Berlingske Business

Et lavvækstsamfund kræver nye løsninger

26BUSJannick-Nytoft.jpg
Direktør Jannick Nytoft for DVCA. Danish Venture Capital and Private Equity Association.

Der er brug for at tænke nyt i et samfund, hvor væksten nærmest er forsvundet på samme måde som i Japan.

De vestlige økonomier minder mere og mere om den japanske økonomi, der i årtier har været ramt af vækstkrise. På bagkant af finanskrisen ser vi økonomisk bedring. Men det er en bedring, der langtfra har udmøntet sig i et økonomisk boom. Væksten er nærmest forsvundet.

Det har fået den anerkendte økonom og tidligere amerikanske finansminister Larry Summers til at lufte tanker om, at Vesten kan befinde sig i en permanent krise, hvor væksten ikke vender tilbage.

Larry Summers’ forudsigelse hører til blandt de pessimistiske. Flertallet af økonomer tror på, at vi igen vil opleve vækst. Men flertallet er også enige om, at væksten vil blive på et meget lavere niveau, end vi er vant til. Også Danmark har udsigt til at ende som et lavvækstsamfund, hvis ikke vi ændrer kursen dramatisk.

Ligesom de seneste to år er der igen i det kommende forår udsigt til, at regeringen vil fremlæge en vækstpakke. Det sagde statsministeren i sin nytårstale 1. januar. For, som statsministeren også sagde; »Det er godt for os alle sammen, når danske virksomheder har fremgang.«

Til trods for tilsyneladende villighed til økonomiske tiltag, der kan sparke gang i væksten, er den politiske risikovillighed fortsat alt, alt for lav. Vi har brug for at tænke nyt i Danmark. Vi har brug for nye løsninger. Hvis vi skal skabe vækst i en økonomi, der er fanget i lavvækst, kræver det villighed til nytænkning.

Det er ingen nyhed, at Danmark har et af verdens højeste skattetryk. Den danske skattepolitik er en klar vækstdræber, der på flere områder bremser investorer i at investere og iværksættere i at udvikle.

Den gode nyhed er, at vi har mulighed for at skrue på skattepolitikken og derigennem øge væksten, så vi sikrer, at vi ikke ender som det vækstløse samfund, som Larry Summers forudsiger. Med en mere erhvervsvenlig skattepolitik kan vi skabe et mere attraktivt dansk investeringsmiljø, der udvikler små danske iværksættervirksomheder til store vækstsucceser med mange danskere på lønningslisten.

Der er umådeligt meget brug for politisk vilje til at se dansk erhvervs- og skattepolitik med nye øjne. Regeringen gik et skridt i den rigtige retning med sænkelsen af selskabsskatten i vækstpakken i 2013. Men det er kun en brøkdel af den milevide vej, som venter forude, hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at klare sig i den internationale konkurrence. Der er for eksempel også hårdt brug for at gøre kapitalbeskatningen mere konkurrencedygtig, så det bliver attraktivt at investere i Danmark.

Vi har brug for politisk mod til at lægge en fremtidig erhvervs- og skattestrategi, der tager et endeligt opgør med de hæmmende skattelove, sætter gang i innovation og kommercialiseringen af vækstselskaber og udvikler et spirende investeringsmiljø, hvor det kan betale sig at være risikovillig. Uden nye løsninger risikerer vi at ende som et lavvækstsamfund. Og det er væksten, der er sikkerhedsnettet under den velstand og velfærd, som vi alle nyder godt af. For som statsministeren sagde i sin nytårstale: »Det er godt for os alle sammen, når danske virksomheder har fremgang.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen