes Quantitative Easing (QE). Realiteten er, at staterne i stigende grad kommer til at finansiere deres underskud ved træk på centralbanken.

Den negative rente er joker

ECB går i markedet med bulder og brag. Hensigten er ikke at købe bedst muligt. ECB er villig til at købe også til kurser, der indebærer et negativt afkast, oplyste Draghi.

Det er til at begribe, at det kan være et mål for centralbanken at fremtvinge en lav rente ved opkøb af rentebærende fordringer. Men en negativ rente? Vi betræder jomfruelig jord. Ingen ved, hvad en negativ rente vil føre til.

Mario Draghi glæder sig over, at alene forventningerne har ført til et fald i renten. Og ikke nok med det. Renterne i eurolandene har nærmet sig hinanden, siden markedet fik kendskab til opkøbsprogrammet.

Men hvad sker der lige her? Var det ikke det samme, vi så i årene efter 2002, da Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien (de såkaldte PIIGS-lande), kom med i euroen?

Pludselig kunne de låne til stort set samme rente som Tyskland. Det havde Grækenland, kortvarigt, stor glæde af. Landet nåede at låne forfærdeligt mange penge til en lav rente, inden det gik op for långiverne – og grækerne – at Grækenland nok havde valuta, men ikke kreditværdighed, til fælles med Tyskland.

Med QE pumpes penge, mange penge, ind i en stillestående økonomi. Men pengemarkedsrenten er nul eller negativ; det forekommer ikke sandsynligt, at en yderligere rentesænkning vil påvirke realøkonomien. Pengepolitikken virker ikke mere. Men hvor skaffer man da plads til pengene? I aktiemarkedet. Og i ejendomsmarkedet. Med en rente på nul kan investor forsvare en næsten hvilken som helst aktiekurs – en næsten hvilken som helst pris på ejendommen. Vi risikerer bobler i økonomien.

Den ekspansive pengepolitik begunstiger i særlig grad den besiddende del af befolkningen, nemlig aktionærerne og obligationsejerne, der har kunnet se kurserne gå igennem loftet samt husejerne, der med adgang til 30-års lån til to pct. i rente kan glæde sig over huspriser, der forholder sig omvendt proportionalt til ydelsen på lånet. Det er ikke noget til fru Mortensen, der sparer op i banken eller Kim Larsen, der bor til leje på Haveje. Og hvad med huskøberne?

Lad os holde et vågent øje med Draghi og ECB. Den lette adgang til seddelpressen kan være en svær fristelse.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen