Berlingske Business

Et værdigt forbillede?

suppli
Peter Suppli Benson. Foto:

Når filmen om Apple-stifter Steve Jobs 5. september får premiere i Danmark, skal filmen nok få både Apple-elskere og -hadere på barikaderne.

Ligesom personen Steve Jobs delte USA og techverdenen i folk, der enten ikoniserede eller direkte hadede ham, så har anmeldelserne af den kommende film været stærkt delte om den kunstneriske kvalitet i fortællingen om den enestående Apple-iværksætter.

30BUS30BUS_Digital_Ung-Stev.jpg

På Business-redaktionen gør vi os ingen særlige forestillinger om, at vi er klogere end de mange anmeldere, der har været hurtige til at sætte negative prædikater på den nye film. Men uanset hvad filmanmelderne har konkluderet om filmen, så sidder jeg tilbage med én altoverskyggende følelse efter at have været til forpremiere på filmen: Hvorfor kan Danmark ikke skabe iværksættere med samme kyniske, umenneskelige, urimelige – og indædt succesfulde DNA, som det præsenteres i filmen?

Det ønske er selvfølgeligt karikeret og sat på spidsen. Men hvorfor er det, at Danmark er så dårlig til at skabe iværksættere? Hvorfor tør investorerne ikke sætte penge i de mange nye start-ups, som trods alt skyder op, men som har det så svært?

For lige så urimelig Steve Jobs var i levende live, lige så skidt han fremstår i filmen, lige så vigtig er typer som ham for et samfund. Det er mennesker som Jobs, folk med passionen, kynismen og den totale mangel på sentimentalitet og empati, der er i stand til at sparke døren ind og skabe en succes som Apple.

DELL-ICAHN/

Det er ikke, fordi Steve Jobs på det menneskelige plan er værd at have som forbillede – ikke sådan som han blev beskrevet i hvert fald. Man kan også glemme alt om, at en Steve Jobs ville få succes i Danmark – dertil er spillerummet for smalt herhjemme. Min pointe er såmænd, at mange vil kunne lære noget af Steve Jobs. Lære noget af passionen. Lære noget af at turde tænke ud af boksen – og ikke altid søge de brede koncensus­løsninger, som vi danskere er opfostret med. At vi også kan lære, hvad der ikke er vejen til succes, det er en anden historie. Tilbage står i hvert fald, at filmen om Steve Jobs er en fascinerende fortælling om en usædvanlig iværksætter – på godt og ondt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen