Berlingske Business

Et taxinævn i dvaletilstand svigter borgerne i Region Hovedstaden

15BUSOpinion-HYREVOGNE-1152.jpg
Taxidirektør Carsten Aastrup opfordrer Trafikstyrelsen til at gribe ind, så borgerne i hele regionen kan få taxi til tiden. Arkivfoto: Jørgen Jessen/Scanpix

I de seneste tre år er antallet af taxier styrtdykket med cirka 20 pct., og mindst 200 nye tilladelser er derfor påkrævet, hvis taxitørken skal bremses, og borgerne igen skal opleve taxi til tiden. Dantaxi 4x48 anmoder Trafikstyrelsen om at gribe ind over for Taxinævnet i Region Hovedstaden.

Regionen er i vækst. Nye bydele skyder frem fra Vinge i Frederikssund til Nordhavn i København. Indbyggertallet vokser, og overalt meldes der om boom i antallet af overnatninger og kongresser. Alt sammen noget der skaber et øget behov for taxier. En effektiv taxiservice er vigtig for regionen, og foruden at taxien er en del af den kollektive transport, måles en moderne storby også på kvaliteten og tilgængeligheden af taxier.

Henover sommeren er kritikken af taxibranchen taget til. Taxikunder, og det er uanset, om det drejer sig om taxikunder i mindre byer i Nordsjælland eller i Københavns centrum, er frustrerede over, at de oplever en længere og længere ventetid på taxier.

Det er forståeligt, at kunderne i første omgang retter kritikken imod taxiselskaberne og vel helt berettiget stiller spørgsmålet: Hvorfor er der ikke taxier nok? Men antallet af taxier bestemmes et helt andet sted end hos taxiselskaberne.

London taxi

I Danmark er antallet af taxitilladelser politisk reguleret. I Region Hovedstaden varetages denne opgave af et taxinævn. Ifølge dette nævns formålsparagraf er det dets opgave at sørge for en tilfredsstillende taxiordning i Region Hovedstaden. Fortrinsvis hvad angår antallet af vogne, vognenes standard, takster og kundeservice. Vi må konstatere, at taxinævnet i en længere periode har forsømt at leve op til den del af formålsparagraffen, der omhandler vognantallet.

Denne forsømmelse er nu for alvor slået igennem, og det betyder forringelser for borgerne, og tab af goodwill for København som førende vækstcenter i Norden.

Som Regionens største taxiselskab med 875 vogne har vi et særligt ansvar for at sikre alle borgerne og turisterne en taxi til tiden.

Men selv om vi oplever vækst, er antallet af taxitilladelser ikke fulgt med. Tværtimod. Antal taxitilladelser falder alarmerende hurtigt. I 2017 har vores selskab allerede mistet 25 vogne. De fleste som følge af dødsfald eller indstillelse af vognmandsvirksomhed pga. alder.

De øvrige taxiselskaber er i samme situation, og udviklingen har nu stået på i flere år. For cirka tre år siden, var der 2.300 taxitilladelser i regionen. I dag er tallet cirka 1.850. Det lave antal får ventetiden på en taxi, først og fremmest i myldretiden, til at stige. Men fortsætter den negative spiral, vil problemet sprede sig til tidspunkter uden for myldretiden. Situationen er yderst kritisk. Så kritisk at en af vores konkurrenter ligefrem lukker for telefonopkald, når travlheden spidser til.

d

En hurtig udvidelse i antallet af tilladelser er det eneste rigtige og forsvarlige over for kunderne.

Allerede i foråret 2017 var det indlysende, at den negative udvikling krævede øjeblikkelig handling. En stort set enig branche, anført af brancheforeningen DTR, anbefalede derfor taxinævnet på et kontaktudvalgsmøde den 30, maj, hurtigst muligt at udstede 200 nye taxitilladelser.

Et stort antal taxichauffører har stået på venteliste i adskillige år, så det ville ikke være et problem at få besat de nye tilladelser. Helt uforståeligt ville taxinævnet ikke komme branchen i møde. Dette med henvisning til at sagsbehandlingen ville være for ressourcekrævende. Det er værd at bemærke, at det historisk er meget sjældent, at taxiselskaberne ligefrem anbefaler flere taxier. Idet der på den korte bane dermed bliver flere vogne til samme antal kunder.

21BUStaxi4-162943.jpg

Det er vores vurdering, at der skal mindst 200 nye tilladelser på gaden. Vi er bekendt med, at den nye taxilov åbner for flere nye tilladelser, men virkningen vil først slå igennem efter en lang overgangsperiode, og det vil på ingen måde løse det akutte problem.

Taxinævnet må enten tilføres ekstra ressourcer til at sagsbehandle, eller der skal ske en øjeblikkelig omfordeling af de eksisterende ressourcer, således at udstedelse af nye taxitilladelser får højest prioritet. Trafikstyrelsen må gribe ind, så borgerne i hele regionen igen kan få taxi til tiden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen