Berlingske Business

Et socialt Europa er et Europa i arbejde

17BUSBELGIUM-EU-FLAGS-11522.jpg
De nordiske arbejdsgiveres topfolk angriber EU-Kommissionen i et fælles opråb. Foto: Stephanie Lecocq/EPA

Kommissionen anskuer de sociale spørgsmål fra den helt forkerte vinkel, mener nordiske arbejdsforeninger, som frygter, at afstanden mellem EU og borgerne i medlemslandene øges.

Af Jacob Holbraad, administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening Carola Lemne, administrerende direktør, Svenskt Näringsliv, Jyri Häkämies, administrerende direktør, Finlands Näringsliv, og Kristin Skogen Lund, administrerende direktør, Næringslivets Hovedorganisasjon

Virksomhederne i de nordiske EU-lande er stærke tilhængere af det europæiske samarbejde. Den frie bevægelighed og frihandel i EU er grundlæggende forudsætninger for vækst og velstand. Og som dem, der skaber arbejdspladserne, spiller virksom­hederne en central rolle i EU-landenes konstante indsats for at skabe bedre sociale vilkår for deres borgere. Koblingen mellem mennesker i arbejde og et lands sociale velstand kan ikke understreges nok. Et socialt Europa er et Europa i arbejde.

Men i EU hersker der lige nu en bekymring over nationalistiske og protektionistiske bevægelser, som ikke ser fordelene ved det europæiske samarbejde. Den bekymring er lige nu godt i gang med at lede til konkrete handlinger. EU-toppen ønsker at styrke det europæiske fællesskab markant, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at man gennem central regulering vil skabe et mere socialt Europa. Det er her, der er grund til at være kritisk.

27BUEBE-OPSLAG-093531.jpg

EUs sociale dimension er meget vigtig for os alle, og i dag afholdes topmødet for »fair job og vækst« i Göteborg. Topmødet er betydningsfuldt, fordi vi får mulighed for at tale om, hvordan EU-samarbejdet kan udvikle sig på dette meget vigtige område. Topmødet afholdes på baggrund af en opfordring fra Sveriges premierminister, Stefan Löfven, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om, at EUs stats- og regeringschefer bør mødes og drøfte fælles udfordringer og prioriteter i udviklingen af vores arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.

Kerneproblemet på det sociale område er ret simpelt: Skal EU ses som et enkelt land, eller som den union, EU faktisk er?

Det er vores overbevisning, at udviklingen skal baseres på de enkelte medlems­landes vidt forskellige vilkår, traditioner og behov. Europas mangfoldighed er en konkurrencefordel, som vi bliver nødt til at udnytte bedre. Men vi skal starte det rigtige sted: At sikre, at virksomhederne har de nødvendige forudsætninger for at skabe job. Det er sådan, vi skaber et socialt Europa.

BELGIUM-BRITAIN-EU-BREXIT

På EU-niveau har spørgsmålene om et socialt Europa allerede bevæget sig videre fra diskussionsfasen. Kommissionen ønsker, at Europa-Parlamentet og Ministerrådet inden årets udgang bliver enige om en såkaldt »social søjle«, der indeholder 20 principper og rettigheder. Ministerrådet vedtog for nylig søjlen. Heldigvis lykkedes det efter hårdt arbejde fra en række lande, herunder den danske regering, at ændre på søjlen, så det står klart, at EU skal respektere de enkelte landes forskelligheder. Men der er stadig grund til at være på vagt.

Kommissionen hævder, at den sociale søjle ikke skal være juridisk bindende. Men faktum er, at den allerede genererer lovforslag på flere områder, der påvirker virksomheder og arbejdsgivere. Et af disse er ansættelsesbevisdirektivet. Her ønsker Kommissionen at justere direktivet, så det fastsætter en række minimumsvilkår, hvilket reelt set gør det til et direktiv med nye EU-rettigheder. Det vil også betyde, at EU fastlægger, hvem der er arbejdstager, og hvem der er selvstændig, og hvordan Danmark skal håndhæve disse regler – noget helt nyt i EU-sammenhæng. I den forbindelse tages der intet hensyn til, at vilkårene og konteksten er vidt forskellige fra land til land.

UKRAINE-CRISIS/

Vi mener, at Kommissionen anskuer de sociale spørgsmål fra den helt forkerte vinkel. Niveauet for og indholdet af et lands sociale velfærd er kernen i borgernes forventning til, hvad deres stat bør tilbyde og regulere. Hvis dele af velfærdsstaten besluttes på EU-niveau, mens det er medlemslandene, der er ansvarlige for at levere, er der en stor risiko for, at spændingerne vil stige mellem medlemsstaterne og i EU. Det vil også udfordre vores nordiske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejds­markedets parter selv tager hånd om de gnidninger, der opstår i relationer mellem arbejdsgivere og medarbejdere.

Vejen til »fair job og vækst« og bedre arbejds- og levevilkår for EUs borgere kan kun ske gennem økonomisk udvikling, job, handel og vækst. I vores globaliserede verden skal EU skabe betingelserne for, at medlemslandene, borgerne og virksom­hederne kan klare sig godt i den interna­tionale konkurrence. Det er ved at fjerne hindringer for initiativrige mennesker og konkurrencedygtige virksomheder, at EU kan være en positiv drivkraft for vedvarende velstand for alle borgere.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen