Berlingske Business
16:47Domino's lader danske pizzarestauranter gå konkurs

Et stærkt EU har brug for en stærk euro

03BUSEURO-133320.jpg
Euroen er et af EUs mest håndgribelige resultater. Den er meget mere end bare et monetært projekt. Illustration: Iris

KRONIK. Finanskrisen understregede svag­heder i euroen. Men hullerne er lappet, og EU er klar med en fælles vision for euroen.

I lyset af den lange række af udfordringer, som EU står over for i dag, har EU-Kommissionen taget initiativ til en bred debat om EUs fremtid.

Euroen er en vigtig del af den diskussion. I årenes løb har økonomisk og monetær integration gjort EU stærkere. Euroen deles nu af op imod 340 millioner europæere i 19 lande. Det er den næstmest benyttede valuta i verden. Den har skabt stabile priser og er blevet en del af de fleste europæeres hverdag.

Men finanskrisen understregede, på trods af at den begyndte et andet sted og af andre årsager, svaghederne i den måde, vi søsatte euroen på. Den langvarige sociale krise i mange medlemslande underminerede tilliden til euroens resultater. Siden krisen har man via vigtige reformer afhjulpet nogle af hullerne og manglerne i euroens konstruktion. Men vi er stadig et stykke vej fra en fuldført og robust økonomisk og monetær union. Derudover har det vist sig at være svært at gøre fremskridt, fordi holdninger og standpunkter er forskellige. I denne uge har Kommissionen offentliggjort et oplæg, som skal fjerne hindringerne for denne debat og skabe bred politisk enighed – en fælles vision – for euroen.

pix-EU-telefon

Det er nødvendigt at melde klart ud om nogle centrale principper. Mindskelse af risici i systemet og bredere risikospredning er nødt til at gå hånd i hånd. Euroen bør forblive åben for alle EU-lande, således at yderligere integration blandt medlemmerne ikke sætter det indre markeds enhed på spil. Og der er behov for at styrke gennem­sigtigheden og den demokratiske ansvar­lighed i forbindelse med beslutnings­tagningen.

På baggrund af disse principper ser vi centrale områder, hvor der på kort og længere sigt bør sættes ind, og vi frem­lægger nogle valgmuligheder for at stimulere debatten.

Et fuldt integreret og sikkert finansielt system er afgørende. Vi har allerede forbedret tilsynet med bankerne samt de regler og mekanismer, som har til formål at håndtere banker, hvis de kommer i uføre. I forlængelse heraf er der behov for at fuldende bankunionen med yderligere foranstaltninger, der mindsker risici. Eksempler herpå er nylig foreslået lov­givning og en strategi med henblik på at mindske antallet af ikke-rentable lån samt en bagstopperordning til Den Fælles Bankafviklingsfond. Samtidig er vi nødt til at sætte skub i kapitalmarkedsunionen. Dette vil både generere yderligere finansiering til vores virksomheder og sprede risici via private kanaler.

EU-GENERALAFFAIRS/

En mere integreret økonomisk og finanspolitisk union kan eventuelt omfatte en styrkelse af samordning af de økonomiske politikker, idet det sikres, at alle lande gennemfører de reformer, som deres respektive økonomier behøver for at generere bæredygtig og inklusiv vækst. Den kan også indebære forbedret finansiel støtte til strukturreformer af EUs budget. Man kan overveje at oprette en makroøkonomisk stabiliseringsfunktion for euroområdet for at yde bistand til lande, der rammes af økonomiske chok, som er for store til, at de kan tage sagen i egen hånd.

Der er forskellige måder at gøre dette på, eksempelvis ved hjælp af en europæisk ordning for investeringsbeskyttelse, som skal sikre investeringer, når nationale finansieringskilder tørrer ud. Uanset, hvilken mulighed man vælger, må denne ikke føre til permanente overførsler mellem lande eller til envejsoverførsler, og den må heller ikke underminere incitamenterne til forsvarlig finanspolitik på nationalt plan.

GERMANY-DIPLOMACY-HEALTH

Endelig er vi nødt til at tilpasse vores politiske proces yderligere. Med yderligere økonomisk integration følger politisk integration. Vi arbejder stadig tættere sammen med EU-Parlamentet, nationale regeringer og parlamenter samt med arbejdsmarkedets parter og interessenter på alle niveauer.

Den fælles valuta er et af Europas mest håndgribelige resultater. Den er meget mere end bare et monetært projekt. Den blev udtænkt som et løfte om velstand. For at værne om dette løfte på vegne af fremtidige generationer må vi have modet til at arbejde for at fuldføre dette projekt nu.

Valdis Dombrovskis er som EU-kommissær ansvarlig for euroen og social dialog, samt for finansiel stabilitet, finansielle tjenester og kapitalmarkedsunionen.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen