Berlingske Business

Et selskab uden leder – går det?

Peter Suppli Benson.
Peter Suppli Benson. Foto:

Det er et »no go«, hvis man spørger enhver ledelsesekspert. For hvordan skal en stor virksomhed dog klare sig uden en koncerndirektør i spidsen? Hvem skal afstikke kursen, og hvem skal finde den nihalede pisk frem, når det indimellem bliver nødvendigt, hvis man ikke har en topchef?

Alligevel valgte endnu en stor dansk virksomhed, NKT, tidligere på ugen at skille sig af med sin mangeårige topchef, Thomas Hofman-Bang, og valgte i stedet for en frisk erstatning for ham – ingenting!

I stedet for at ansætte en ny topchef blev det besluttet, at NKTs selskaber fremover skal klare sig selv med hver deres direktør – og have en tættere relation til bestyrelsesformand Jens Due Olsen.

Det ligner efterhånden en mindre dansk ledelsesgrille, at man kan klare sig uden en topchef. GN Store Nord har således ageret på tilsvarende vis i flere år, og det interessante er, at modellen dér tilsyneladende virker. Her har de to store enheder, GN Resound og GN Netcom, hver deres direktør, og fakta er, at selskabet netop har leveret de bedste væksttal i syv år og er i god gænge efter flere udfordrende år.

I NKT gjorde Thomas Hofman-Bang selv meget ud af at fortælle, at han støtter beslutningen, da den koncerndirektørløse model blev præsenteret tidligere på ugen. Efter sidste års salg af selskabet Flexibles har NKT en størrelse og organistorisk udformning, hvor koncernløsningen ikke længere blev anset for optimal, lyder argumentationen.

Men uanset, at modellen tilsyneladende virker i GN Resound og nu skal afprøves i NKT, ændrer det ikke ved, at enhver virksomhed har behov for klare linjer og beslutningsgange og en person til at have det sidste ord. Derfor bliver bestyrelsesformanden endnu vigtigere i de selskaber, som vælger den nye model.

Det bliver uhyre interessant at følge, hvordan NKTs formand, Jens Due Olsen, vil udvikle sin rolle i NKT-bestyrelsen. Skal han være en slags skyggedirektør, eller vil magten virkelig ryge ud i næste led af fødekæden? Tilbage står, at formanden skal være endog særdeles godt inde i detaljerne, men at det heldigvis kan lykkes.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen